Arkiver

Lodne edderkopper


Hverdagen, Håndarbejde.

Hvis det var helt rigtigt – og så har I jo nok allerede regnet ud, at det var det ikke – så burde jeg havde haft brugt dagen i dag på at gøre rent samt rydde op samtidigt med, at jeg lige klarede at vaske samt stryge to maskinefulde tøj, men sådant blev det ikke … jeg nåede godt nok at vaske samt stryge to maskinefulde tøj og jeg nåede også at gå i gang med at rydde op. Da jeg gik i gang med at se, hvad der lå i en af de endnu ikke udpakket flyttekasser, som stadigvæk står og fylder op inde i vores stue, men så nåede jeg heller ikke længere, fordi jeg "faldt" over et hobbykit, som jeg købte i Panduro Hobby for cirka otte år siden. Hvilket resulterede i, at der lige nu kravler ikke mindre en fjorten ( to store, seks mellem samt seks små ) meget lodne og yderst velernæret edderkopper …

2008/10/29/001.jpg

… rundt på vores spisebord, men hvad gør det, det er jo alligevel meget snart Halloween. De var godt nok sjove at fremstille og jeg er mere end glad for, at jeg ikke havde nået at støvsuge, før jeg gik i gang med dem. For hold da helt op, hvor sådanne nogle ekstra tykke piberenser fnugger, når der bliver klippet i dem.

Jeg har brugt hobbykit nummer 789980 fra Panduro Hobby, men jeg ved ikke, om det stadigvæk kan købes, men hvis ikke mon man så ikke stadigvæk kan købe de enkelte dele, som skal bruges til disse lodne edderkopper, i mere eller mindre løs vægt.