Arkiver

Hanniballine


Hverdagen, Håndarbejde.

Det siges jo, at faktorernes orden er fuldstændigt underordnet, da det er resultatet, som tæller. Så i stedet for at gå i gang med nogle af de mange huslige opgaver, som jeg meget gerne skal nå i løbet af i dag, så startede jeg dagen med at hæklet denne edderkop …

2008/10/31/101.jpg

… som jeg er overbevist om, hedder Hanniballine. Der er endnu en gang tale om et 100% eget design og jeg har kun brugt lige knap og nap et halvt nøgle sort ( farve nummer 43 ) "Cotton" ( 100% bomuld ) fra Stof & Stil, to små rulleøjne til påsyning fra Panduro Hobby ( desværre kan rulleøjne til påsyning ikke fås som selvlysende, det kunne ellers have været ret så sejt til en edderkop ) samt lidt fyld fra en lille monterings pude fra Stof & Stil, som jeg i går kom til at klippe hul i, så Hannibal kunne blive yderst velernæret.

Hanniballine fandt sig meget hurtigt godt til rette ved siden af Hannibal og dermed havde vi lige pludseligt to yderst velernæret hæklet edderkopper hængende og dingle drillende om kap i lampen over vores sofabord.

Desværre varede idyllen med de to edderkopper, som hang og dinglede drillende om kap i lampen over vores sofabord, dog meget kort. For på en eller anden mere eller mindre fuldstændigt uforklarlig måde, lykkedes det for Hanniballine at forputte sig godt og grundigt i bunden af min venindes taske, før hun gik herfra. Hvilket resulteret i, at Hanniballine kom til at flytte til Store Valby, hvor hun nu hænger og dingler drillende ned fra loftet inde i familiens stue.

Så nu tror jeg, at jeg vil gå i gang med at hækle mindst en edderkop mere. For Hannibal vil helt sikker blive mere end glad for at få lidt selskab af en artsfælle, så kan de hænge og dingle drillende om kap i vores loftlamper. Lige nu virker han nemlig godt nok ret så deprimeret over at være alene.