Dagsarkiv: mandag, 29. januar 2018, 21:45

Tynd råhvid hæklet karklud


Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle de sidste rækker, hæfte de to ender, hækle de tre afsluttende rækker fastmasker hele vejen rundt om samt hæfte de to medfølgende ender på den 28. råhvide karklud …

2018/01/29/0501.jpg

… til os selv, for det er ikke kun Poul, der gerne vil have små tynde kar- og vaskeklude, der er nemme at vride, det vil jeg nemlig også.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, hvis man ellers kan tale om design, for jeg har bare slået 40 luftmasker op samt hæklet 25 rækker med stangmasker, og jeg har kun brugt tyve gram råhvidt Garn ( 100% bomuld ) fra Flying Tiger Copenhagen samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets femte mandag samt dermed også den tyvende hverdag efter vores ti dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi første mine 2.000 meter hvorefter min Skat løb 5,5 kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, besvare og skrive diverse e-mails, skrive diverse små blogindlæg, bogføre alle sidste uges kasseboner i et regneark, vaske og stryge to maskinfulde altså 94 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, vande alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen.

2018/01/29/0401.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, stegt julemedister, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Ugens allerførste solnedgang …


Hverdagen.

… vinterens 60. og januar måned samt dermed også indeværende års 29. af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus 7,0 grader og vinden blæser med ti meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min Skat sin reduceret mandagstur, der er på 5,5 kilometer og jeg nyder en kvart liter æblejuice …

2018/01/29/0301.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat.

Ugens allerførste solopgang …


Hverdagen.

… vinterens 60. og januar måned samt dermed også indeværende års 29. af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder nægtede at lukke for himlens meget store sluser.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor det stadigvæk er helt mørkt udenfor, regnen falder stille, udendørstemperaturen er plus 7,9 grader og vinden blæser med otte meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knogler min Skat på sit arbejde og altid lidt for meget hjælpsomme Piv

2018/01/29/0101.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

Sankt Valerius dag


Hverdagen.

For atten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Valerius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Valerius dag og ifølge legende var han omkring år 300 biskop i Saragossa i det nordøstlige Spanien. Biskop Valerius stammede desværre så voldsomt, at hans menighed ikke gad at bruge tid på at høre på ham og derfor lod han sin diakon Vincent, der jo blev mindet den 22. januar, holde sine prædikener.

Den daværende romerske guvernør, der var kendt for sin grusomme forfølgelse af de kristne, gjorde sit yderste for at udrydde kristendommen samt især dens tilhængere og han befalede derfor at både biskop Valerius og hans diakon Vincent skulle arresteres.

Vincent blev udsat for de allermest grusommste former for totur, før han led martyrdød, men biskop Valerius blev derimod kun forvist til Anet vest for Paris, hvor han senere døde. Nogle beretninger påstår dog, at han senere vendte tilbage til Saragossa, hvor han forsatte sit virke som biskop, og ifølge nogle kilder skulle han derfor senere have lidt martyrdøden.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Valerius dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.