Arkiver

Lille badeand med indhold


Hverdagen, Ænder.

Efter jeg havde spist til frokost, brugte jeg eftermiddagen på at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost. Hvorefter jeg stilled mig at stryge det tøj ( 52 stykker ), der havde været i de to maskinefulde kulørt finvask på 40 grader, som jeg havde nået at vaske i løbet af morgen og som hang til tørre på vingetørrestativet inde i stuen, så det kunne blive hængt / lagt på plads i diverse skabe / skuffer. Imens jeg strøg det nyvaskede tøj samt fik puttet det nystrøget tøj på plads, klarede vaskemaskinen lige en kulørt bomuldvask på 60 grader, som jeg nåede at hænge til tørre på det lille vingeløse tørrestativ inde i stuen, før min godt trætte Skat kom hjem efter en både hård samt lang arbejdsdag med efterfølgende træning.

Min Skat fik lynhurtigt smurt samt spist to skiver landbrød, hvorefter han og jeg kørte ud til Farmor for at besøge hende. På vej hjem derude fra var vi lige en hurtigt tur rundt om Hydehøjens Butikscenter, hvor vi startede med at gå en tur igennem Xtra-pris-butikken, hvor jeg lige fik købt to små julegaver mere, den ene skal jeg så godt nok først bruge næste år, men det det skader jo aldrig at være i god tid.

Vi var et smut indenfor hos Fakta, hvor vi blandt andet kom til at købe denne søde lille størrelse …

2008/11/14/001.jpg

… der er en mini badeand og som indeholder lidt endda meget lidt bodyshampoo. Den kostede en rund tier og indtil videre kommer den til at stå til hygge og pynt på hylden under spejlet ude i badeværelset.

Vi nåede et smut rundt om Kvickly Xtra, som er den anden dagligvarebutik, der ligger i Hyrdehøjens Butikscenter, hvorefter vi lige kørte rundt om Aldi på Ringvejen for at købe de såkaldte tunge ting, før vi kørte hjem til os selv igen. Hvor vi i fællesskab lige fik sat de nyindkøbte varer på plads, før min Skat gik i gang med at tilberede vores aftensmad og jeg fik dækket spisebordet, så det er helt klart lige om lidt, når vores aftensmad er det samme.