Dagsarkiv: søndag, 21. januar 2018, 21:45

Tynd råhvid hæklet karklud


Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle de sidste rækker, hæfte de to ender, hækle de tre afsluttende rækker fastmasker hele vejen rundt om samt hæfte de to medfølgende ender på den tyvende tynde råhvide karklud …

2018/01/21/0801.jpg

… til os selv, for det er ikke kun Poul, der gerne vil have små tynde kar- og vaskeklude, der er nemme at vride, det vil jeg nemlig også.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, hvis man ellers kan tale om design, for jeg har bare slået 40 luftmasker op samt hæklet 25 rækker med stangmasker, og jeg har kun brugt tyve gram råhvidt Garn ( 100% bomuld ) fra Flying Tiger Copenhagen samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets tredje søndag samt dermed også den tredje hele weekend efter vores ti dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Hele dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktisk opgaver, blandt andet har vi nået at køre en bilfuld ud til Shurgard og på hjemvejen handlede vi ind hos Lidl på Københavnsvej samt Fakta i Østervangs Centret, da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før vi tog frokost samt bagefter satte os foran hver sin computer.

Sidst på eftermiddagen hyggede vi os med at lægge puslespillet færdigt samtidigt med vi hørte Den Store Poptur 2 – 1981-1982.

Min Skat har blandt andet nået at komme et lille stykke videre med den ene af de to store igangværende oprydningsopgaver samt støvsuge hele vores lille lejlighed og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglede blogindlæg, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså seks stykke tøj, hvilket blandt andet var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, der bagefter kom på plads på den øverste midterste hylde i mit klædeskab, pakke lidt af julepynten ned, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen.

2018/01/21/0701.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, bløde løg, en rosastegt peberbøf samt nogle skiver rugbrød.

Ugens syvende solnedgang …


Hverdagen.

… vinterens 52. og januar måned samt dermed også indeværende års 21. af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Lige om lidt …


Hverdagen.

… kører min Skat og jeg en tur til Shurgard, hvor vi vil anbringe alt dette …

2018/01/21/0401.jpg

… i det ene af vores tre lejede rum samt hente et par tre tomme klare 35 liter Really Useful plastik bokse, så jeg kan komme videre med nedpakningen af vores julepynt.

Farvel til Julen 2017


Hverdagen.

Så fik jeg lige taget mig så meget sammen, at jeg fik klaret nedpakningen af lidt af julepynten, der blev fordelt i to klare 31 liters SmartBokse …

2018/01/21/0301.jpg

2018/01/21/0302.jpg

… samt to klare 15 liter SmartBokse …

2018/01/21/0303.jpg

2018/01/21/0304.jpg

… så nu er de klar til at blive kørt ude til Shurgard, hvilket min Skat og jeg forhåbentlig når at gøre i løbet af eftermiddagen.

Ugens syvende solopgang …


Hverdagen.

… vinterens 52. og januar måned samt dermed også indeværende års 21. af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Nøs !


Hverdagen.

I nat kommer min Skat og jeg for allerførste gang til at sove sammen med kyssende Mickey og Minnie …

2018/01/21/0201.jpg

… så er det også kun fire år, syv måneder samt ni dage siden, vi købte det.