Dagsarkiv: mandag, 1. januar 2018, 21:45

Hvidt hæklet hyggetæppe


Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hæfte de sidste cirka tyver ender på dette multifarvet i hvidt, sart gult, sart grønt og sart blåt hæklede hyggetæppe …

2018/01/01/1301.jpg

… der har været længe endda meget længe undervejs, for jeg købte garnet i løbet af sommeren 2012, jeg vandt garnet op den 28. maj sidste år og min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,5 og jeg begyndet at hækle på det den 10. juni sidste år.

Jeg har brugt tyve nøgler multifarvet i hvidt, sart gult, sart grønt samt sart blåt ( farve nummer 460076 ) Baby Garn ( 100% soft acryl ) med en løbelængde på cirka 200 meter per 50 gram fra Coop Danmark og det er hæklet som en stor oldemors firkant på 95 omgange, der så er afsluttet med en tungekant.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets allerførste mandag og dermed også den tiende samt allersidste dag i vores ti dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Hele dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktisk opgaver blandt andet har vi nået at pille resten af pynte af sidste års juletræ samt været ude at løbe, for først løb vi mine 2.000 meter, hvorefter min Skat løb 3,5 kilometer.

Min Skat har blandet andet nået at klippe sidste års juletræ i stykker, bære affaldssækken med det itu klippede juletræ og dets stamme ned i vores garage samt støvsuge hele vores lille lejlighed og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, pakke resten af juletræspynten ned i diverse kasser, skrive diverse små blogindlæg, skifte sengetøj, vaske og stryge to maskinfuld altså 72 stykke tøj, hvilket blandt andet var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte batterier, dagrenovation, glas, pap og papir i de relevante containere, bogføre de sidste to ugers kasseboner i et regneark, vande alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hæfter ender på det igangværende projekt.

Vi kan altså ikke finde den


Hverdagen.

Selv om min elskede Skat og jeg i det sidste kvarters tid har gået rundt i hele vores lejlighed samt ude på altanen, imens vi meget ihærdigt har ledt efter vores ti sammenhængende dages lange kombinerede jule- og nytårsferie, har vi desværre endnu ikke fundet den.

Kan det virkeligt passe, at den allerede er brugt helt op ?

Går ni sammenhængende dages kombineret jule- og nytårsferie virkelig så ufatteligt enormt hurtigt ?

Ugens allerførste solnedgang …


Hverdagen.

… vinterens 32. og januar måned samt dermed også indeværende års allerførste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der på trods af, det allerede har givet masser af vand i løbet af indeværende døgn, næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor Solen allerede er ved at gå ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus 4,4 grader og vinden blæser med otte meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min Skat foran sin computer og altid lidt for meget hjælpsomme Piv

2018/01/01/1101.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af de sidste to ugers tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

Fock !


Hverdagen.

Min Skat ved ikke, hvordan det skete, men lige pludselig begyndte Trofast altså vores gamle støvsuger ikke at suge og dens snabel …

2018/01/01/0901.jpg

… altså slange var gået i stykker, så nu bliver vi nok fremover nødt til at bruge Turbo Trofast altså vores nye støvsuger også til de for en støvsuger mindre sunde opgaver.

Der mangler noget …


Hverdagen.

… for den ene ende af vores spisebord …

2018/01/01/0701.jpg

… nemlig et flot pyntet juletræ, men hvis jeg er heldig, så er der kun lidt over halvtres ugers tid, der det samme sted igen står et juletræ, der skal pyntes.

Til gengæld står de sørgelige rester af sidste års juletræ i form af dets stamme samt en stor sort fyldt affaldspose …

2018/01/01/0702.jpg

… foran vores hoveddør, hvor begge dele venter på at blive båret ned til vores garage.