Dagsarkiv: tirsdag, 25. november 2008, 12:00

Adventgaver


Hverdagen.

Anne ( der her på bloggen er mere kendt som min veninde fra Store Valby ) kom ved 9:15 tiden. For hun og jeg havde aftalte, at hvis hun ikke skulle på arbejdet i dag, så skulle vi nå at udveksle julegaver med mere i løbet af i dag.

Anne havde dog forstillet sig, at vi også skulle nå ud at handle ind, men det fik jeg dog til al held overbevist hende om, at vi i hvert fald ikke skulle gøre i dag. Det må altså vente til en anden dag. Hvor vi begge to har det bedre samt har meget mere tid til overs. Det bliver nok også langt hyggeligere at handle ind sammen, hvis vi ikke skal være færdige med opgaven på en times tid eller to.

Vi hyggesnakkede sammen i nogle minutter, imens jeg fik hængt en hvid finvask til tørre på vingetørre-stativet inde i stuen samt sat vaskemaskinen i gang med en lys kulørt finvask. For vaskemaskinen kan sangens klare at vaske en maskinefuld tøj, selv om jeg ikke er hjemme og jeg dermed ikke kan holde den med selskab. Så derfor blev den sat i gang med dagens tredje maskinefuld vasketøj, før vi gik ud af hoveddøren.

Vi kørte ud til Shurgard, hvor Anne fik posen med den pakkekalender, som jeg har fremstillet til hende, samt de tre poser med julegaverne til familien i Store Valby. Alle fire poser stod i det ene af de to rum, som min Skat og jeg har derude.

Jeg fik posen med min Skats fødselsdagsgaver samt posen med julegaverne til ham og mig fra familien i Store Valby. Begge poser stod i Annes rum derude og derfor var det jo meget nemmere, at vi lige kørte derud og så bar poserne fra det ene rum til det andet.

🙂

Jeg fik også to poser med hjem, for jeg gad ikke at gå tilbage til vores rum igen og så fylder posernes indhold heller ikke mere, end at jeg godt kan finde plads til dem her i vores lejlighed, uden er den kommer til at se ret meget mere rodet ud af den grund.

Den ene pose indeholdte denne adventskalender …

2008/11/25/001.jpg

… som Anne har fremstillet til mig og som hun sagde: "Så får du den som tak, fordi du gider at høre på alt mit brok". Så er det, at jeg tillader mig at undre mig over, hvorfor der "kun" er fire gaver. Jeg mener med alt det brok, som jeg indtil videre har lagt ører til i løbet af indeværende år.

😉

Den anden pose indeholdte denne adventskalender …

2008/11/25/002.jpg

… som Anne har fremstillet til min Skat. Den får han fordi, han ikke skal føle sig "snydt". Hvad mon hun mener med det ? … åh … jo … han har jo ikke hørt på alt hendes brok i løbet af året. Det må helt sikkert være det, hun mener.

😉

Anne tak for begge adventskalenderne. Vi glæder os til at se, hvad de indholder.

🙂

Vi kørte hjem til mig igen, og da Anne ikke havde tid til at gå med op, sad vi i et lille kvarters tid i hendes bil, imens vi lige fik hyggesnakket færdigt. Ikke fordi jeg tror, at vi nogen siden når at blive færdige med at hyggesnakke, men vi kom til et punkt, hvor det føltes naturligt at holde en kort pause, indtil vi ses igen.

Nu har jeg lige nået at hænge dagens tredje maskinefuld nyvasket tøj til tørre og om lidt skal jeg lige have smurt samt spist noget frokost, før jeg går i gang med at rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost, og bagefter så er noget af det nyvaskede tøj nok nået at blive strygetørt imellemtiden, så jeg kan komme i gang med at stryge det, så det kan blive hængt / lagt på plads i skabe / skuffer.

Karens Dag – Sankt Katharinas Dag


Hverdagen.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Karens Dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Karens Dag eller retter Sankt Katharinas Dag og den Katharina, dagen er opkaldt efter, var ifølge legenden en lærd jomfru fra Alexandria i Ægypten. I forbindelse med hun fungerede som forsvarer for en gruppe forfulgte kristne, lykkedes det for hende at omvende cirka 50 hedenske filosoffer til kristendommen, men da den romerske øvrighed fik nys om det, blev de alle som en omgående henrettet.

Sankt Katarina havde en åbenbaring, hvori Jesu gav hende en ring, der allerede på det tidspunkt var symbol på ægteskab, og derfor lod hun sig fæste som Kristis brud. Da Kejser Maximinian senere friede til hende, afslog hun, da hun jo allerede var gift med Jesu.

I år 325 efter vores tidsregning kom Sankt Katarina til at lide martyrdøden, men før det var hun blandt andet blevet torteret med et stort hjul, der var besat med skarpe knive, da bødlerne derefter forsøgte at sønderrive hendes ituskrået krop, kom et lyn fra himlen og splintrede bøddelredskaberne samt bødlerne selv. Til sidst blev Sankt Katharina udfriet af sine lidelser med et hug fra et bøddelsværd.

I det gamle bondesamfund mente man … at hvis der kommer frost eller sne Karens Nat, så vil det fryse i de efterfølgende atten uger samt at det bliver koldt, hvis Sankt Klemens Dag og Karens Dag klemmer sammen.