Dagsarkiv: torsdag, 11. januar 2018, 21:45

Tynd råhvid hæklet karklud


Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle de sidste rækker, hæfte de to ender, hækle de tre afsluttende rækker fastmasker hele vejen rundt om samt hæfte de to medfølgende ender på den tiende tynde råhvide karklud …

2018/01/11/0601.jpg

… til os selv, for det er ikke kun Poul, der gerne vil have små tynde kar- og vaskeklude, der er nemme at vride, det vil jeg nemlig også.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, hvis man ellers kan tale om design, for jeg har bare slået 40 luftmasker op samt hæklet 25 rækker med stangmasker, og jeg har kun brugt tyve gram råhvidt Garn ( 100% bomuld ) fra Flying Tiger Copenhagen samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets anden torsdag samt dermed også den ottende hverdag efter vores ti dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer. Ved 17:00 tiden tog vi os samme til at gå en lille tur, hvilket vil sige, at vi startede med at putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, derefter handlede vi ind hos Aldi samt hentede en pakke hos Cirkel K på Søndre Ringvej og da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge to maskinfulde altså 98 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, handle ind hos 7-Eleven ved stationen, LoppeLounge i Algade, hvor jeg købte en Olaf Tsum Tsum og to små badeænder, rundt om biblioteket efter det nye nummer af Gaffa, handle ind hos Bahne i Algade, Matas på Stændertorvet, Flying Tiger Copenhagen i Skomagergade, hvor jeg foretog årets femte ups, og Føtex i Roskilde Stationscenter, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka et kvarters tids tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen.

2018/01/11/0501.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, bløde løg, hakkebøffer af hakket oksekød med maximalt 12% fedt med overraskelse i form af et stykke stegt bacon i deres indre, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Ugens fjerde solnedgang …


Hverdagen.

… vinterens 42. og januar måned samt dermed også indeværende års elvte af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Dagens frokost …


Hverdagen.

2018/01/11/0401.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tun i tomat, der er pyntet med lidt friskklippet purløg.

Der er dømt sofahygge …


Hverdagen.

… sammen med lidt nyt læsestof …

2018/01/11/0301.jpg

… for under dagens kombineret gå- og indkøbstur hentede jeg det nye nummer af Gaffa på biblioteket samt købte det nye nummer af Uncut for Poul hos 7-Eleven ved stationen.

Årets femte ups !


Hverdagen.

Sjette stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Flying Tiger Copenhagen i Skomagergade, hvor jeg købte to nøgler råhvidt Garn ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 168 meter per 50 gram …

2018/01/11/0201.jpg

… der kostede en rund tier per styk, og de skal bruges til fem tynde hæklede karklude.
 
 
Bonusinformation …
De to nøgler garn blev ikke købt, fordi jeg mangler garn og de blev heller ikke købt, fordi vi mangler hæklede karklud, hvilket de som allerede nævnt skal bruges til, men fordi jeg lige for tiden igen er inde i en rigtigt dum periode, hvor jeg både fysik og psykisk er så overtræt, at skal jeg sidde med noget kreativt i mine hænder, så skal det være noget, der ikke kræver ret meget hjernekapacitet og når jeg har det sådant, så plejer jeg at hækle bagstykker til grydelapper, karklude eller tæpper og denne gang bliver det så til flere karklude.

Mine tynde rådhvide hæklede karklude er for øvrigt ret så populære, for det er langt fra alle, der er gode til at vride de normale store tykke hæklede eller strikket karklude og lige akkurat fordi de er små samt tynde, så tørrer de også hurtigt efter vask, hvilket er en fodel, når man som mig nægter at belaste miljøet samt økonomien ved at bruge en tørretumbler.

Dagens sold


Hverdagen, Ænder.

Andet stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev LoppeLounge i Algade, hvor jeg lod mig friste til at købe en plysset Olaf Tsum Tsum …

2018/01/11/0101.jpg

… der kostede 29,00 kroner, samt to søde gule gummi badeænder …

2018/01/11/0102.jpg

… der kostede 10,00 kroner per styk.

Ugens fjerde solopgang …


Hverdagen.

… vinterens 42. og januar måned samt dermed også indeværende års elvte af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder lige åbnede for himlens meget store sluser.

I hi


Hverdagen.

Jeg har simpelthen bare aldrig været fan af januar måned, da jeg finder den både alt for kedelig, kold samt mørk og jeg bliver det nok aldrig.

Jeg finder januar måned kedelig … fordi jeg mangler alt hyggen samt især lyset, der var fremme til jul.

Jeg finder januar måned kold … fordi frost, slud samt sne bare aldrig har været mig.

Og jeg finder januar måned mørk fordi jeg længes efter Solens dejlige livgivende lune lyse stråler samt især de lange lyse varme dage, der efterfølges af korte lune lyse nætter.

Hvis jeg havde mulighed for at gøre det, så gik jeg i hi, men det har jeg så desværre ikke og derfor nøjes jeg med at putte mig under et lunt hæklet tæppe i et hjørne af den ene af vores to sofaer, der er jo lige som slet ikke plads til mig i den anden af dem, da den er godt fyldt op af diverse plyssede ænder, der klumper sig sammen for at holde varmen, og så gemmer jeg mig væk med snude godt begravet i en spændende bog eller med hænderne travlt beskæftige med et udfordrende håndarbejde.