Dagsarkiv: onsdag, 17. december 2008, 21:00

Season´s Greetings from Lickle Ted


Hverdagen, Håndarbejde.

Da Wivi og jeg var på en kort jule-shopping-tur i Stof og Stil i slutningen af november måned sidste år, nåede vi også lige rundt om Kort & Godt på stationen, hvor jeg lod mig friske til at købe et nummer af The World of Cross Stitching, hvilket desværre har resulteret i, at jeg mere eller mindre har købt dette magasin fast lige siden.

Så i sommers bestilte jeg et års abonnement i stedet for, da det er meget billigere at få 13 nummer tilsendt for kun 50 pund ( cirka 500,00 danske kroner ) inklusiv porto end at skulle give 91,50 kroner per blad og så nogle gange skulle ind i flere forskellige kiosker, før jeg har fundet et sted, som har det nyeste nummer af magasinet på deres hylde.

🙂

I det sidste nye nummer af The World of Cross Stitching, det er for øvrigt nummer 143, fulgte der et lille broderikit til "Season´s Greetings from Lickle Ted" …

2008/12/17/301.jpg

… som jeg er blevet færdig med at brodere her til aften. Han er der meget sød den lille Ted bamse, som han sidder der med sit lille snefnug.

Så nu skal jeg bare lige have fundet en lille passende ramme til ham.

Anderov


Hverdagen, Ænder.

Vi kørte direkte fra tandlægen og hen til vores faste andepusher, som havde fået en kasse med primære lommeænder samt lommemus hjem. Det var denne kasse indhold, som vi skulle se igennem. Endnu en gang lykkedes det for min Skat at få fyldte nogle huller i hans samling, da det endte med, at vi købt alt dette …

2008/12/17/201.jpg

… så nu skal vi i gang med at læse "nye" gamle lommerænder og lommemus.

Magnetiske baby-tumle-nisser


Hverdagen.

Det har været noget af en rigtigt trist øv-dag i dag, for både min Skat og jeg har følt os hel-dårlige og halv-sløje hele dagen.

🙁

Min Skat kom hjem fra arbejdet ved 12:30 tiden, for han var kørt derinde fra noget tidligere i dag, da han skulle til tandlægen ved 13:40 tiden her i eftermiddages, og han havde håbet på, at han så måske lige kunne nå at klare en enkelt lille ting eller to herhjemme samt spise frokost, før han kørte ind til tandlægen. Sådant blev det desværre ikke, for han kom lige ind af hoveddøren, hvorefter han gik ind og lagde sig på sengen, hvor han halv-sov lige indtil, han skulle ud af hoveddøren igen.

🙁

Vi havde aftalt, at jeg skulle køre med ham ind til Roskildes centrum, for så kunne jeg nå en tur i Super Best for at handle lidt ind, imens han var hos tandlægen. Hvorefter vi så skulle mødes i bilen og så skulle vi køre hen til vores faste andepusher og derefter til Farmor.

Jeg nåede i Super Best i Skomagergade, men dagens kalendertilbud var allerede udsolgt på det tidspunkt. Så hvis de ikke lige havde valgt at sætte alt deres resterende julepynt ned med mindst 50%, så havde det været spild af god tid at gå derhen. Nu fik jeg så i stedet for smør på tilbud, købt tre kalendergaver til næste år samt to hold magnetiske baby-tumle-nisser til mig selv.

Da jeg dels købte dette hold med ti forskellige baby-tumle-nisser der på en eller anden måde ligger i eller sidder på en nød …

2008/12/17/101.jpg

… holdet var sat ned fra 59,95 kroner til 30,00 kroner og sådant noget, kan jeg jo godt lide. Jeg kunne også godt lige, at de havde sat dette hold …

2008/12/17/102.jpg

… med fire forskellige baby-tumle-nisser, der gemmer sig i en sæk, ned fra 42,95 kroner til en rund tyver.

Jeg gik tilbage til bilen, hvor jeg lige nåede at hækle en enkelt række på en grydelaps bagstykke, før min Skat kom ud fra tandlægen, og vi kørte til vores faste andepusher, men mere om det i det næste indlæg.

Nedtællingen forsætter …


Hverdagen.

.. for hvis alt går efter de på nuværende tidspunkt lagte planer, så tager min Skat hul på sin juleferie om "kun" fem arbejdsdage. Hvilket vil sige, at han holder juleferie fra og med onsdag den 24. december 2008 til og med søndag den 4. januar 2009.

Så er der efterhåndens også gået tolv uger og to dage, siden vi afsluttede vores en uge lange skønne efterårsferie, og så er det vel også ved at være på høje tid med næsten to ugers ferie igen ?