Månedsarkiv: marts 2018

Hvid hæklet posetaske


Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hæfte enderne på de tre dele samt montere dem til denne hvide posetaske …

2018/03/31/1501.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen samt skrevet opskriften, og jeg har brugt cirka 125 gram af de tre nøgler hvidt ( farvenummer WHITE ) Line ( 100% bomuld ), jeg købte den 1. februar i år, samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets trettende lørdag og dermed også den ottende samt tredjesidste dag i vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktisk huslige opgaver, blandt andet har vi nået at handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej samt Netto, hvor jeg købte en and, og Spar på Holbækvej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt løbe, for først løb vi mine 2.000 meter, hvorefter min Skat løb otte kilometer.

Sidst på eftermiddagen hyggede vi os med at lægge et puslespil, der stadigvæk er noget fra at være færdigtlagt, samtidigt med vi hørte FONK ! Det er lørdag.

Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de to store igangværende oprydningsopgaver og jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglede blogindlæg, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer også, at vi begge to har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Ugens sjette solnedgang …


Hverdagen.

… årets 90. samt både forårets og marts måneds 31. af slagsen over Køgevej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Aftens menu …


Hverdagen.

2018/03/31/1401.jpg

… kogte gulerødder, kogte kartofler, krebinetter af hakket kalve- og svinekød med maximalt 10% fedt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

36.000 …


Hverdagen.

… er ikke et danske postnummer, men det er derimod antallet af indlæg, jeg i løbet af de sidste elve år, elve måned samt 30 dages tid har nået at skrive på min blog.

Imens jeg nød min frokost, prøvede jeg sådant bare for sjovt skyld at trykke på knappen Statistik og dermed opdagede jeg, at jeg på nuværende tidspunkt af min blogs liv har nået at skrive ikke mindre end 36.063 indlæg på den, hvilket vil sige, at dette indlæg er nummer 36.064.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus 0,4 grader og vinden blæser med otte meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min Skat sin reduceret lørdagstur, der er på otte kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsin …

2018/03/31/1101.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat.

Der er dømt sofahygge …


Hverdagen, Ænder.

… sammen med lidt nyt rapt læsestof …

2018/03/31/1001.jpg

… for under dagens indkøbstur købte jeg det nummer af Anders And Classic, der udkom i mandags, hos Spar på Holbækvej og da vi kom hjem, havde avisbudet sørget for, at det nummer Anders And & Co., der udkommer på torsdag, lå i vores postkasse.

Dagens sold


Hverdagen, Ænder.

Tredje stop på dagens indkøbstur blev Netto på Holbækvej, hvor jeg kom til at købe denne gule plys and …

2018/03/31/0901.jpg

… der dermed undgår at blive bidt i stykker af en hund, og den lille redningsaktion kom så lige til at koste mig 25,00 kroner.