… for hvis alt går efter de på nuværende tidspunkt lagte planer, så tager min Skat hul på sin forårsferie om "kun" fire arbejdsdage. Hvilket vil sige, at han holder forårsferie fra og med lørdag den 21. marts 2009 til og med søndag den 29. marts 2009.

Så er der efterhåndens også gået elve uger, siden vi afsluttede vores tolv dage lange skønne juleferie, og så er det vel også ved at være på høje tid med en lille uges ferie igen ?

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Gertruds dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Gertruds dag og hun var en belgisk abbedisse fra Nivelles, der ifølge legenden hjalp de døde på deres første nat på vej til skærsilden.

Sankt Gertrud er også de syges samt vejfarendes særlige beskytter og derfor blev hun førhen dyrket meget af blandt andre de omrejsende købmænd fra hansestæderne, der jo som bekendt altid var på farten. I flere byer blev der oprettet Sankt Gertruds gilder, det vil sige en en form for sygekasse-loger og disse stod også mange steder for driften af en hel del herberger samt hospitaler.

Der hvor de største veje førte ind i byen, blev der rigtigt mange stedet bygget små kapeller de såkaldte Gertrudshuse og ved disse blev der opstillede bemalet eller forgyldte træfigurer af Sankt Gertrud. På grund af vejr og vind skallede forgyldningen samt malningen i tidens løb af disse figurer og dette er sandsynligvis baggrunden for mundheldet "glansen er gået af Sankt Gertrud".

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund … så hvis det ikke bliver stormvejr med slud på Sankt Gertruds dag, så kan man være helt sikkert på, at vinteren er ved at være forbi, for som et gammelt vers sige: "Så længer Gudmund og Gertrud ikke har rystet deres hale, skal man ikke af vinteren prale". End videre så vil regn på Sankt Gertruds dag giver en våd sommer.

Mandag er den aften i ugens løb, hvor vi altid får sent middagsmad. Så derfor må mandag aftens menu gerne være noget, som ikke tager alt for lang tid at tilberede og som samtidigt gerne må generer så minimal en opvaske som over hovedet taget muligt.

Derfor ser aftens menu sådant ud …

… pomfrit, frikadeller ala Peter ( resten af dem fra i går ), der er pyntet med lidt ketchup, frugtsalat ala Tine og dertil nogle skriver rugbrød, som vi begge to spiser til stort set alle varme retter.

… siden jeg mere eller mindre meldte mig ud af samfundet. Jeg fatte simpelhen bare ikke, at der allerede er nået at gå så lang tid. For det føler jeg faktisk ikke, at der er, men det er i hvert fald en beslutning, som jeg bestemt ikke har fortrudt !!!

Snare tværtimod for jeg kan stadigvæk godt mærke, at der er kommet en eller anden form for ro og tryghed over mig, som jeg faktisk aldrig har følt før. Måske fordi jeg altid har været samt stadigvæk er alt for pligtopfyldende og derfor har jeg konstant dårlig samvittighed over at slappe af samt fortage mig noget af lyst. Det var jo nok også det, som var en af årsagerne til, at jeg kørte helt ned i slutningen af oktober måned forrige år.

Jeg indrømmer heller end gerne, at hvis jeg skal være 100% ærlig, så savner jeg bestemt ikke alt dette, som jeg i årernes løb har oplevet i forbindelse med flere forskellige arbejdsforhold både som fastansat, ansat med en tidsbegrænset kontrakt og som vikar …

… at skulle jage ud af hoveddøren klokken 05:30 om morgen.

… at i al slags vejr stå på stationen og vente på et tog, som i bedste tilfælde er forsinket og i værste tilfælde helt udebliver eller hvis jeg kører sammen med min Skat, at vi så kører mere eller mindre i tæt kø hele vejen fra vores hjem og ind til vores respektive job.

… at skulle sidde betydelig flere personer i et lokale, end det egentligt er beregnet til.

… at skulle sidde med en konstankt baggrundsstøj ikke så meget fra diverse telefoner, der ringer, computer, kopimaskiner samt printer, der kører og så videre, men derimod støjen fra en flok "kaglende høns", som i stedet for at bruge arbejdsdagen på det, som de rent faktisk er ansat til og bliver betalt for, heller vil bruge tiden på privat flidder fladder enten indbydes eller via mail samt telefon med deres familie, venner med mere.

… at skulle forklare overfor mine kollegaer, hvorfor jeg ikke lige som dem bruger minimum den første halve time af arbejdsdagen på at spise franskbrød eller rundstykker samt drikke kaffe, fordi jeg har den underlige holdning … at morgenmad spiser man om morgen og ikke langt op af formiddagen. At morgenmaden skal være noget fornuftig og ikke en gang junkfood, da morgenmaden skal lægge bunden til starten af ens arbejdsdag, og at morgenmaden i allerhøjeste grad er noget, som man har klaret, før man tager hjemmefra.

… at skulle tilsidelægge mine egne arbejdsopgaver, så jeg kan hjælpe mine kollegaer med at løse deres arbejdsopgaver, som de ikke kan nå at løse, fordi de skal tage sig af så meget privat flidder falder som muligt i løbet af dagen.

… at skulle forklare overfor mine kollegaer, hvorfor jeg heller vil bruge min selvbetalte frokost på at læse i en bog fremfor at deltage i deres interne intriger.

… at skulle forklare overfor mine kollegaer, hvorfor jeg ikke vil bruge mindst en halv time af eftermiddagen på at spise kage samt drikke kaffe sammen med dem, da jeg heller vil være færdig med dagens arbejdsopgaver indenfor normal arbejdstid.

… at der bliver ved at blive lagt flere og flere arbejdsopgaver på mit skrivebord og når jeg klager min nød til min chef, bliver det kvitteret med endnu flere arbejdsopgaver.

… at når jeg fortæller min chef, at jeg har alt for mange arbejdsopgaver, får jeg at vide, at jeg jo bare kan tage mig sammen, at det vil klæde mig, hvis jeg begynder at vise lidt interesse for mit job samt at jeg godt kan arbejde meget mere, end jeg allerede gør.

… at skulle forklare overfor mine kollegaer, hvorfor jeg heller vil bruge aftnerne på at hygge mig sammen med min Skat eller med at læse i en bog eller sidde med et håndarbejde, fremfor at følge med i de sammen dødsyge serier i fjernsynet, som de følger med i.

… at skulle forklare overfor min kollegaer, hvorfor jeg heller vil bruge min sparsommelige fritid sammen med min Skat, min familie og mine venner i stedet for at deltage i en eller anden form for beskæftigelsesterapi samme med dem.

… at efter en arbejdsdag på mindste otte til ti timer i al slags vejr stå på stationen og vente på et tog, som i bedste tilfælde er forsinket og i værste tilfælde helt udebliver eller hvis jeg kører sammen med min Skat, at vi kører mere eller mindre i tæt kø hele vejen hjem fra vores respektive job.

… at skulle have arbejdsopgaver med hjem hver aften, hver weekend, hver ferie og hver fridag så jeg kan bruge stort set al min fritid på at løse dem i et desperat forsøg på at holde bunkerne på mit skrivebord sådant bare nogenlunde nede.

… at være så træt, når jeg er kommet hjem fra arbejdet, at jeg må sove i 1:30 til 2:30 timer, hvis jeg skal have energi samt overskud nok til at kunne klare at dække bord, spise den middagsmad, som min Skat har tilberedt til os, være med til at tage ud af bordet samt vaske op. Min Skat tørrer af, stiller på plads samt følger skraldespanden ned.

… at jeg kun nogle ganske få minutter efter, at jeg har sat mig i sofaen, falder i søvn, hvis jeg ikke lige har et eller andet til at holde mig vågen. At der under alle omstændigheder går under et kvarters tid, før jeg sidder og nikker af træthed.

Kort sagt er det eneste, som jeg savner, nu hvor jeg ikke har et job, er, at der går et fast beløb ind på min bankkonto hver måned, men på den anden side … godt nok er det skønt at have nogle kontanter imellem hænderne, men det er langt fra alt, som kan købes for penge og jeg har så meget dejligt lige for tiden, som ikke kan gøre op i kroner og ører. For jeg nyder virkeligt fuldt ud …

… at kunne hygge og nusse om min Skat, før han skal ud af hoveddøren om morgen, så han forhåbentlig får en god start på dagen.

… at kunne sidde foran computeren sammen med min morgenmad og the, imens jeg skriver lidt på min blog eller læser, hvad andre blogejer har skrevet på deres blogge.

… at kunne bruge mere end to minutter på det daglige bad og at have tid til at forkæle min krop og mig selv med en god gang fugtighedscreme efter badet.

… at kunne klare dagens arbejdsopgave i lige præcist den rækkefølge og i det tempo, som jeg har løst til og at der ikke er nogen, som står og fortæller mig, hvordan jeg skal gøre de forskellige ting samt i hvilken rækkefølge, jeg skal gøre dem.

… at jeg ikke er spærret inde, men har mulighed for at gå en god lang tur, hvis det er det, som jeg har allermest lyst til.

… at jeg er ved at være kommet helt til bunds med de alt for mange både små og store hængepartier, som havde nået at hobe sig op i vores hjem.

… at jeg er ved at være kommet så langt med aflivningen af diverse både små og store hængepartier, at jeg er begyndt at kunne se en ende på alt roderiet i vores hjem.

… at jeg har overskud og tid til at besøge, have besøg af, læse mail fra, skrive mail til samt tale i telefon med dem, som står mig nærmest, kort skrevet dem, som jeg holder af, og det uanset om der er tale om familiemedlemmer, eks kollegaer, venner eller veninder.

… at jeg har mulighed for at hygge mig sammen med min Skat, min familier, mine venner og veninder eller alene uden at jeg skal have dårlig samvittighed over, at jeg ikke bruger tiden på at løse diverse ulønnet arbejdsopgaver i stedet for.

… at jeg er begyndt at havde overskud samt tid til at udfolde mig med noget kreativt.

… at vi ikke skal bruge hele weekenden på at aflive diverse hængepartier samt handle ind, vaske og stryge tøj, rydde op, gøre rent med meget mere. For alle disse ting har jeg mere eller mindre klaret i løbet af ugen, imens min Skat var på arbejdet. Hvilket så betyder, at vi kan bruge weekenderne på at være kærester, at vi kan komme ud at gå, opleve samt se noget nyt og spændende i det omfang, som vi har lyst til.

Vi er godt nok desværre stadigvæk begge to meget trætte, når vi når til det tidspunkt af aften, hvor vi endelig har fri, men forskellen på førhen og nu er, at nu har vi ikke en hel masse småting, som vi lige skal have klaret, før vi kan tillade os at gå i seng, for de ting har jeg allerede nået at klare i løbet af dagen.

Så alt i alt så indrømmer jeg heller end gerne, at jeg nyder min nuværende status som 100% fuldtids hjemmegående hvert eneste minut, jeg får lov til at være det og hvis jeg har mulighed for det, så forsætter jeg med at være fuldtids hjemmegående i minimum nogle måneder mere, før jeg igen bliver udearbejdende, og det bliver helt sikkert af økonomiske årsager og ikke på grund af noget som helst andet, når jeg begynder at arbejde igen.

I den forbindelse vil jeg gerne have lov til at undre mig over, hvorfor stort set alle har så forbandet ondt i r..en rent ud skrevet over min Skat og mit nuværende valg af livsform. Jeg mener … godt nok har vi lige for tiden valgt en livsform, som det store flertal ikke har mod til, men så længe vi er 100% fuldt ud enige om, hvordan vi vil leve og så længe vi ikke ligger andre til byde hverken praktisk eller økonomisk, så kan det vel ikke komme dem ved, hvordan vi har valgt at leve sammen eller kan det ?

Det er jo trods alt vores liv og ikke deres liv, vi skal leve !!!

Jeg er simpelhen bare så glad og lykkelig for, at jeg har haft og stadigvæk har min Skats 100% fulde opbagning med hensyn til min beslutning om for et stykke tid at være 100% fuldtids hjemmegående. For uden hans forståelse og støtte havde jeg simpelhen bare aldrig fået muligheden for at blive 100% fuldtid hjemmegående for egen eller rettere min Skats regning. Da det lige for tiden kun er ham, der arbejder samt tjener penge, og dermed er det også ham, som forsøger mig.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Gudmunds dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Gudmunds dag og han var biskop på Island fra år 1201 samt frem til sin død i år 1237.

I sine præsteår førte Gudmund et omflakkende liv og han var kendt for sit store engagement, sine bodsøvelser samt sin store gavmildhed. I år 1201 blev han valgt til biskop i den islandske by Hólar, hvor bønderne samt øvrigheden mente, at han ødslede bispestolens gods bort, og derfor var Gudmund ved at miste sit embede, for han blev afskediget samt sat i husarrest i tre år. I al den tid, han sad i husarrest, kæmpede han for sit embede og snart rejste han igen omkring sammen med sine løsgængere

Biskop Gudmund døde af alderdomssvækkelse den 16. marts 1237 og dermed slap han for at blive suspenderet af paven.

Ifølge legenden skete der mange undrer ved hans grav og i år 1315 blev han kåret som helgen på trods af at han aldrig blev kanoniseret, hvilket vil sige, at han aldrig er blevet godkendt som helgen af den katolske moderkirke, men på Island er han en folkehelgen.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund … så varsler blæst og slud på Sankt Gudmunds dag vinterens ende, for som et gammelt vers siger: "Så længe Gudmund og Gertrud ikke har rystet deres hale, skal man ikke af vinteren prale". Hvis det er ustadigt vejr på Sankt Gudmunds dag, så skal det allerhelst varer til Sankt Bendts dag og derefter så skulle vinteren være forbi.

… er noget, som vi få et par gange om måneden …

… kogte kartofler, frikadeller ala Peter, der er pyntet med lidt ketchup, frugtsalat ala Tine og dertil nogle skriver rugbrød, som vi begge to spiser til stort set alle varme retter.

Både min Skat og jeg er tilsyneladende lige for tiden inde i en periode, hvor vi virkelig får aflivet en god håndfuld af diverse små og store tidskrævende hængepartier samtidigt med at vi stadigvæk når alle de der hverdagsting, som man jo ikke kan udlagde at beskæftige sig med.

Igen i dag har vi i hver fald fået aflivet en god håndfuld af diverse små hængepartier. Vi har begge to været ud at løbe, min Skat har bagt chokolade muffins, jeg har skiftet sengetøj samt vasket og strøget to maskinefulde tøj, og så videre … så alt i alt kan vi hvis roligt påstå, at vi igen i dage har været aktive.

Lige nu er min Skat i fuld gang med at tilberede vores aftensmad og lige om lidt så vil jeg gå i gang med at dække bordet, så vi kan komme til at spise til middag.

… er noget, som vi aldrig har prøvet før …

… paneret panga filet med pomfrit og dertil nogle skriver rugbrød.

🙂

Hurtig, spændende og velsmagende mad behøver ikke at være dyrt. Det er i hvert fald aftens menu et tydeligt bevis på. For panga filetterne kostede 19,95 kroner, en tredje del af en pose pomfrit fra Aldi kostede 3,32 kroner og inklusiv drikkevarerne ( et glas sodavand, der er købt på tilbud til 5,00 kroner for 1,5 liter ) til os begge to samt nogle skiver rugbrød er vi stadigvæk lidt under 30,00 kroner for en omgang middagsmad inklusiv drikkevarer til to og det er bestemt ikke dyrt efter min mening.

I løbet af både lørdag og søndag i sidset uge fik min Skat og jeg både i fællesskab og hver for sig nået af aflive en god håndfuld af diverse mere tidskrævende hængepartier og i dag har vi igen nået af aflive en god håndfuld af diverse små hængepartier.

Blandt andet nåede vi i formiddags at køre ud til Jem & Fix, hvor vi fik købt et mini drivhus i plastik, som vi skal bruge til at forspire de små planter, som vi skal så. Når disse planter så er blevet store nok dertil, skal de stå ude på vores altan hele sommeren. Vi fik også lige købt en sæk med 50 liter pottemuld.

Det så næsten ud som om, at vores potteplanter inde i stuen stod og hoppede af glæde, da de så sækken med puttemuld, da min Skat bar den lige forbi dem, da han satte den ud på altanen.

Alle vores potteplanter kan også godt så småt begynde at glæde sig, for de skal nok alle som en blive potte om, når vi er nået lidt længere ind i foråret og de for alvor er begyndt på årets vækstsæson.

Så kørte vi ud til Farmor for at se, hvordan hun havde det og på vej hjem fra hende af, handlede vi lige hurtigt ind hos Aldi på Ringvejen. Da vi kom hjem, satte vi lige de nyindkøbte varer på plads og derefter smurte samt spise vi begge to frokost.

Så kørte vi en tur til Køge, for vi havde via QXL købt nogle "Anders And Ekstra" blade hos en mand, som bor i udkanten af Køge by. Det viste sig, at det var rigtigt godt, at vi havde valgt at køre til Køge for at hente vores blade i stedet for at få dem tilsendt. For de blade, som vi havde budt på, havde langt fra levet op til vores forventer og krav, men ham, som vi besøgte, var venlig og imødekommende og vi fik gjort en rigtigt god handle hos ham.

Vores besøg i Køge kom til at tage meget længere tid, end vi først havde regnet med, men den tid var givet godt ud, for vi fik købt nogle virkelige flotte blade, når man tager deres alder og pris i betrækning. Så vores plan om, at turen til Køge også skulle indeholde en god en på opleveren blev droppet og vi kørte tilbage til Roskilde.

På vej til Køge fik vi hældt benzin på bilen. Det er der som sådant ikke noget underligt i, da det jo må siges at være en hverdagsting, men når jeg skriver om det, så er det fordi … da vi var ude hos Jem & Fix i formiddags, så vi, at benzinpriserne på tankstationerne ude i industrikvarteret var langt over de ni kroner per liter. Så da vi på vej til Køge kom forbi en tankstation, hvor prisen var 8,03 kroner per liter, kørte vi selvfølgelig derind og parkerede os i køen. Der er absolut ingen grund til at have "liv" i motoren, når man holder i en meget langsom kø.

Da vi så havde givet bilen fuld tank, hvilket den meget sjældet får, og vi var kørt derfra, så nåede vi ikke længere væk end maximalt 500 meter, før vi så fik øje på en anden tankstation, hvor literprisen var 7,55 kroner … argh ! … det er der bare ikke noget at gøre ved og vi har nok ikke været de eneste, som følte os lidt "snydt" over det … på den anden side, så har den benzin, som vi hældte på bilen, jo stadigvæk været over en kroner billigere, end den ville have været, hvis vi havde hældt benzin på bilen i Roskilde.

Da vi var kommet hjem igen og vi begge to havde fået noget at drikke, gik vi en hurtig tur over til "vores" ænder over i dammen. Det så ud til, at de allerede har fundet sammen i par, og at de hellere end gerne ville slogs om det brød, som vi havde med til dem. De skulle nu ellers have været brød nok til dem alle sammen efter min mening.

Under vores hyggelige lille gårtur lagde vi mærke til mange små tegn på, at foråret endelig langt om længe er ved at være på vej … dels så vi både ny udsprungne Dortheliljer, erantiser, krokusser og vintergækker, dels var mange af buskene og træer ved at få store grønne knopper og nogle få at disse var allerede sprunget ud, og dels så kunne vi høre af fuglene sang noget så kønt – sikken en massiv "larm" sådanne nogle små størrelser i grunden kan frembringe.

På vej hjem overfra dammen af var vi lige en tur rundt om Fakta i Østervangs Centret ( center er måske nok for meget at kalde det, der er en Fakta, en kinesisk restaurant, en lille spillehal og så en bodega ), hvor vi fik handlet lidt ind.

Da vi kom hjem, satte min Skat sig ind til min computer, men jeg var nødt til at lægge mig, for det var begyndt at spænde op i mit hovedet ( læs: begyndende små-migræne ) og sådant noget kan jeg mange gange tage i opløbet, ved at sove mig fra det, hvis jeg få lov til at sove en times tid eller to.

Min Skat vækkede mig, for han var ved at skrive en e-mail til ham, som vi havde købt "Andres And Ekstra" bladene af under vores besøg i Køge, og han ville gerne have, at jeg lige så e-mailen, inden den blev sendt afsted. Vi er begge to meget glade for den handle, vi gjorde i dag, og derfor ville vi gerne via en e-mail sige: "Tak" til sælgeren for dagens handel.

Da vi havde afsendt den e-mail, gik min Skat ud i køkkenet, hvor han lige nu er i fuld gang med at tilberede vores middagsmad og jeg sætte mig ind til min computer, hvor jeg lige nu er i gang med at skrive lidt på min blog og nu vil jeg stoppe mit bloggeri for denne gang, for min Skat har lige fortalt mig, at vores middagsmad er lige ved at være helt færdigt og varm mad skal man aldrig nogensinde lade vente på sig.

😉

Dagens solopgang over Holdbækmotorvejen klokken cirka 7:00 …

… klokken cirka 7:15 …

… og klokken cirka 7:30 …

… som jeg oplevede og fotograferede den fra det åbne vindue i badeværelset.

Jeg håber, at I alle sammen derude i Blog-land får en dejlig lørdag.