Månedsarkiv: september 2009

Edderkopper og græskar


Hverdagen.

I dag havde jeg en aftale med Mona klokken 11:10 og bagefter kunne jeg jo så meget passende lige handle lidt ind på vej hjem inde fra Roskildes centrum. Hvilket jeg også fik gjort og jeg kom oven i købet også til at købe lidt mere end, der rent faktisk stod på min huskeseddel. Det sket, da jeg handlede ind hos Føtex i Roskilde Stations Center. For i dag havde de så endeligt langt om længe fået fyldt en hel lille reolsektion op med diverse ting til Halloween.

🙂

Jeg ved godt, at jeg efterhåndens har nået at få samlet mig en pæn samling af diverse pyntenips og ting til Halloween, men det er med samlingen af pynt til Halloween lige som med samlingen af pynt til resten af årets højtider … der "skal" altså lige som lidt nyt til hvert år, og i år er det så ind til videre blevet til det lysende keramik græskar fra i lørdags samt to dejlige velernæret metal edderkopper …

2009/09/28/001.jpg

… der kostede 9,95 kroner per styk, samt til fire forskellige små keramik græskar …

2009/09/28/002.jpg

… der også kostede 9,95 kroner per styk. Jeg kunne simpelhen ikke vælge et eller flere af dem fra og derfor købte jeg dem alle fire. De har godt nok også nogle virkelige dejlige ansigtudtryk alle som en.

🙂

Jeg har på fornemmelse, at jeg desværre nok ikke når at få pyntet op til Halloween i år. Jeg havde ellers glædet mig til samt håbet på, at jeg kunne omdanne hele vores stuen til et helt lille Halloween-land igen i år, lige som jeg gjorde det sidste år, men i år har min Skat og jeg lige som ikke ikke rigtigt plads til det. Da vi allerede mere eller mindre har fyldt hele vores stue mere end godt op med nogle ting, som vi har taget hjem ude fra Shurgard, og vi håber begge to på, vi kan nå at få set om ikke det hele så i hvert fald det meste af det igennem samt sorteret og reduceret i det inde jul.

Det er lige som ikke muligt at "leje" den sammen plads ud to gang i det samme tidsrum, og derfor når jeg nok ikke at få mere Halloween pynt frem i år end lige præcist det, jeg kommer til at købe og det jeg måske også selv når at fremstille i år.

Smut …


Hverdagen.

… og som ved et enkelt lille trylleslag var den længe ventede weekenden, som min Skat og jeg i den grad havde set frem til, allerede vel overstået og en hel ny lang arbejdsuge truede forude.

For nu er det sørme allerede blevet mandag morgen igen og derfor er min Skat lige nu og for første gang i denne uge på vej til sit arbejde og jeg sidder ligeledelse nu og for første gang i denne uge foran min computer, hvor jeg har selskab af min morgenmad samt min morgenthe, imens jeg skriver lidt på min lettere forsømte blog.

Vejrmæssigt er det for øvrigt en mild morgen. For lige nu er det finregn samt plus cirka 14,5 grader udenfor her i Roskilde. Det trækker dog en hel del ned, at vinden er jævn til hård. I følge DMI skal det blive en vejrmæssigt lettere kedelig dag, fordi der mest sandsynligt vil være overskyet hele dagen og med en dagtemperatur lige omkring de 15 plus grader.

På en måde kan vi vel ikke rigtigt tillade os at "klage" over vejret, for havde vi en kedelig sommer, så har vi til gengæld haft en flot sensommer samt en mindste lige så flot start på efteråret.

Nu har jeg lige fået en lille e-mail fra min Skat. Så ved jeg, at han er kommet sikkert frem til sit job, hvor han er gået i gang med dagens mange forskellige opgaver. Så må jeg vel også hellere stoppe mit bloggeri for denne gang, så jeg kan komme i gang med nogle af de mange forskellige praktiske opgaver, som jeg altså meget gerne både skal og især vil nå i løbet af i dag.

Hvor langt jeg komme med dem afhænger dog af min løbeskadet højre håndfalde. For selv om såret har lukket sig, så er det ikke mere lukket, end det åbner sig, hver gang jeg bruge hånder "forkert".

Det var næsten denne søndag


Hverdagen.

Så har klokken lige passeret 21:00 og nu er det igen lige før, min Skat og jeg går i seng. For nu er vi igen nået at blive så trætte, at vi har mere end svært ved at holde os vågne.

Så er endnu en søndag og dermed også endnu en weekend gået og som sædvanligt føler vi begge to, at vi ikke rigtigt bare tilnærmelsesvis har nået bare en brøkdel af alt det, vi meget gerne ville have nået i løbet af denne weekend, men for en gangs skyld er der en årsag til det … for min Skat har desværre været nødt til helt alene at skulle klare alle de mange forskellige praktiske opgaver og ting, der har skulles gøres i løbet af weekenden. Fordi såret i min højre håndflade endnu ikke er vokset så godt og meget sammen, at jeg kan bruge hånden til ret meget fornuftigt.

Så min Skat har ikke kun skulle klare alle hans egne normale weekendopgaver, men han har også skulle klare alle de opgaver, som jeg normalt plejer at tage mig af. Jeg håber virkeligt, at min hånd snart er kamp klar igen, for dette her er ikke udholdeligt hverken for ham eller mig.

ZZZzzz ZZZzzz ZZZzzz


Hverdagen.

I den sidste lille månedes tid har min Skat og jeg haft en lille logerende, og vi kan bestemt ikke lige frem påstå, at den er særlig krævende nok snare tvært imod for det eneste den kræver er fred og ro …

2009/09/27/001.jpg

… så det sørger vi selvfølgelig for, at den får og derfor lader vi den få lov til hænge helt uforstyrret, så den kan få sin skønheds- og især vintersøvn i fred samt ro.

Det drejer sig om et eksemplar af Danmarks nationalsommerfugl …

2009/09/27/002.jpg

… eller nældens takvinge som er dens rigtige navn og den er uden tvivl nok den mest populære af alle de danske sommerfugle. For den er både en velkendt forårsbebuder, der den viser sig allerede på de lune dage i marts måned, et fast indslag i sommeren, fordi den især holder til i det åbne land, i løvskove og i villahaver, samt en del af efterårets rige insektliv, da den holder ud til oktober måned.

Nældens takvinge er en stor, smuk farvet dagsommerfugl, der har en sort krop samt lyst rødbrune vinger med gule og sorte prikker samt en mørk randstrøm med lyseblå prikker. Den kan opnå et vingefang på cirka 4,60 til 5,30 centimeter.

Nældens takvinge lægger sine grønne æg med cirka otte til ni længderibber i hobe på cirka 50 til 150 på nældeblade. Dens laver er sorte med gule længdestriber og de lever kun på nælder og meget gerne mange sammen. Det er derfor den har fået sit navn.

Som voksen overvintrer nældens takvinge gerne i hule træ ude i naturen eller i kældre og uopvarmede rum indendørs. I vinters fandt min Skat og jeg en i et hjørne bag en reol inde i vores stue. Vi lod den dog blive siddende og pludselig en dag i slutningen af marts måned, havde vi en sommerfugl flyvende rundt i vores stue. Jeg lukkede den dog ud på vores altan og jeg håber, den har overlevet det.

Nældens takvinge dukker op i naturen, når den første varme i luften begynder at komme om foråret, og indendørs kan man ofte møde blafrende nældens takvinger i for eksempel vindueskarme. Om sommeren er den en hyppig gæst på altaner og i haver, hvor den suger nektar af mange forskellige slags blomster lige som den tiltrækkes af gærende nedfaldsfrugt. Det sidste har vi dog ikke noget af på vores altan, til gengæld har vi nu en sovende nældens takvinge hængende hen over over hoveddør.

De overfor viste billeder afslører i al tydelighed, at vores hoveddør samt dens dørkarm trænger til at blive støvsuget, det skal de nok også blive, men ikke før vores lille logerende har forladt os, for det ville da være mere end synd at forstyrre den på grund af en gang støvsugning.

Det var næsten denne lørdag


Hverdagen, Oplevelser.

Da min Skat og jeg var blevet færdige med at handle ind samt vi i fællesskab havde fået sat alle de nyindkøbte varer på plads, smurte samt spise vi lige noget lynhurtigt frokost, og derefter kørte vi ind til Valby Hallerne, hvor BT i denne weekend afholder en Sundheds- og Motionmesse.

Der er gratist adgang for deltagerne til årets udgave af Eremitageløbet, så de kan hente deres starts nummer samt en efter det lovede flot goodiebag med masser af spændende indhold. Alle andre må pænt betale 50,00 kroner for at komme ind, hvilket jeg også gjorde.

Egentligt havde min skat og jeg aftalt, at han skulle været taget på Sundheds- og Motionmesse i Valby Hallerne, imens jeg skulle have deltaget i Hobbymessen i Roskilde Kongrescenter, men nu endte det med, at vi begge to fulgtes ad til den først nævnte.

Der var mange mennesker derind. Faktisk var der flere, end min Skat og jeg havde troet, der ville være, og køen hen til udleverings stedet for startsnummer til årets udgave af Eremitageløbet var lang rigtigt lang. Jeg tror, vi tilbragte næsten en halv times tid i den, før det blev min Skats tur.

Der var flere af de udstillende firmaer, der gik rundt om uddelte konkurrencekuponer samt frugt til alle os i køen, hvilket var et ret så hyggeligt træk fra deres side af, for så føltes ventetiden ikke helt så lang.

🙂

Selve goodiebagen …

2009/09/26/301.jpg

… var flot, men indholdet … det tror jeg, jeg nok ikke skal skrive ret meget om. Jeg mener, det er jo en form for reklamefremstød for de deltageende firmaer og godt nok har vi lige for tiden finanskrise, men for eksempel to små stykker tyggegummi – det har jo koste mere at pakke dem i hvert sit stykke folie ende det ville havde koste at give en pakke med fem eller ti stykker tyggegummi.

Efter min Skat havde fået udleveret sin goodiebag samt sit startsnummer, brugte vi en lille times tid på at gå rundt og se på alt det udstillede og min Skat fik købt sig tre nye plastik drikkeflasker, der har en bred og dermed rengørings venlig åbning, de kostede en rund tier per styk inklusiv en lille pose energidrik.

På vej hjem inde fra Valby Hallerne blev min Skat og jeg enige om, at vi lige ville køre rundt om Ikea i Høje Tåstrup. Vi ville jo køre jo stort set næsten lige forbi varehuset, så kørselmæssigt var der ikke lige frem tale om en egentlig omvej. Vi ville rundt om Ikea, så vi dels kunne gå en hurtigt tur igennem varehuset og vi dels kunne hente det nye hovedkatalog, som nu ikke længere bliver husstandomdelt.

Det endte med, vi kom til at bruge lidt penge under besøget i Ikea, for vi kom til at købe to nye sorte bøjelige skærebrætter, de kostede 18,00 kroner per sæt. Fire hvide bloklys, de kostede 11,00 kroner per sæt. Et nyt skriveunderlag til mit skrivebord, det kostede 39,00 kroner. Denne søde lille blomstrende plante …

2009/09/26/302.jpg

… der kostede 39,00 kroner eksklusiv urtepotteskjuleren, for den havde vi i forvejen, samt et nyt kort lysstofrør til vore køkken, det kostede 39,00 kroner. Så alt i alt fik vi rent faktisk nogle gode og brugbare ting for vore penge.

Vi nåede at komme hjem, så vi lige kunne nå at se kvalifikationen til søndages Formel 1 løb, og vi var så usunde, at vi delte en pose frisk poppede og rygende varme popkorn imens.

Lysende keramik græskar


Hverdagen.

Det havde været min mening, at jeg ville have klaret alle de nødvendige indkøb til denne weekend i løbet af i går, men der kom jo så desværre en løbeskadet hånd i vejen og derfor så handlede min Skat og jeg ind i fællesskab i løbet af i formiddags.

Vi kom blandt andre forbi Føtex i Roskilde Stations Center og der var de i fuld gang med at fylde en hel lille reolsektion op med diverse ting til Halloween.

Selvfølgeligt blev jeg fristet til at udvide min "lille" samling af diverse pyntenips samt øvrige ting til Halloween, for jeg kom til at købe et selvlysende keramik græskar …

2009/09/26/101.jpg

… det kostede kun 14,95 kroner. Der sidder en lille lys-diode inde i det, og den lyser og blinker, når man tænder for den, hvilket desværre er lidt svært at få med på et fotografi.

Julebroderiblad fra England


Hverdagen.

Så kom det endeligt langt om længe det ekstra julebroderiblad inklusiv diverse medfølgende gratist gaver

2009/09/26/001.jpg

… som The World of Cross Stitching har sendt på gade i forbindelse med den meget nær forestående højtid. Faktisk kom det med posten allerede i går, og selvfølgelig kunne jeg ikke lade være med lige at bladre det meget hurtigt igennem lige med det samme, jeg havde taget det ud af kurveten, det lå i, men det er altså først her til morgen, jeg sådant rigtigt har brugt tid på at bladre det rigtigt igennem og mere eller mindre forelske mig i flere af alle de mange lærker og skønne broderier, der er mønster til inde i det.

Jeg købte det tilsvarende julesærnummer sidste år, hvor det var første gang, det udkom, og årets udgave er rent faktisk kommet næsten tre ugers tid tidligere end det gjorde sidste år og lige som sidste år medfølger der et stort mønster til et motiv, der kan broderes på en stor gavesok samt en pose med diverse materialer til at udfører en del af bladets modeller.

Faktisk medfølger der ikke mindre end …
1 stykke 14-tråds aida-broderistof ( 28 x 28 centimeter )
15 forskellige duk broderigarn ( med tilsammens 120 meter )
3 forskellige stykker dekorations bånd
6 kulørte kort ( 2 blå, 2 lilla og 2 røde )
6 hvide kuverter til at sende kortene i, når de er broderet
6 forskellige pap knapper til at pynte broderierne med
6 selvklæbende stickers til at pynte kuverterne med
1 pose med strø konfetti med julemotiver samt
1 broderinål.

Hele herligheden – altså både bladet, broderimønstret samt alt det andet – koster kun 7,99 engelske pund eller cirka 100,00 danske kroner, og det er helt bestemt billigt, hvis man sammenligner med, hvad den slags ting ellers koster her i landet.

Åh, hvor det dog knipler og krapler helt vildt meget i mine finger og mine hænder for at gå i gang med flere af de rigtigt mange søde julemotiver, der er i dette blad, men allerførst skal såret i min højre håndflade lige være helet helt op og derefter jeg skal lige være helt færdigt med det igangværende hækleprojekt, pakningen af året jule- og kalendergaver samt især den igangværende oprydning, før jeg måske får energi, overskud og tid til at gå i gang med at brodere. Hvis jeg da ikke er blevet arbejdsramt til den tid.

Aftens menu …


Hverdagen.

2009/09/25/101.jpg

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, krebinetter af hakket svinekød, der pyntet med lidt ketchup, og dertil nogle skiver rugbrød.