Arkiver

Sort hæklet buttet edderkop


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat sad og så årets sidste Formel 1 løb, som godt nok var spændende lige til det allersidste sekund, da årets Formel 1 mesterskab først blev afgjort nogle ganske få meter før målstregen, fik jeg hæklet denne noget velernæret edderkop …

2008/11/02/101.jpg

… der er endnu en gang tale om et 100% eget design og jeg har kun brugt lige knap og nap et halvt nøgle sort ( farve nummer 43 ) "Cotton" ( 100% bomuld ) fra Stof & Stil, to små rulleøjne til påsyning fra Panduro Hobby ( desværre kan rulleøjne til påsyning ikke fås som selvlysende, det kunne ellers have været sejt til en edderkop ) samt lidt fyld fra en lille monterings pude fra Stof & Stil, som jeg i torsdags kom til at klippe hul i, så Hannibal kunne blive yderst velernæret.

Min Skat og jeg kan ikke rigtigt blive enige om, hvorvidt denne edderkop er en han eller en hun. Så indtil videre har vi kaldt den for Hannib og uanset dens køn samt navn kommer den til at holde Hannibal samt Hanniballine med selskab. Så nu har vi ikke mindre end tre yderst velernæret edderkopper, som hænger og dingler drillende ned fra vores loftlamper inde i stuen.