Arkiver

Næsten færdige


Hverdagen.

Selv om klokken kun er ved at være 19:30 og vi begge to er langt fra færdige med at løse alle de mange opgaver, vi havde sat os for, at vi som minimum skulle nå at løse i løbet af i dag, så er vi begge to igen ved at være mega trætte og fuldstændige klar til lige at blive puttet i seng for at sove. Så vi kan være bare nogenlunde friske og udhvilet til at tage hul på en hel ny arbejdsuge igen i morgen tidlig.

Hvad er denne dag så indtil videre gået med ? … Stort set det meste af dagen er gået med alt og intet. Vi har begge to fået aflivet en god håndfuld af diverse små og mindre hængepartier, som vi gerne lige ville have overstået, før vi går i gang med at pynte juletræet og før vi kan fejre juleaften samt holde en velfortjent juleferie.

I formiddags nåede jeg at pille sengetøjet af vores seng, samt få det vasket og hængt til tørre på vingetørrestativet inde i stuen. Før vi var så smarte – når vi nu selv skal udtale os – at vi kørte hjemmefra klokken lidt i 10:00 i formiddags. Så vi stod hos Netto på Holbækvej kun nogle ganske få minutter efter, de havde åbnet. Derfra gik vi lige over i Super Best, før vi kørte rundt om Fakta i Østervangs Centret, hvor vi lige fik købte de sidste få småting, som vi skal bruge til den næste lille uges tid og som vi godt kan købe allerede i dag, da de sangens kan holde sig friske.

Vi kørte hjem, hvor vi lige fik sat de nyindkøbte varer på plads samt lige tjekket en ekstra gang, at vi ikke havde glemt at skrive noget på vores huskeseddel. Så puttede vi alt det, som vi skulle have med ud på Shurgard, i bilen, hvorefter vi kørte derud. Vi fik læsset en del af samt fik taget kassen med juletrætæppet og lyskæderne med hjem.

Og alt dette nåede vi på kun to timer. Så var det blevet tid til, at vi begge to skulle ud at løbe. Derefter blev der spist frokost og efter vi begge to havde været i bad, og jeg havde hængt en maskinefyld nyvasket tøj til tørre på dels vingetørrestativet inde i stuen og dels det lille tørrestativ på soveværelsets dør, gik vi gang med at gøre noget nær hovedrent i hele lejligheden.

Jeg startede med at tømme vores seng, så min Skat kunne komme til at støvsuge madrasserne. Imens han gjorde det, fik jeg flyttet alt det løse fra gulvet inde i arbejdsværelset, så min Skat kunne komme til at støvsuge derinde. Imens jeg lagde rent på sengen, redte den samt flyttede alt det løse, som står på gulvet inde i soveværelset, så min Skat kunne komme til at støvsuge derinde. Imens jeg stillede alt det løse på plads på gulvet inde i arbejdsværelset, hvorefter jeg flyttede alt det løse, som står på gulvet, i entreen samt i køkkenet, så min Skat kunne komme til at støvsuge i badeværelset, entreen samt i køkkenet. Imens jeg stillede alt det løse på plads på gulvet inde i soveværelset, hvorefter jeg flyttede alt det løse, som står på gulvet inde i stuen. Så min Skat kunne komme til at støvsuge derinde. Imens jeg stillede alt det løse på plads på gulvet i både entreen samt køkkenet, derefter ryddede jeg til side samt vaskede op, hvorefter min Skat tørrede af samt stille på plads. Imens jeg stille mig at stryge de to maskinefulde tøj, som jeg havde nået at vaske i løbet af morgen og formiddage, så tøjet kunne blive hængt og lagt på plads i diverse skabe og skuffer.

Vi fik i fællesskab stillet alt det løse på plads på gulvet inde i stuen samt tørret støv af i det meste af lejligheden, hvorefter vi blev enige om, at vi ville vende vores spisebord 180 grader. For på den måde er det både plads til vores juletræ såvel som til at spisebordets ekstra plade kan være klappet op. Så nu mangler vi bare, at jeg finder vores juletrætæppe frem, så det kan blive lagt på "plads" på gulvet inde i stuen, hvorefter vi kan tage vores juletræ indendørs.