Dagsarkiv: torsdag, 25. januar 2018, 15:42

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede den nedgående sol over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 15:38 …

2018/01/25/0501.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede den nedgående sol over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 15:38 …

2018/01/25/0401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Dagens frokost …


Hverdagen.

2018/01/25/0201.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt røget hellefisk, der er pyntet med lidt friskklippet purløg.

Ugens fjerde solopgang …


Hverdagen.

… vinterens 56. og januar måned samt dermed også indeværende års 25. af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Dagens sold


Hverdagen, Ænder.

Første stop på morgenens kombineret gåsamt indkøbstur blev Lidl på Københavnsvej, hvor jeg lod mig friste til at købe et puslespil med Walt Disney's udgave af en klassisk koncert …

2018/01/25/0101.jpg

… der kostede 39,95 kroner.
 
 
Bonusinformation …
Ifølge teksten på æskens bagside så af tekniske grunde indeholder æsken 990 brikker i stedet for 1.000, så enten har man ikke kunnet få regnestykket til at gå op, så det kom til at passe med 1.000 brikker, eller også kommer puslespilet aldrig til at blive helt færdigt, da der mangler 10 brikker.

Poulsmesse – Pouls omvendelsesdag


Hverdagen.

For atten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Poulsmesse – Pouls omvendelsesdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Poulsmesse eller Pouls omvendelsesdag og dagen er officielt mindedag for apostelen Paulus omvendelse til kristendommen.

I det gamle danske bondesamfund var Poulsmesse en overordentligt vigtigt vejrvarseldag, for bønderne plejede at sige: “Poulsmesse driver alle julemærkerne”, hvilket vil sige, at vejret på Poulsmesse dag langt mere sikkert end juledagenes vejr vil kunne forudsige, hvordan vejret vil blive i løbet af året resterende elve måneder.

Derude over var der også knyttet et hav af andre former for varsler til Poulsmesse, for eksempel så må det ikke blæse på Poulsmesse dag, for det betyder trusler om krig og ufred.

Hvis det er klart vejr med solskin på Poulsmesse dag, så varsler det et godt vækstår, men er det derimod gråvejr og overskyet på Poulsmesse dag, så varsler det et dårligt vækstår.

Det siges: at hvis lærken er ankommet til vores breddegrader og den er begyndt at synge før Poulsmesse, så vil den tie stille lige så mange dage efter kyndelmisse, hvilket altså med andre ord vil sige, at der desværre vil komme en periode mere med dårligt samt koldt vejr.

I det gamle danske bondesamfund sagde man: “At Poul kaster den kolde sten i vandet, så bække og åer fryser til“, for nu var man jo cirka halvvejs igennem vinteren.

I det gamle danske bondesamfund sagde man også, at når Poul lægger bro altså is, så brækker Per, det vil sige Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp, samt at hvis Poul er god, så bliver Per det også, men hvis Poul er vred, så bliver Per værre.

En halvlun morgen mere


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 5,9 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 6,1 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader, hvilket ikke burde være helt urealistisk i slutningen af januar måned.

Vinden blæser forsat med otte meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kold, solfattig samt våd vinterdag.