Min Skat og jeg kom noget sent op her til morgen. For vi havde slået clockradioen fra, inden vi gik i seng i går aftes eller rettere i nat. For klokken havde rent faktisk passeret midnat og det var rent faktisk blevet mandag, før vi nåede i seng. Derfor ville vi ikke stå op til normalt tid, men først når vi vågnede af os selv, hvilket så blev klokken 7:15.
Vi mener begge to, at det vil være alt andet end fuldt ud forsvarligt af min Skat, at stå op til normaltid, gøre sig klar og så kører på arbejdet efter under fire timers forstyrret søvn. Selvfølgeligt er vi godt klare over, det er 100% selvforskyldt, at vi kom så sent og alt for sent i seng i nat, men til gengæld er det alt andet end selvforskyldt, at vores nabo igen har "underholdt" os med tysk slagermusik samt tyrolsk af sammen slags til langt over midnat de forrige tre aften og det er bestemt heller ikke selvforskyldt, at vores underbo har "underholdt" os med meget højt musik de sidste tre natte stort lige indtil, vi skulle op igen om morgen.
Så er det, vi er mere end glad for, at de for længst har indført flex-tid på min Skats arbejdsplads. Så han har mulighed for at trække den lidt med hensyn til at stå op og køre på arbejdet de dage, hvor han ikke føler sig helt på toppen og kampklar på det normale tidspunkt af morgen.
For bare han når at møde til klokken 9:00, så når han at møde til tiden i dag, og da han har et meget stort plus på sin flex-konto, kan han tillade sig at køre fra sit arbejde til normal i dag. Så dermed bliver ugens første arbejdsdag en del kontere end normalt.
Selv er jeg mere end glad for, jeg stadigvæk er 100% fuldtidhjemmegående. For det gør, at jeg kan tillade mig at tage den lidt med ro samt prøve på at blive mere frisk i løbet af dagen, og hvis det bliver en lur, som skal til, så har jeg muligheden for at tage den, uden at nogen bliver sure over det.
Det er nu ikke fordi, jeg lige frem mangle noget at tage mig til, men allerførst vil jeg dog lige vise jer et enkelt billede af dagens solopgang over Astersvej klokken cirka 7:30 …
… som jeg oplevede, nød og især fotograferede den fra det lukkede vindue i vores soveværelse, imens min Skat var i bad, han spiste sin morgenmad samt han lige fik klaret alle de andre småting, han lige skal have overstået, før han er klar til at køre hjemmefra.
Nu har jeg lige fået en lille e-mail fra min Skat. Så ved jeg, han er kommet sikkert frem til sit job, hvor han er gået i gang med dagens mange forskellige arbejdsopgaver. Så må jeg vel også hellere stoppe mit bloggeri for denne gang, så jeg kan komme i gang med nogle af alle de mange forskellige praktiske opgaver, som jeg meget gerne både skal og især vil nå i løbet af i dag.
Jeg vil starte med at tømme vaskemaskinen, for den er lige blevet færdigt med dagens første hold nyvasket tøj, der meget gerne lige skal hænges til tørre på vingetørrestativet ude på altanen, lige som den også indeholder et par stykker tøj, der lige skal stryges, imens de stadigvæk er våde.