… siden jeg mere eller mindre meldte mig ud af samfundet. Jeg fatte simpelhen bare ikke, at der allerede er nået at gå så lang tid. For det føler jeg faktisk ikke, at der er, men det er i hvert fald en beslutning, som jeg bestemt ikke har fortrudt !!!

Snare tværtimod for jeg kan stadigvæk godt mærke, at der er kommet en eller anden form for ro og tryghed over mig, som jeg faktisk aldrig har følt før. Måske fordi jeg altid har været samt stadigvæk er alt for pligtopfyldende og derfor har jeg konstant dårlig samvittighed over at slappe af samt fortage mig noget af lyst. Det var jo nok også det, som var en af årsagerne til, at jeg kørte helt ned i slutningen af oktober måned forrige år.

Jeg indrømmer heller end gerne, at hvis jeg skal være 100% ærlig, så savner jeg bestemt ikke alt dette, som jeg i årernes løb har oplevet i forbindelse med flere forskellige arbejdsforhold både som fastansat, ansat med en tidsbegrænset kontrakt og som vikar …

… at skulle jage ud af hoveddøren klokken 05:30 om morgen.

… at i al slags vejr stå på stationen og vente på et tog, som i bedste tilfælde er forsinket og i værste tilfælde helt udebliver eller hvis jeg kører sammen med min Skat, at vi så kører mere eller mindre i tæt kø hele vejen fra vores hjem og ind til vores respektive job.

… at skulle sidde betydelig flere personer i et lokale, end det egentligt er beregnet til.

… at skulle sidde med en konstankt baggrundsstøj ikke så meget fra diverse telefoner, der ringer, computer, kopimaskiner samt printer, der kører og så videre, men derimod støjen fra en flok "kaglende høns", som i stedet for at bruge arbejdsdagen på det, som de rent faktisk er ansat til og bliver betalt for, heller vil bruge tiden på privat flidder fladder enten indbydes eller via mail samt telefon med deres familie, venner med mere.

… at skulle forklare overfor mine kollegaer, hvorfor jeg ikke lige som dem bruger minimum den første halve time af arbejdsdagen på at spise franskbrød eller rundstykker samt drikke kaffe, fordi jeg har den underlige holdning … at morgenmad spiser man om morgen og ikke langt op af formiddagen. At morgenmaden skal være noget fornuftig og ikke en gang junkfood, da morgenmaden skal lægge bunden til starten af ens arbejdsdag, og at morgenmaden i allerhøjeste grad er noget, som man har klaret, før man tager hjemmefra.

… at skulle tilsidelægge mine egne arbejdsopgaver, så jeg kan hjælpe mine kollegaer med at løse deres arbejdsopgaver, som de ikke kan nå at løse, fordi de skal tage sig af så meget privat flidder falder som muligt i løbet af dagen.

… at skulle forklare overfor mine kollegaer, hvorfor jeg heller vil bruge min selvbetalte frokost på at læse i en bog fremfor at deltage i deres interne intriger.

… at skulle forklare overfor mine kollegaer, hvorfor jeg ikke vil bruge mindst en halv time af eftermiddagen på at spise kage samt drikke kaffe sammen med dem, da jeg heller vil være færdig med dagens arbejdsopgaver indenfor normal arbejdstid.

… at der bliver ved at blive lagt flere og flere arbejdsopgaver på mit skrivebord og når jeg klager min nød til min chef, bliver det kvitteret med endnu flere arbejdsopgaver.

… at når jeg fortæller min chef, at jeg har alt for mange arbejdsopgaver, får jeg at vide, at jeg jo bare kan tage mig sammen, at det vil klæde mig, hvis jeg begynder at vise lidt interesse for mit job samt at jeg godt kan arbejde meget mere, end jeg allerede gør.

… at skulle forklare overfor mine kollegaer, hvorfor jeg heller vil bruge aftnerne på at hygge mig sammen med min Skat eller med at læse i en bog eller sidde med et håndarbejde, fremfor at følge med i de sammen dødsyge serier i fjernsynet, som de følger med i.

… at skulle forklare overfor min kollegaer, hvorfor jeg heller vil bruge min sparsommelige fritid sammen med min Skat, min familie og mine venner i stedet for at deltage i en eller anden form for beskæftigelsesterapi samme med dem.

… at efter en arbejdsdag på mindste otte til ti timer i al slags vejr stå på stationen og vente på et tog, som i bedste tilfælde er forsinket og i værste tilfælde helt udebliver eller hvis jeg kører sammen med min Skat, at vi kører mere eller mindre i tæt kø hele vejen hjem fra vores respektive job.

… at skulle have arbejdsopgaver med hjem hver aften, hver weekend, hver ferie og hver fridag så jeg kan bruge stort set al min fritid på at løse dem i et desperat forsøg på at holde bunkerne på mit skrivebord sådant bare nogenlunde nede.

… at være så træt, når jeg er kommet hjem fra arbejdet, at jeg må sove i 1:30 til 2:30 timer, hvis jeg skal have energi samt overskud nok til at kunne klare at dække bord, spise den middagsmad, som min Skat har tilberedt til os, være med til at tage ud af bordet samt vaske op. Min Skat tørrer af, stiller på plads samt følger skraldespanden ned.

… at jeg kun nogle ganske få minutter efter, at jeg har sat mig i sofaen, falder i søvn, hvis jeg ikke lige har et eller andet til at holde mig vågen. At der under alle omstændigheder går under et kvarters tid, før jeg sidder og nikker af træthed.

Kort sagt er det eneste, som jeg savner, nu hvor jeg ikke har et job, er, at der går et fast beløb ind på min bankkonto hver måned, men på den anden side … godt nok er det skønt at have nogle kontanter imellem hænderne, men det er langt fra alt, som kan købes for penge og jeg har så meget dejligt lige for tiden, som ikke kan gøre op i kroner og ører. For jeg nyder virkeligt fuldt ud …

… at kunne hygge og nusse om min Skat, før han skal ud af hoveddøren om morgen, så han forhåbentlig får en god start på dagen.

… at kunne sidde foran computeren sammen med min morgenmad og the, imens jeg skriver lidt på min blog eller læser, hvad andre blogejer har skrevet på deres blogge.

… at kunne bruge mere end to minutter på det daglige bad og at have tid til at forkæle min krop og mig selv med en god gang fugtighedscreme efter badet.

… at kunne klare dagens arbejdsopgave i lige præcist den rækkefølge og i det tempo, som jeg har løst til og at der ikke er nogen, som står og fortæller mig, hvordan jeg skal gøre de forskellige ting samt i hvilken rækkefølge, jeg skal gøre dem.

… at jeg ikke er spærret inde, men har mulighed for at gå en god lang tur, hvis det er det, som jeg har allermest lyst til.

… at jeg er ved at være kommet helt til bunds med de alt for mange både små og store hængepartier, som havde nået at hobe sig op i vores hjem.

… at jeg er ved at være kommet så langt med aflivningen af diverse både små og store hængepartier, at jeg er begyndt at kunne se en ende på alt roderiet i vores hjem.

… at jeg har overskud og tid til at besøge, have besøg af, læse mail fra, skrive mail til samt tale i telefon med dem, som står mig nærmest, kort skrevet dem, som jeg holder af, og det uanset om der er tale om familiemedlemmer, eks kollegaer, venner eller veninder.

… at jeg har mulighed for at hygge mig sammen med min Skat, min familier, mine venner og veninder eller alene uden at jeg skal have dårlig samvittighed over, at jeg ikke bruger tiden på at løse diverse ulønnet arbejdsopgaver i stedet for.

… at jeg er begyndt at havde overskud samt tid til at udfolde mig med noget kreativt.

… at vi ikke skal bruge hele weekenden på at aflive diverse hængepartier samt handle ind, vaske og stryge tøj, rydde op, gøre rent med meget mere. For alle disse ting har jeg mere eller mindre klaret i løbet af ugen, imens min Skat var på arbejdet. Hvilket så betyder, at vi kan bruge weekenderne på at være kærester, at vi kan komme ud at gå, opleve samt se noget nyt og spændende i det omfang, som vi har lyst til.

Vi er godt nok desværre stadigvæk begge to meget trætte, når vi når til det tidspunkt af aften, hvor vi endelig har fri, men forskellen på førhen og nu er, at nu har vi ikke en hel masse småting, som vi lige skal have klaret, før vi kan tillade os at gå i seng, for de ting har jeg allerede nået at klare i løbet af dagen.

Så alt i alt så indrømmer jeg heller end gerne, at jeg nyder min nuværende status som 100% fuldtids hjemmegående hvert eneste minut, jeg får lov til at være det og hvis jeg har mulighed for det, så forsætter jeg med at være fuldtids hjemmegående i minimum nogle måneder mere, før jeg igen bliver udearbejdende, og det bliver helt sikkert af økonomiske årsager og ikke på grund af noget som helst andet, når jeg begynder at arbejde igen.

I den forbindelse vil jeg gerne have lov til at undre mig over, hvorfor stort set alle har så forbandet ondt i r..en rent ud skrevet over min Skat og mit nuværende valg af livsform. Jeg mener … godt nok har vi lige for tiden valgt en livsform, som det store flertal ikke har mod til, men så længe vi er 100% fuldt ud enige om, hvordan vi vil leve og så længe vi ikke ligger andre til byde hverken praktisk eller økonomisk, så kan det vel ikke komme dem ved, hvordan vi har valgt at leve sammen eller kan det ?

Det er jo trods alt vores liv og ikke deres liv, vi skal leve !!!

Jeg er simpelhen bare så glad og lykkelig for, at jeg har haft og stadigvæk har min Skats 100% fulde opbagning med hensyn til min beslutning om for et stykke tid at være 100% fuldtids hjemmegående. For uden hans forståelse og støtte havde jeg simpelhen bare aldrig fået muligheden for at blive 100% fuldtid hjemmegående for egen eller rettere min Skats regning. Da det lige for tiden kun er ham, der arbejder samt tjener penge, og dermed er det også ham, som forsøger mig.