Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets anden tirsdag samt dermed også den sjette hverdag efter vores ti dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og bagefter var han til sin helt normale tirsdagstræning, da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge en maskinfuld altså 25 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte batterier, dagrenovation og papir i de relevante containere, handle ind hos Lidl, Lop It, hvor jeg købte to søde glaskugler, og Netto på Københavnsvej samt Rema 1000 i Ro´s Have, gå en runde på Ro´s Torv samt handel ind hos Føtex, H & M og Imerco, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka halvanden times tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.