Dagsarkiv: torsdag, 25. januar 2018, 21:45

Tynd råhvid hæklet karklud


Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle de sidste rækker, hæfte de to ender, hækle de tre afsluttende rækker fastmasker hele vejen rundt om samt hæfte de to medfølgende ender på den 24. råhvide karklud …

2018/01/25/1201.jpg

… til os selv, for det er ikke kun Poul, der gerne vil have små tynde kar- og vaskeklude, der er nemme at vride, det vil jeg nemlig også.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, hvis man ellers kan tale om design, for jeg har bare slået 40 luftmasker op samt hæklet 25 rækker med stangmasker, og jeg har kun brugt tyve gram råhvidt Garn ( 100% bomuld ) fra Flying Tiger Copenhagen samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets fjerde torsdag samt dermed også den attende hverdag efter vores ti dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb han syv kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en rigtigt dum torsdag, da jeg har "hygget" mig med et tiltagende migræneanfald lige siden, jeg stod op, derfor har jeg stort set kun nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge en maskinfuld altså 58 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, handle ind hos Lidl, hvor jeg blandt andet købte et rapt puslespil, og Netto på Københavnsvej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen.

2018/01/25/1101.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, en godt krydderede stegt paneret skinkeschnitzel, er er pyntet med lidt friskpresset citronsaft, samt nogle skiver rugbrød.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor det allerede er blevet helt mørkt udenfor, udendørstemperaturen er plus 4,0 grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min Skat foran sin computer og jeg er ved at udvælge, pakke samt klippe billederne til indeværende uges frygtelige mange manglende blogindlæg.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solnedgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 16:06 …

2018/01/25/0901.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solnedgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 16:06 …

2018/01/25/0801.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Ugens fjerde solnedgang …


Hverdagen.

… vinterens 56. og januar måned samt dermed også indeværende års 25. af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 16:06 …

2018/01/25/0701.jpg

… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens lukkede vinduer.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor den nedgående solen meget ihærdigt prøver på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus 6,4 grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min Skat sin meget reduceret torsdagstur, der er på fem kilometer, og jeg "hygger" mig med et migræneanfald, der har taget til i styrke siden i morges.