Dagsarkiv: onsdag, 24. januar 2018, 21:45

Tynd råhvid hæklet karklud


Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle de sidste rækker, hæfte de to ender, hækle de tre afsluttende rækker fastmasker hele vejen rundt om samt hæfte de to medfølgende ender på den 23. råhvide karklud …

2018/01/24/0301.jpg

… til os selv, for det er ikke kun Poul, der gerne vil have små tynde kar- og vaskeklude, der er nemme at vride, det vil jeg nemlig også.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, hvis man ellers kan tale om design, for jeg har bare slået 40 luftmasker op samt hæklet 25 rækker med stangmasker, og jeg har kun brugt tyve gram råhvidt Garn ( 100% bomuld ) fra Flying Tiger Copenhagen samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets fjerde onsdag samt dermed også den syttende hverdag efter vores ti dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen falder stille, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, besvare og skrive diverse e-mails, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge en maskinfuld altså 11 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, gå en runde i Glostrup Centret samt handle ind hos Fætter BR, handle ind hos Herlev Genbrugsbutik, hvor jeg købte en svane, og Rema 1000 på Bangs Torv samt Patrick´s Bake Shop på Herlev Torv, besøge Poul, hjælpe ham med at rydde op i hans fryser, køleskab og køkkenskab med medvarer samt putte hans varer fra Patrick´s Bake Shop og Rema 1000 helt rigtigt på plads, før jeg puttede dagrenovation, glas, metal, pap, papir og plastik i de relevante containere for ham samt tømte hans postkasse.

Derefter ringede jeg til Herlev Sygehus for at finde ud af, om der var bestilt kørelse, det var der ikke, men det blev der, så vi blev hentet af en sygetransport, der kørte os til Herlev Sygehus Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling. Vi var i god tid, for Poul skulle først til undersøgelse klokken 14:15 og vi ankom ved 13:00 tiden, men vi var heldige, så Poul kom til ved 13:45 tiden og han var færdig med undersøgelserne ved 15:00 tiden.

Bagefter samt efter lidt for meget bøvl efter min mening fik vi lov til at låne en kørestol, så jeg kunne transportere Poul ned til hovedindgangen, hvor vi bestilte hjemtransporten, og den kom efter cirka en times ventetid.

Da vi kom tilbage til Poul, hjalp jeg ham lige ind og derefter puttede jeg dagrenovation samt diverse former for lokalaviser og reklamer i de relevante containere, før jeg handlede ind for ham hos Lidl ved Herlev Station samt Rema 1000 på Bangs Torv. Da jeg havde putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads for Poul, gik jeg over til Herlev Torv, hvorfra jeg tog en bus til Glostrup Station, derfra tog jeg et s-tog til Høje Tåstrup Station, hvorfra jeg tog et regionaltog til Roskilde Station, hvorfra jeg så gik det sidste lille stykke, hvilket vil sige cirka to kilometer.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt eller sover, det sidste er jeg i hvert fald mere end træt nok til at gøre.

Aftens menu …


Hverdagen.

2018/01/24/0201.jpg

… hurtigt pande ala Peter ( en rest medister, en rest kalvemedister og en rest julemedister, der er skrået i små tern samt brunet på en stegepande sammen en fintsnittet grøn peberfrugt ), der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.
 
 
Bonusinformation …
Så nu er vores beholdning af rester i fryseren lig med nul, da de alle tre blev brugt til aftens menu.

Ugens tredje solnedgang …


Hverdagen.

… vinterens 55. og januar måned samt dermed også indeværende års 24. af slagsen over Herlev Ringvej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten, da det lige er begyndt at støvregne.

Så har …


Hverdagen, Nyheder.

… Poul været til undersøgelse på Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling på Herlev Sygehus, hvor han fik målt blodtryk i anklerne, fødderne samt tæerne, og det blev vi desværre ikke ret meget klogere af, så nu afventer vi, hvad lægerne på Herlev Hospitals Afdeling for Sårbehandling finder ud af.

Ugens tredje solopgang …


Hverdagen.

… vinterens 55. og januar måned samt dermed også indeværende års 24. af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Ved I godt …


Hverdagen.

… at det er onsdag den 24. januar 2018 i dag samt at det betyder, det så er lige præcist en hel måned altså 31 dage siden, det var juleaften, samt hvad der er endnu mere vigtigt at huske på, at der nu kun er elve måneder altså 334 dage til, det igen er juleaften ?

Det er nu ikke lige frem noget, der på nogen som helst måder kan stresse mig bare det allermindste, for på nuværende tidspunkt af året har jeg allerede klaret indpakningen af årets pakkekalender inklusiv en gave til både den allersidste lørdag og den allersidste søndag i november samt en gave til både første juledag, anden juledag og tredje juledag til Heidi, den står i en stor blå plastikpose fra Ikea, der står i det største af vores tre lejede rum hos Shurgard, samt årets pakkekalender inklusiv en gave til både den allersidste lørdag og den allersidste søndag i november samt en gave til både første juledag og anden juledag til både min Skats tante samt hendes datter og de fik samtidigt med de fik sidste års julegaver.

Dertil kommer, at jeg også allerede har nået at fremstille eller købe cirka en femtedel af de julegaver, jeg har planlagt at give i år.

En halvlun morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 7,5 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 7,9 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader, hvilket ikke burde være helt urealistisk i slutningen af januar måned.

Vinden blæser forsat med seks meter i sekundet og regnen falder stille over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kold, solfattig samt våd vinterdag.