I dag gik min Skat så i gang med at gøre hovedrent ude på vores altan …

… desværre viste det sig, at hans hænder var så medtaget af hans arbejdsindsat i går, at deres hud mere eller mindre hang i laser, så det kom simpelhen til at gøre alt for ondt, selv om han havde hansker på, så han blev nødt til at stoppe i utide med den opgave.

Det vil sige, at han kun nåede en tredjedel – den værst tredjedel – af vores altan, før han blev nødt til at holde op igen, men i stedet for at ærgre os over det, som han ikke nåede i dag, vil vi glæde os over det, som han rent faktisk nåede i dag og så kan det jo være at han måske kan forsætte med opgaven i næste weekend.

… siden jeg mere eller mindre meldte mig ud af samfundet og det er en beslutning, som jeg bestemt ikke har fortrudt !!!

Snare tværtimod for jeg kan stadigvæk godt mærke, at der er kommet en eller anden form for ro og tryghed over mig, som jeg faktisk aldrig før i mit liv har følt. Måske fordi jeg altid har været samt stadigvæk er alt for pligtopfyldende og derfor har jeg konstant mere eller mindre dårlig samvittighed over at slappe af samt fortage mig noget af lyst. Det var jo nok også det, som var en af årsagerne og måske også hovedårsagen til, at jeg kørte helt ned i slutningen af oktober måned sidste år.

Så bort set fra at jeg simpelhen ikke kan fatte, at der allerede er nået at gå to hele måneder, siden jeg gjorde fuldstændig status over min nuværende livform, så indrømmer jeg heller end gerne, at jeg stadigvæk nyder min nuværende status som 100% fuldtids hjemmegående fuldt ud hvert eneste minut, jeg får lov til at være det og hvis jeg har mulighed for det, så forsætter jeg med at være fuldtids hjemmegående i minimum nogle få måneder mere.

Det bliver helt sikkert af økonomiske årsager og ikke på grund af noget som helst andet, når jeg begynder at arbejde igen.