… jeg sidst har været på arbejdet.

Jeg kan simpelhen ikke fatte, at der allerede er nået at gå et helt år siden jeg sidst har været på arbejdet, og selv om jeg er begyndte at få det bedre og jeg især er begyndt at få det bedre, efter jeg blev fuldtidshjemmegående, så føler jeg mig desværre stadigvæk ikke på toppen.

Jeg vil ikke ligefrem påstå, at jeg savner et job og jeg savner i hvert fald slet ikke mit sidste job, som på grund af blandt andet et meget dårlig både fysik og psykisk arbejdsmiljø kørte mig helt ned.

Jeg indrømmer gerne, at minderne fra mit sidste job ikke ligefrem er med til at give mig lyst til at få et nyt job. For jeg er simpelhen bange for, at historien skal gentage sig, især fordi jeg er alt for pligtopfyldende.