I går aftes fik jeg taget mig sammen til at printe den adresseliste, hvorpå jeg har adresserne ( 50 stykker ) på alle dem, som vi plejer at sende julekort til.

Her til morgen har jeg gennemgået listen samt reduceret lidt i den ( læs: sat minus ved 14 adresser ). For igen i år er der desværre to af dem, som står på adresselisten over personer, som vi plejer at skrive julekort til, der er døde, og samtidigt med det har jeg sat mig for, at dem, som vi har skrevet julekort til i de sidste fem år og som endnu ikke har følt sig inspireret til at sende bare et eneste julekort, en eneste jule-e-mail eller en eneste jule-sms til os et eneste af årerne, ikke får noget julekort i år.

Nu er det ikke sådant, at vi kun sender julekort, fordi modtagerne skal føle sig forpligtet til at sende julekort til os, men hvis folk ikke har lyst til at sende julekort til os, hvorfor skal vi så blive ved med år efter år at bruge tid og penge på at sende julekort til dem ?

Hvert år sende vi cirka 50 julekort samt cirka 60 fødselsdagskort – det er ikke alle dem, som vi sende julekort til, som vi er på fødselsdagskort med og nogle af dem, som vi sender julekort til, er familier på to til fem personer, som modtager hvert sit fødselsdagskort – men jeg tillader mig dog at indrømme, at det gav mig stof til eftertanke, at der i år kun var en to-personers-familie, som følte sig inspireret til at sende et fødselsdagskort til min Skat og dette ene fødselsdagskort var det eneste fødselsdagskort, han modtog, da han havde fødselsdag.

Jeg har godt nok været rundt om alt dette her med … at de har nok bare glemt det, de har nok bare ikke haft tid og så videre, men den holder altså ikke ikke ret mange meter ud af motorvejen. For det kan simpelhen ikke være sværere for andre at huske og tage sig tid til at skrive et kort, en e-mail eller en sms til min Skat og mig, end det kan være for min Skat og mig at huske og give os tid til at sende et kort, en e-mail eller en sms til dem.

I formiddags fik jeg så fundet plastik-kassen med vores julekort frem og derefter gav jeg mig til at skrive årets julekort og jeg indrømmer gerne, at jeg nok efter nogens mening er meget gammeldags på lige præcist dette punkt … for jeg skriver alle vores julekort i hånden og der bliver skrevet en helt personlig hilsen til samtlige, der modtager et julekort fra os.

Måske hænger dette sammen med, at jeg ikke selv bryder mig om at få et færdigt købt julekort med teksten "Du / I ønskes en glædelig jul samt et godt nytår. Hilsen … ". Den slags julekort er lige præcist så intetsigerende, som de julekort der er skrevet på en computer og derefter printet ud i et stort antal, hvorpå afsenderen så kun lige har skrevet modtageren navn / modtagernes navne i hånden på den øverste linje.

De julekort som bliver sendt til dem, som vi stort set har dagligt kontakt med, er de julekort, der bliver skrevet først. For dem skal der ikke skrives så meget i. Modtagerne har jo i mere end rigeligt mål haft mulighed for at følge med i samt være en aktiv del af vores liv i løbet af det år, der er gået, siden de modtog det sidste julekort fra os af.

Derimod skriver jeg lidt om det forgangne års højdepunkter ( de gode så vel som de dårlige af slagsen ) i julekorterne til dem, som vi stort set kun har kontakt med via den årlige julepost. Dette bliver dog skrevet rimelige kort og uden alt for mange overfølgide detaljer, da modtagerne jo ikke skal nå at falde i søvn af kedsomhed, inden de er nået halvvejs igennem læsningen af årets julekort fra os af.

På nuværende tidspunkt, hvor jeg har nået at skrive de første fem af årets julekort, er det så blevet tid til lidt frokost …

… som jeg sagnens kan spise, imens jeg forsætter med mit julekortskriveri. For mig skal det at skrive årets julepost være noget, som jeg hygger mig med og ikke en sur pligt, der bare skal overstås så hurtigt som overhovedettaget muligt.