Arkiver

Næsten weekend


Hverdagen.

Så er det allerede blevet fredag morgen igen. Min Skat har taget hul på denne uges forhåbentligt allersidste arbejdsdag og jeg sidder for femte gang i denne uge foran min computer, hvor jeg skriver lidt på min blog, imens jeg nyder min morgenmad og min morgenthe.

Taget i betrækning at vi efterhåndens er nået til midten af november måned, er vejret forholdvis rimeligt mildt her til morgen, hvor det er cirka 7,5 grader varmt udenfor. Ifølge DMI kommer solen nok ikke til at skinne her i Roskilde i dagen, da det stort set vil komme til at regne det meste af morgen og formiddagen, for derefter at blive overskyet. Men på trods at den dårlige vejrmelding kan vi vel godt glæde os over … det er lige før, det er weekend !!!

Jeg håber virkelig, at det bliver en rigtigt dejlig fredag med efterfølgende weekend, som venter os alle sammen. Jeg vil i hvert fald gøre alt, hvad jeg kan, for at det skal blive det for dem, jeg holder af, dem, som jeg møder i løbet af denne dag, samt mig selv.

🙂

Nu har jeg lige modtaget en lille e-mail fra min Skat, så ved jeg, at han er kommet vel ind til sit job, hvor han er gået i gang med dagens arbejdsopgaver. Så tror jeg, at jeg vil stoppe mit bloggeri for denne gang og så vil jeg gå i gang med noget fornuftigt. Så bliver det spænende at se, hvor meget af det, som jeg har sat mig for, at jeg vil nå i løbet af i dag, jeg rent faktisk også kommer til at nå.

Endnu er det ikke lykkes for mig i denne uge at få det ud af ugens dage, som jeg havde håbet på, men jeg håber og tror på, at dagen i dag bliver helt anderledes. Det har jeg vel i hvert fald lov til at håbe på lige indtil det modsatte er blevet bevist.