Dagsarkiv: onsdag, 17. januar 2018, 21:45

Tynd råhvid hæklet karklud


Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle de sidste rækker, hæfte de to ender, hækle de tre afsluttende rækker fastmasker hele vejen rundt om samt hæfte de to medfølgende ender på den sekstende tynde råhvide karklud …

2018/01/17/0401.jpg

… til os selv, for det er ikke kun Poul, der gerne vil have små tynde kar- og vaskeklude, der er nemme at vride, det vil jeg nemlig også.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, hvis man ellers kan tale om design, for jeg har bare slået 40 luftmasker op samt hæklet 25 rækker med stangmasker, og jeg har kun brugt tyve gram råhvidt Garn ( 100% bomuld ) fra Flying Tiger Copenhagen samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets tredje onsdag samt dermed også den tolvte hverdag efter vores ti dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi første mine 2.000 meter hvorefter min Skat løb 4,5 kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, besvare og skrive diverse e-mails, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge en maskinfuld altså 20 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, handle ind hos Spar og Netto på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej, gå hjemad via Musicon, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen.

… burrito ( læs: majspandekager ) …

2018/01/17/0301.jpg

… fyldt med godt krydret stegt hakket kalve- og svinekød med maximalt 12% fedt, en halv fintsnittet agurk, en fintsnittet rød peberfrugt samt fintsnittede blommecherrytomater …

2018/01/17/0302.jpg

… det smager dejligt, det er sundt, det er hurtigt tilberedt og det giver en yderst human ( læs: lille ) opvask.

Ugens tredje solnedgang …


Hverdagen.

… vinterens 48. og januar måned samt dermed også indeværende års syttende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus 1,5 grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min Skat sin meget reduceret onsdagstur, der er på 4,5 kilometer og nyder jeg en kvart liter appelsinjuice …

2018/01/17/0201.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat.

Ugens tredje solopgang …


Hverdagen.

… vinterens 48. og januar måned samt dermed også indeværende års syttende af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Sankt Antonius dag


Hverdagen.

For atten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Antonius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Antonius dag og ifølge legenden blev han født i år 251. Hans forældre var ansete samt velstillede kristne, der boede i Kome i Mellemegypten. Efter forældrene død samt inspireret af evangeliet om den rige yngling, gav Sankt Antonius alle sine ejedele væk, før han som cirka tyve årig begav sig ud i ørken i nærheden af sin hjemby, hvor han levede som eneboer altså som eremit.

Senere flyttede Sankt Antonius ind i en klippehule i den libyske ørken, hvor han især i de sene nattetimer kæmpede imod djævlens mange voldsomme legemlige og sjælelige fristelser samt dæmoniske pinsler, hvilket han dog overvandt gennem årelange kampe samt især bønner.

Igennem sit liv som eneboer opnåede Sankt Antonius en stor berømmelse, der rakte langt udenfor Egypten, så derfor opsøgte folk fra nær og fjern ham for at få svar på spørgsmål, for at blive velsignet eller for ligefrem at blive helbredt.

Man anser Sankt Antonius for at være munkevæsenet fader, da en stor discipelskare med tiden samlede sig omkring ham, og han blev forbillede for flere samfund af eneboere altså eremitter i for eksempel Milano, Rom og Trier. Man ved dog ikke med sikkerhed, om det rent faktisk var Sankt Antonius, der omkring år 305 grundlagde de allerførste kloster i Egypten for de såkaldte antonitter-munke.

Sankt Antonius døde i år 356 og han blev derfor angiveligt mere end 100 år gammel.

Sankt Antonius protateres som oftes samme med et svin, hvilket skyldes, at de så kaldte antonitter-munke havde ret til at lade deres svin løbe frit omkring og derfor anses Sankt Antonius for at være svinenes beskytter samt helgen.

I Danmark har Sankt Antonius lagt navn til en særlig fin form for svinekød, de så kaldte antonius-svin og i dag er der for øvrigt 42 år siden, den slags svinekød for allerførste gang blev solgt i en danske butik, da det skete den 17. januar 1976.

I det gamle danske bondesamfund ansås Sankt Antonius for øvrigt også for at kunne beskytte mod smertefulde sygdomme og derfor henvendte man sig via bøn til ham, hvis man selv eller en af ens nærmeste var plaget af kroniske smerter eller sygdom.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Antonius dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.
 
 
Bonusinformation …
Da jeg for seks år siden skrev om Sankt Antonius dag, kom Evi med følgende tillæg …

Da jeg var barn, legede vi en leg, som hed Antonius. Man skulle være to hold og det ene hold stod foran huset og det andet hold stod bagved huset og så skiftedes de to hold til at kaste en bold hen over huset. Hvis man greb bolden, råbte man: "Antonius" og så skulle man skynde sig rundt om huset til den anden side, hvorfra man så kastede bolden på en fra det andet hold, som prøvede at løbe væk, men ikke måtte røre sig, når man havde råbte: "Antonius". Hvis man ramte personen, skulle vedkommende følge med til modstandernes hold. Vi havde det så sjovt med den leg.

En kold morgen mere


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 0,8 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 1,2 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de fem grader, hvilket ikke burde være helt urealistisk i midten af januar måned.

Vinden blæser forsat med tre meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kold, solfattig samt måske også våd vinterdag.