Arkiver

Storkøb


Hverdagen.

Vi nåede ikke til Farmor i går, da vi ikke kom hjem inde fra København af før ved 19:30 tiden og på det tidspunkt er det alt for sent at besøge Farmor, for så er hun gået i seng.

Derfor gjorde vi det, at vi i dag, efter vi havde været en tur ude hos Shurgard, hvor vi hentede otte flyttekasser samt fire store papirposer, der alle som en indeholder ting, som jeg skal i gang med at kigge igennem og sortere i, samt havde været hjemme hos os selv for at læsse det hele af, kørte vi ud til Farmor for at begøde hende.

På vej hjem fra Farmor af handlede vi lige lidt ind først hos Strandberg og Netto på Holbækvej og derefter hos Heinzes Boghandel & Videncenter inde på Hestetorvet.

Da vi kom hjem, satte vi lige stort set alle varerne på plads, hvorefter vi gik i gang med at pakke det hakket oksekød, som vi havde købt hos Strandberg, før det blev lagt ned i fryseren. Det var godt nok også et rigtigt godt tilbud, som Strandberg havde i dag … 4 kilo hakket oksekød med maximalt 10-12% fedt for 100,00 kroner.

Det viste sig for øvrigt, da vi havde pakket det …

2008/10/04/001.jpg

… at der havde været 4.436 gram hakket oksekød i den pakke, som vi købte. Så nu har vi pakket 13 poser med 300 gram samt en pose med 436 gram hakket oksekød, som vi har lagt ned i vores fryser.

Det er skrevet på en anden måde … hakket oksekød til 15 middage for 100,00 kroner, hvilket giver en gennemsnitspris på 6,67 kroner for kødet per middag og det er godt nok billigt.

🙂