Arkiver

En kort tur over til dammen


Hverdagen, Oplevelser, Ænder.

Da vejret var nogenlunde fint ( det var tørt med en lille bitte smule solskin ind imellem og så blæste det mere og mere op under turen ) og da det var ved at være rigtigt længe side, vi sidste har været en tur over til dammen for at hilse på "vores" ænder, blev vi enige om at gøre det i dag.

Vi gik langs med stien, hvor vi har skolen på den ene side og et parcelhus kvarte på den anden side, og hen til skoven, som vi kalder det smalle område imellem Holbækmotorvejen og et parcelhuskvarter samt et kolonihaveområde. Derfra gik vi hen til dammen, der er et regnvandsbassin, som blev renoveret sidste år.

Lige så snart ænderne fik øje på os og især da de fik øje på den pose med brød, som min Skat havde med til dem, fik de …

2008/12/20/101.jpg

… meget travlt med at komme hen til os, og det varede ikke ret mange minutter, før de …

2008/12/20/102.jpg

… havde fået spist alt brødet.

Vi gik hjem ad via kolonihave området, der var meget øde samt forladt i dag og vi afsluttede turen med at handle lidt ind i Fakta i Østervangs Centret ( center er måske nok for meget at kalde det, der er en Fakta, en kinesisk restaurant, en lille spillehal og så en bodega ). Derefter gik vi hjem, hvor vi lige fik sat de nyindkøbte varer på plads, før vi hyggede os med en omgang varme æbleskiver med sukker til.