Dagsarkiv: fredag, 24. oktober 2008, 8:00

Det regner …


Hverdagen.

… rigtigt meget endda og jeg er bange for, at vi nok ikke kommer til at se ret meget mere til solen i løbet af dagen i dag end dette her … dagens solopgang klokken cirka 08:00 …

2008/10/24/001.jpg

… som jeg oplevede og fotograferede den fra vores badeværelsevindue.

I dag er det et år siden …


Hverdagen.

… jeg sidst har været på arbejdet.

Jeg kan simpelhen ikke fatte, at der allerede er nået at gå et helt år siden jeg sidst har været på arbejdet, og selv om jeg er begyndte at få det bedre og jeg især er begyndt at få det bedre, efter jeg blev fuldtidshjemmegående, så føler jeg mig desværre stadigvæk ikke på toppen.

Jeg vil ikke ligefrem påstå, at jeg savner et job og jeg savner i hvert fald slet ikke mit sidste job, som på grund af blandt andet et meget dårlig både fysik og psykisk arbejdsmiljø kørte mig helt ned.

Jeg indrømmer gerne, at minderne fra mit sidste job ikke ligefrem er med til at give mig lyst til at få et nyt job. For jeg er simpelhen bange for, at historien skal gentage sig, især fordi jeg er alt for pligtopfyldende.

To måneder til juleaften


Hverdagen.

I dag er der så lige præcist to måneder ( 61 dage ) til det er juleaften. Det er ikke fordi, det som sådant er noget som på nogen som helst måde kan stresse mig. For på nuværende tidspunkt har jeg allerede fået pakket en adventskalender, seks pakkekalender samt et hav af julegaver ind. Alt dette anbragte vi ude på Shurgard i lørdags, så det ikke står og tager plads op inde i vores lejlighed eller ude på vores altan.

Det vil sige, at vi på nuværende tidspunkt rent faktisk allerede er nået så langt, at vi nu kun mangler at købe en julegave til familien i Fakse, to julegaver samt en fødselsdagsgave til familien i Jyderup, to julegaver til familien i Store Valby samt julegaven til min Skats farmor samt hans mor og søster i USA. Det føles godt nok rigtigt godt at vide, at vi allerede er nået så langt med dette års julegaveræs.

Så er det, at jeg tillade mig at undre mig over … hvordan det kan være, at julen og dermed det at man skal give julegaver kan komme bag på så mange personer hvert eneste år, som det jo rent faktisk er tilfældet ?

Jeg mener … det er jo ikke lige frem noget helt nyt, at juleaften falder den 24. december. For det har den ligesom gjort i lidt over 2.000 år og ved et simpel kig i en hvilken som helt form for kalender så kan man finde ud af, at det er der heller ikke ændret på i år.

Selvfølgelig er jeg godt klar over, at det nok er de færreste, som er i stand til at tænke så langt frem i tiden som mig, der allerede sidste år købte det julegavepapir, som året julegaver og kalendergaver skal pakkes ind i, men ikke en gang den undskyldning kan jeg finde for alle dem, som påstår, at julen kommer bag på dem hvert eneste år. For langt de fleste butikker med bare en lillebitte smule respekt for sig selv har sådant noget som julegavepapir, til-og-fra-kort, julekort med meget mere på hylderne allerede i midten af oktober måned.

Så … måske er det i virkeligheden bare et spørgsmål om, at folk generelt bruger en meget dårlig undskyldning for at dække over deres egen manglede sans for at bruge hovedet og tænke lidt længere fremad end til spisen af deres egen lille næsetip eller også så finder de det måske ligefrem rigtigt hyggeligt at jage og stresse rundt i butikkerne i sidste øjeblik ved juletid ?

God morgen fredag


Hverdagen.

Så er det allerede blevet fredag morgen igen. Min Skat har taget hul på denne uges forhåbentligt allersidste arbejdsdag og jeg sidder for femte gang i denne uge foran min computer, hvor jeg skriver lidt på min blog, imens jeg nyder min morgenmad og min morgenthe.

Det er køligt her til morgen, da temperaturen udendørs kun er cirka 8,5 grader varm. Ifølge DMI kommer solen nok ikke til at skinne her i Roskilde i dagen, da det stort set vil komme til at regne det meste af dagen. Men på trods at den dårlige vejrmelding kan vi vel godt glæde os over … det er lige før, det er weekend !!!

Jeg håber virkelig, at det bliver en rigtigt dejlig fredag med efterfølgende weekend, som venter os alle sammen. Jeg vil i hvert fald gøre alt, hvad jeg kan, for at det skal blive det for dem, jeg holder af, dem, som jeg møder i løbet af denne dag, samt mig selv.

Nu har jeg lige modtaget en lille e-mail fra min Skat, så ved jeg, at han er kommet ved ind til sit job, hvor han er gået i gang med dagens arbejdsopgaver. Så tror jeg, at jeg vil stoppe mit bloggeri for denne gang og så vil jeg gå i gang med noget fornuftigt. Så bliver det spænende at se, hvor meget af det, som jeg har sat mig for, at jeg vil nå i løbet af i dag, jeg rent faktisk også kommer til at nå.

Endnu er det ikke lykkes for mig i denne uge at få det ud af ugens dage, som jeg havde håbet på, men jeg håber og tror på, at dagen i dag bliver helt anderledes.