Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets fjerde onsdag samt dermed også den syttende hverdag efter vores ti dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, besvare og skrive diverse e-mails, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge en maskinfuld altså 11 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, gå en runde i Glostrup Centret samt handle ind hos Fætter BR, handle ind hos Herlev Genbrugsbutik, hvor jeg købte en svane, og Rema 1000 på Bangs Torv samt Patrick´s Bake Shop på Herlev Torv, besøge Poul, hjælpe ham med at rydde op i hans fryser, køleskab og køkkenskab med medvarer samt putte hans varer fra Patrick´s Bake Shop og Rema 1000 helt rigtigt på plads, før jeg puttede dagrenovation, glas, metal, pap, papir og plastik i de relevante containere for ham samt tømte hans postkasse.

Derefter ringede jeg til Herlev Sygehus for at finde ud af, om der var bestilt kørelse, det var der ikke, men det blev der, så vi blev hentet af en sygetransport, der kørte os til Herlev Sygehus Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling. Vi var i god tid, for Poul skulle først til undersøgelse klokken 14:15 og vi ankom ved 13:00 tiden, men vi var heldige, så Poul kom til ved 13:45 tiden og han var færdig med undersøgelserne ved 15:00 tiden.

Bagefter samt efter lidt for meget bøvl efter min mening fik vi lov til at låne en kørestol, så jeg kunne transportere Poul ned til hovedindgangen, hvor vi bestilte hjemtransporten, og den kom efter cirka en times ventetid.

Da vi kom tilbage til Poul, hjalp jeg ham lige ind og derefter puttede jeg dagrenovation samt diverse former for lokalaviser og reklamer i de relevante containere, før jeg handlede ind for ham hos Lidl ved Herlev Station samt Rema 1000 på Bangs Torv. Da jeg havde putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads for Poul, gik jeg over til Herlev Torv, hvorfra jeg tog en bus til Glostrup Station, derfra tog jeg et s-tog til Høje Tåstrup Station, hvorfra jeg tog et regionaltog til Roskilde Station, hvorfra jeg så gik det sidste lille stykke, hvilket vil sige cirka to kilometer.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt eller sover, det sidste er jeg i hvert fald mere end træt nok til at gøre.