Dagsarkiv: onsdag, 28. december 2011, 18:00

Aftens menu …


Hverdagen.

Både min Skat og jeg nåede godt nok at spise frokost, før vi gik hjemmefra, men det ændrer jo ikke på, at vi siden klokken cirka 15:45 har deltaget i årets julefrokost hos dem på Amager samme med nogle af vores venner og at aftens menu derfor kom til at består af rugbrød med diverse former for pålæg blandt andet frikadeller ala Peter, godt krydderede stegte strimler af kyllingebrystfiletter samt frugtsalat ala Tine.

Gang i køkkenet


Hverdagen.

Vi er fire vennepar, der prøver på som minimum at mødes mindst en gang om året. Som reglen bliver det i løbet af dagene imellem jul og nytår. Det er dog ikke alle år, det lykkes for os.

I både år 2007 og 2009 lykkedes det desværre ikke for os at finde en dato, hvor vi alle otte kunne og derfor endte det i 2007 med at blive til en påskefrokost året efter og forrige år nåede vi slet ikke at ses hverken til jul eller den efterfølgende påske.

Så for at årets julefrokost anno 2011 ikke også skal ende med at blive til en påskefrokost året efter, er vi så blevet enige om, at vi skal mødes i dag klokken 15:30 hos dem på Amager. Dog har parret fra Valby meldt afbud, da de ikke kunne finde plads til årets julefrokost i deres kalender.

Traditionen tro er vi blevet enige om, at hvert par tager et eller andet med til frokosten. Dette aftalte vi via e-mail med værtsparret i løbet af går. For på den måde deles vi lidt om udgifterne samt arbejdet i køkkenet. Derfor har min Skat og jeg været aktiv i køkkenet de sidste par timer, for første rørte samt steget min Skat frikadeller ala Peter …

2011/12/28/001.jpg

… fyld af blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg samt fint revet grøn peberfrugt og derefter tilberedte min Skat en potion godt krydderede strimler af kyllingbrystfiletter …

2011/12/28/002.jpg

… og tilsidst snittede jeg en potion frugtsalat ala Tine …

2011/12/28/003.jpg

… og lige så snart frikadellerne samt strimlerne af kyllingebrystfiletter er kølnet lidt af, skal jeg i gang med at pakke alt det, vi skal have med, ned i et net, så der er lidt styr på det og derefter er det ved at være på tide, at vi tager af sted.

Tænk …


Hverdagen.

… så er min Skat og jeg sørme allerede nået til både den femte samt den femte sidste altså den midterst dag i vores ni dage lange kombinerede jule- og nytårsferie. Hvor går tiden simpelthen bare alt for hurtigt.

Fjerde juledag


Hverdagen.

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om fjerde juledag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det den 28. december og dermed er vi nået til årets fjerdesidste dag samt fjerde juledage, der også bliver kaldt for fjerde dag jul samt Børnedag til minde om barnemordet i Betlehem.

I det gamle danske bondesamfund var der på fjerde juledag lige som samtlige af året øvrige dage en del daglige gøremål, der nødvendigvis bare skulle udføres også selv om dagen egentligt blev betragtet som en i hvert fald halv helligdag. Så om eftermiddagen samt om aftenen kunne man for eksempel gå til så kaldte karlegilder, hvor landsbyen karle arrangerede en fest for landsbyens unge piger.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med fjerde juledag ud over at sådant som vejret er fjerde juledag vil det også være i det næste år fjerde måned.