Arkiver

Røde hæklet grydelapper med lysegrønne juletræer – Del 3


Hverdagen, Håndarbejde.

Så er det allerede ved at være sengetid igen og endnu en gang er vi begge to nået at blive så trætte, at vi simpelhen ikke længere kan holdes os vågne, så hvorfor skulle vi så blive oppe ?

Endnu en gang kan vi ikke fatte, hvad der er blevet af vores weekend. Den weekend som vi begge to har længes og sukkede efter i løbet af ugens fem først dage.

Lige nu glæder vi os over, at der "kun" er fem arbejdsdage til, det næste gang er weekend, og vi er også allerede så småt begyndt at tælle ned til vores juleferie, der begynder den 24. december 2008.

🙂

I løbet af aften har jeg nået at hækle de afsluttende kanter rundt om samt hæftet de sidste ender på endnu et par grydelapper …

2008/12/07/301.jpg

Der er endnu en gang tale om et 100% eget design og jeg har brugt tre nøgler rødt ( farve nummer 715 ) "Cotton" ( 100% bomuld ) fra Stof & Stil, et halvt nøgle grønt ( farve nummer 596 ) "Lyric 8/4" ( 100% bomuld ) fra HP Garn og en lille bitte rest brunt "id. 8/4 bomuldsgarn" ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark.

Hermed er jeg nu nået at blive færdigt med den tredje af de julegaver, som jeg skal give væk næste år. Det gælder jo om at være i god tid, for på den måde undgår man den værste julestress.

😉