Vi nåede hen til hovedstien igen. Derfra er der denne flotte udsigt til Slotssøen …
… med de tre øer, hvorpå Frederiksborg Slot, som vi nåede at besøge om tirsdagen i den anden uge af vores sommerferie i slutningen af juni måned sidste år, ligger samt til Barokhaven …
… som vi også nåede at besøge om tirsdagen i den anden uge af vores sommerferie i slutningen af juni måned sidste år. Vi forsatte hen ad hovedstien og gik igennem porten …
… som ligger under Audienssalen, og derfra gik vi langs med slottet for at komme hen til den næste port …
Frederiksborg Slot er bygget på tre øer. Det trefløjede hovedslot ligger på den nordligste ø. Løngangen ( den overdækkede gallerigang ) til venstre for slottet, fører ud til Audienssalen. Den ydre slotsgård afgrænses af to ens bygninger – mod vest Slotsherrens Hus og mod øst Kancellihuset. Mod syd afsluttes anlægget med det store Porttårn, som også bliver kaldt Fangetårnet efter fangehullerne i kælderen. Bygningerne på den sydligste ø er ældre og de stammer fra midten af 1500-tallet.
Frederiksborg Slot var oprindelig en herregård, som blev kaldt Hillerødsholm. Den tilhørte adelsparret Herluf Trolle og Birgitte Gøye. I 1560 erhvervede Frederik den 2. herregården i bytte for Skovkloster ved Næstved og gav herregåden navnet Frederiksborg.
Herluf Trolle forsatte som lensmand og havde opsyn med en mindre ombygning, hvor blandt andet de to runde hjørnetårne på den sydligste ø blev opført. Disse to tårne bærer årstallet 1562 samt Frederiks den 2. valgsprog: "Mien Hoffnung zu Gott allein".
Christian den 4. blev født på Frederiksborg Slot fredag den 12. april 1577 og han følte sig stærkt knyttet til stedet. I 1599 påbegyndte han et omfattende nybyggeri, hvor det gamle anlæg blev revet ned og et nyt pragtfuldt renæssanceslot blev opført.
På den mellemste gårdplads opførtes Slotsherrens Hus og Kancellihuset i årerne omkring 1613. Imellem 1618 og 1621 blev det store Porttårn fuldendt og i 1620 blev bygningerne på den sydlige ø forbundet med det nye slotskompleks ved hjælp af en svungen s-bro.
Til den mellemste gårdsplads fik Christian den 4. udført en fontæne af den hollandske kunstner Adrian de Vries, der arbejdede for den tysk-romerske kejser i Prag. Neptun-springvandet var et af pragtstykkerne på Frederiksborg Slot. Det er dateret år 1617 og blev opstillet i slotsgården senest år 1621. Under svenskekrigene i årene 1658-1660 blev fontænen brudt op og figurerne blev ført til Sverige som krigsbytte. De blev opstillet i parken ved Drottninghold Slot uden for Stockholm. I 1888 betalte brygger J. C. Jacobsen for en rekonstruktion af fontænen og han fik lavet afstøbninger efter de originale springvandsfigurer.
En bro fører fra ydre slotsgård over til hovedslottet. For enden af denne bro skal man igennem den prægtig indgangsport som sidder i midten af en lav terrassebygning, som lukker gården mod syd, før man kommer ind i den indre slotsgård, hvor man finder Hovedslottet, som består af tre fløje.
Kongefløjen blev anlagt først. På første sal indrettedes de kongelige gemakker. Til venstre herfor opførtes Kirkefløjen hvis gavl bærer årstallet 1606. Slottets højre fløj, som senere fik navnet Prinsessefløjen, er dateret 1608.
Oprindeligt lå køkkenet i stue-etagen, hvad Køkkenbrønden forsat vidner om. Den er udsmykket med en løve med en muslingeskal på ryggen. Bronzegruppen i nichen forestiller Amor og Venus.
Slottets arkitektur er inspireret af fransk og nederlandsk renæssance. Brugen af trappetårne er dog typisk for danske herregårde i slutningen af 1500-tallet. Man har også kaldt stilarten for "Christian den 4.s stil", fordi kongens bygninger er karakteriske ved den overdådige ornamentik med sandstensbånd mellem røde mursten, vinduestrekanter med figurhoveder, svungne gavle og de mange spir på kobbertagene.
Vi gik via broen, som løber imellem slottet på de tre øer og "fastlandet", fra denne bro er der denne flotte udsigt …
… på den ene side og denne lige så flotte udsigt …
… på den anden side. Min Skat satte sig på broens kant …
… imens han ventede på, at denne svane …
… skulle komme til syne, så han kunne få et godt billede af den.
Vi gik hen til den store græsplæne …
… som ligger foran søen, hvor i de tre øer, som Frederiksborg Slot er bygget på, ligger. Der så vi lidt nærmere på denne skulptur …
… der hedder "Hjort Med Ørne". Den er billedhuggeren Mogens Bøggilds monument til minde om den 9. april 1940.
Vi beundrede den flotte udsigt …
… til Frederiksborg Slot ude i Slotssøen, som vi også fik taget en god håndfuld billeder af, før vi gik tilbage til broen …
… og derfra over på den græsplæne …
… som ligger på den anden side at indkørelsen til Frederiksborg Slot.
Vi gik tilbage til bilen, som havde savnet os, hvor vi lige fik noget at drikke samt at spise af den medbragte proviant, før vi begav os mod Roskilde. Lidt uden for Hillerød stoppede vi ved et cirkustelt, hvor vi købte nye friske danske jordbær og ærter, som vi "kom til" at spise lidt af på hjemvejen.
🙂
Man kan læse mere om Frederiksborg Slotshave på www.ses.dk/111000c.
Peter har også skrevet om vores tur rundt i Frederiksborg Slotshave og man kan se de billeder, som han tog under vores rundtur her.