Det har været noget af en rigtigt trist øv-dag i dag, for både min Skat og jeg har følt os hel-dårlige og halv-sløje hele dagen.
🙁
Min Skat kom hjem fra arbejdet ved 12:30 tiden, for han var kørt derinde fra noget tidligere i dag, da han skulle til tandlægen ved 13:40 tiden her i eftermiddages, og han havde håbet på, at han så måske lige kunne nå at klare en enkelt lille ting eller to herhjemme samt spise frokost, før han kørte ind til tandlægen. Sådant blev det desværre ikke, for han kom lige ind af hoveddøren, hvorefter han gik ind og lagde sig på sengen, hvor han halv-sov lige indtil, han skulle ud af hoveddøren igen.
🙁
Vi havde aftalt, at jeg skulle køre med ham ind til Roskildes centrum, for så kunne jeg nå en tur i Super Best for at handle lidt ind, imens han var hos tandlægen. Hvorefter vi så skulle mødes i bilen og så skulle vi køre hen til vores faste andepusher og derefter til Farmor.
Jeg nåede i Super Best i Skomagergade, men dagens kalendertilbud var allerede udsolgt på det tidspunkt. Så hvis de ikke lige havde valgt at sætte alt deres resterende julepynt ned med mindst 50%, så havde det været spild af god tid at gå derhen. Nu fik jeg så i stedet for smør på tilbud, købt tre kalendergaver til næste år samt to hold magnetiske baby-tumle-nisser til mig selv.
Da jeg dels købte dette hold med ti forskellige baby-tumle-nisser der på en eller anden måde ligger i eller sidder på en nød …
… holdet var sat ned fra 59,95 kroner til 30,00 kroner og sådant noget, kan jeg jo godt lide. Jeg kunne også godt lige, at de havde sat dette hold …
… med fire forskellige baby-tumle-nisser, der gemmer sig i en sæk, ned fra 42,95 kroner til en rund tyver.
Jeg gik tilbage til bilen, hvor jeg lige nåede at hækle en enkelt række på en grydelaps bagstykke, før min Skat kom ud fra tandlægen, og vi kørte til vores faste andepusher, men mere om det i det næste indlæg.