Dagsarkiv: torsdag, 11. februar 2010, 21:00

Små røde buttede hæklede hjerter


Hverdagen, Håndarbejde.

Det er godt nok ikke ret meget håndarbejde, jeg har nået at fremstille i løbet af denne uge. Det skyldes, at jeg lige for tiden bruger al min energi samt tid på mange andre ting, men lidt er det dog trods alt blevet til, for i løbet af de tre sidste aftner har jeg nået at hækle 36 små røde hjerter samt hæfte alle enderne på dem, og her til aften har jeg så nået at montere tolv af de små hæklede buttede hjerter, hvor af de tre kan ses her …

2010/02/11/401.jpg

… desværre er der ikke mere garn tilbage, hvilket nok kommer til at betyde, at jeg så bliver nødt til at bruge en rest garn med et andet indfarvnings nummer til de sidste seks hjerter.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har kun brugt diverse små rester af rødt ( farve nummer 502006 ) "ID 8/4 bomuldsgarn" ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark, som jeg har haft til overs fra tidligere hækleprojekter, samt lidt fyld fra en lille monterings pude fra Stof & Stil i Roskilde.

Aftens menu …


Hverdagen.

2010/02/11/301.jpg

… kogte babygulerødder og meget fine ærter, kogte kartofler, masser af bløde løg, stegt svinelever samt nogle skriver rugbrød. Det er, hvad min Skat og jeg kalder for både lækker samt billig hverdagsmad.

En smuk solnedgang


Hverdagen.

Anne kom ved 9:40 tiden og vi startede med at køre ind til min zoneterapeut, som jeg havde en aftale med klokken 10:00. Da jeg havde modtaget dagens behandling, gik Anne og jeg hen til TP Musik, og på vej tilbage til bilen var vi lige rundt om Bog & Ide, Tiger samt Kvickly. Derefter kørte vi ud til Ro´s Torv, hvor vi lige handlede lidt ind hos Føtex, før vi afsluttede vores indkøbtur hos Netto på Københavnsvej. Der efter kørte Anne mig hjem samt hjalp mig med at bære alle mine varer op i lejligheden.

Anne, tusind tak for hjælpen igen i dag.

🙂

Da Anne var kørt, fik jeg lige sat alle de nyindkøbte madvarer på plads, før jeg smurte min frokost, som jeg spiste, imens jeg lige fik læst samt bevaret to e-mail. Så kom min Skat hjem fra arbejdet og imens han var ude at løbe, nåede jeg at sætte resten af de nyindkøbte varer på plads, samt rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost. Så satte jeg mig ind i den ene af vores to sofaer, imens jeg talte i mobiltelefon med min veninde i Rønnebærparken samtidigt med jeg vandt nogle nøgle garn, jeg skal bruge til et kommende hækleprojekt, op.

Da min Skat var kommet hjem efter dagens løbetur, hyggesnakkede han og jeg, imens vi oplevede, nød og især fotograferede dagens smukke solnedgang over Holbækmotorvejen klokken cirka 16:50 …

2010/02/11/201.jpg

… klokken cirka 16:55 …

2010/02/11/202.jpg

… klokken cirka 17:00 …

2010/02/11/203.jpg

… samt klokken cirka 17:05 ….

2010/02/11/204.jpg

… via det lukkede vindue i vores arbejdsværelse.

Lige nu holder vi begge to en lille pause ved hver vores computer, og lige om lidt så går min Skat i gang med at tilberede aftens menu og jeg går i gang med at dække vores spisebord, så vi kan sidde ved det, imens vi spiser til aften.

En smuk solopgang


Hverdagen.

At det er den lyse samt varme tid af året, der til al held er på vej, får vi flere og flere godt nok meget små tegn på dagligt. For eksempel står solen en lille bitte smule tidligere op hver dag og den går en lille bitte smule senere ned hver aften, og her til morgen, samtidigt jeg sad ved mit skrivebord, imens jeg skrev lidt på min mildt skrevet forsømte blog samt nød den opstående sols skønhed, kunne jeg i det fjerne høre et par småfugle øve sig på deres morgensange.

🙂

Dagens meget smukke soloopgang over Holbækmotorvejen klokken cirka 7:45 …

2010/02/11/101.jpg

… klokken cirka 7:55 …

2010/02/11/102.jpg

… klokken cirka 8:00 …

2010/02/11/103.jpg

… klokken cirka 8:05 …

2010/02/11/104.jpg

… klokken cirka 8:10 …

2010/02/11/105.jpg

… samt klokken cirka 8:15 …

2010/02/11/106.jpg

… som jeg oplevede, nød og især fotograferede den via det lukkede vindue i vores soveværelse.

Lige om lidt kommer Anne og henter mig, hun er nemlig så sød, at hun har lovet mig, at hun vil køre mig ind til min zoneterapeut, hvor jeg har en tid klokken 10:00. Anne og jeg har end videre aftalt, at når jeg har fået dagens behandling hos min zoneterapeut, så handler vi lige ind i fællesskab, før hun så køre mine varer og mig hjem.

Fra kaos til orden …


Hverdagen.

I søndags lige inden min Skat og jeg var på vej i seng for at sove, så vi kunne være bare nogenlunde udhvilet, når mandag morgen og dermed den helt nye arbejdsuge begyndte, tømte jeg den ene af grundmodulerne i reolsystemet inde i arbejdsværelset.

Jeg brugte det meste af mandagen samt tirsdagen på dels at rydde op i samt sortere i alt skabets indhold og da en del blev smidt ud eller givet væk, fordi jeg ikke lige har brug for det og jeg heller ikke regner med at få brug for det, så kom der lige pludseligt til at være masser af ledig plads inde i skabet.

Ledig plads kan man vel næsten altid bruge, jeg kan i hvert fald, og jeg har da også allerede fået den ledige plads i dette skab brugt. For i går gik jeg i gang med at tømme to af de store plastikposer af dem fra Netto, som stod og fyldte op inde i vores stue. De indeholdte en masse forskellige hobbyting samt nogle flade plastik bokse med forskellige små rum til at have småting i, og det viste sig, at jeg sangens kunne få plads til det meste af de to plastikposers indhold på skabets seks hylder …

2010/02/11/001.jpg

… så nu er jeg forhåbentlig kommet er pænt stykke videre ikke kun med oprydningen og reduceringen af rod i vores stue, men også med at mine mange forskellige hobbyting bliver meget nemmere at komme til og jeg dermed måske også kan komme til at bruge dem til det, jeg ønsker at bruge dem til.

Måske skulle jeg gå i gang med naboskabet i dag, for tænkt hvis jeg også kunne få ledig plads i det, så kan jeg måske få nogle flere af mine hobbyting anbragt, så de blive nemme at komme til.