Arkiver

Frederiksborg Slotshave


Oplevelser.

Da vi havde været hele Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot igennem, forsatte vi vores besøg i Hillerød med at gå en tur ned til Frederiksborg Slotshave, som rummer mange forskellige oplevelsesmuligheder.

Slotshaven består af to vidt forskellige haveanlæg …

Der er den meget symmetriske Barokhave, som er anlagt på fire terrasser med en kaskade i midteraksen, omgivet af geometrisk formede bede og formklippede buske og træer. Her demonstrerer barokkens havekunst, hvordan idealet i 1700-tallet var menneskets kontrol over naturen. Barokhaven blev nøje genskabt i årerne fra 1993 til 1996.

Og så er der den romantiske Landskabshave med dens store græsflader, de fritvoksende skovpartier, snoede stier, søer og vandløb, som giver udtryk for 1800-tallets lidenskabelige dyrkelse af den frie natur.

Vi nåede kun at se en del af begge dele, da vejret lige pludseligt blev meget dårligt, men man har god mulighed for at bruge tid til at fordybe sig under et besøg i Frederiksborg Slotshave, da anlægget har åbent hver dag fra klokken 10:00 og til solnedgang – dog senest klokken 21:00 og så er der gratist adgang.

🙂

Når man forlader Frederiksborg Slot, går man langs med Slots Søen …

2007/06/26/201.jpg

… hvor i man finder denne grønne ø …

2007/06/26/202.jpg

Her står vi med ryggen til Slots Søen samt Frederiksborg Slot og ser på Kaskaden …

2007/06/26/203.jpg

… som er i funktion hver dag i tidsrummet fra klokken 10:00 til klokken 21:00 fra og med den 1. maj til og med søndag i uge 42.

Vi forsatte hen til Barokhavens indgang …

2007/06/26/204.jpg

Barokhaven blev anlagt af Frederik den 4. i 1720-erne. Den er anført af havearkitekten Johan Cornelius Krieger. Haven er opdelt i fire store terrasser, som hver især rummer typiske barokhave-elementer.

Der er parterret på den nederste terrasse, busketter på de to midterste terrasser og et stort bassin på den øverste terrasse.

Vi begyndte vores rundtur ved Monogrammerne …

2007/06/26/205.jpg

Til monogrammerne i de fire store bede på den nederste terrasse er der brugt 65.000 buksbomplanter. I de smalle bede omkring Monogrammerne står der 166 pyramideformede taksplanter samt historiske blomster og løgplanter, hvor af nogle står i store krukker.
Den brede Kaskade udgør Barokhavens midterakse og dens brusende vand i sommer-halvåret er et imponerende element …

2007/06/26/206.jpg

… som giver havens besøgende en stor oplevelse. Det synes i hvert fald vi.

🙂

Monogrammer tilhører Frederik den 4., Frederik den 5., Christian den 6. og Margrethe den 2. Det er de fire danske monarker, som anlægget har eksisteret under, lige fra Frederik den 4. anlæggelse af haven og til genskabelsen i dronning Margrethes tid …

2007/06/26/207.jpg

Min Skat fik øje på en ekstra køn plante med flotte blomster …

2007/06/26/208.jpg

… som han lige skulle have et godt nærbillede af …

2007/06/26/209.jpg

🙂

På den næstøverste terrasse er der et stort samt flere små bassiner med springvand …

2007/06/26/210.jpg

… det store bassin er en del af Kaskaden …

2007/06/26/211.jpg

Under timeslag fra slottets klokkespil holder springvandene en lille pause.

Et kig fra den næst nederste terrasse ud over Monogrammerne …

2007/06/26/212.jpg

Hvor stor Barokhaven er og hvor brede dens stier er, kan man rigtigt se her, hvor min Skat går på en af dem …

2007/06/26/213.jpg

I Barok tiden arbejdede havearkitekterne bevidst med optisk bedrag, så haverne kom til at syne af meget mere. Flere steder i Barokhaven snæver stierne sig ind, så det fra bestemte vinkler, ser ud som om, de strækker sig længere væk. Man får en rigtigt god fornemmelse for dette ved Kaskadens øverste ende. Set herfra snæver græsskråningerne sig ind mod Runde Dam, som bassinet hedder, og skaber dermed en illusion af afstand …

2007/06/26/214.jpg

… men også når man vender sig om og kigger mod Frederiksborg Slot, kan man se, at det på grund af havens optiske bedrag, virker som om, slottet ligger meget længere væk …

2007/06/26/215.jpg

På dette tidspunkt af vores besøg i Barokhaven begyndte vi at kunne høre det buldre og brage i baggrunden og de tunge mørke skyer kom desværre tættere og tættere på os …

2007/06/26/216.jpg

… så vi blev enige om, at vi nok heller måtte se at finde tilbage til udgangen af Slotshaven og finde hen til vores bil, men vi tog os dog tid til at fotografere også på tilbagevejen …

2007/06/26/217.jpg

… her kan man rigtigt se, hvor stort et enkelt af de fire Monogrammer er …

2007/06/26/218.jpg

Oppe fra toppen af stien til den øverste af terrasserne kan man se ud over Badstuedammen …

2007/06/26/219.jpg

… hvor Badstueslottet ligger. Den fine badstue blev oprindelig opført i 1580 af Frederik den 2.. Bygningen rummede badeværelser, køkken og flere sovepladser. Her kunne kongen og hans mænd tage bad og nyde en god frokost efter dagens jagt.

I dag bruges Badstueslottet af Kongehuset til jagtfrokoster, og der er ved særlige lejligheder åbnet for offentligheden …

2007/06/26/220.jpg

Så var vi atter nået til stien, som føre op til Frederiksborg Slot, som er et prægtigt renæssanceslot, som Christian den 4. byggede i begyndelsen af 1600-tallet, men flere af bygningerne på området går tilbage til hans fader Frederik den 2.s tid. Det nuværende slot er dog en genopførelse efter en brand i 1859. I dag rummer slottet Det Nationalhistoriske Muesum, som viser Danmarkshistorien og dens vigtige skikkelser gennem en betydelig samling af portrætter og historiske malerier …

2007/06/26/221.jpg

Et kig på en del af landskabshaven, som har åbent hver dag hele året rundt …

2007/06/26/222.jpg

I både barokkens og romantikkens haver arbejdes der helt bevist med sigtelinier. I Barokhaven er sigtelinierne tydeligt planlagt, mens de i det romantiske haveanlæg virker mere tilfældige. Det er de dog meget langt fra.

I den romantiske stil efterligner man den vilde natur med nøje planlagte sigteliner, så man på en tur rundt i haven kan blive overrasket af smukke udsyn til for eksempel Frederiksborg Slot …

2007/06/26/223.jpg

Der er nu også hyggeligt her med alle de mange små stier med vand på begge sider, som man krydser ved hjælp af diverse små broer …

2007/06/26/224.jpg

… hvorfra man rigtigt kan nyde de fint anlagte vandløb og søer …

2007/06/26/225.jpg

Nu begyndte det for alvor at buldre og brage ikke kun i baggrunden med hen over vores hoveder, så vi blev enige om, at vi hellere måtte se at komme hen til bilen.

På vej hen til bilen nåede vi af se Christian den 4.s Sten, som rummer en særlig historie …

På stene er en inskription med årstallet 1628 og kongens monogram. Det fortælles, at Kirsten Munk ( kongens hustru ) var blevet godt træt af ham og en dag nægtede hun ham adgang til deres soveværelse. Christian den 4. lagde så denne sten lige præcist her, som et vemodigt minde om deres kontrovers.

Desværre var vejret alt for mørkt til, at billedet af stenen blev godt, men historien skulle I nu alligevel have, for den er der på en måde meget sød.

🙂

Man kan læse mere om Frederiksborg Slotshave på http://www.ses.dk/111000c.

Peter har også skrevet om vores tur rundt i Frederiksborg Slotshave og man kan se de billeder, som han tog under vores rundtur her.