Dagens solnedgang over Holbækmotorvejen klokken cirka 16:00 …

… som jeg oplevede og fotograferede den fra det lukkede vindue i vores arbejdsværelse. Det er derfor, man lige kan se et hjørne af vores altan.

Ingen af os har været på toppen i dag, og da vi endelig begge to var stået op, havde ingen os det så godt, at vi kunne gå i gang med noget. Så dagen i dag har mildt skrevet været en rigtigt off-day, hvor ingen af os har nået noget som helst. Jeg håber, at vi begge to har det bedre i morgen.

… det er, hvad det er i dag.

Det startede i morges, da vores vækkeur ( læs: clockradioen ) gik i gang. "Du behøver ikke at stå op" sagde min Skat til mig, "Selvfølgelige gør jeg det. For ellers kan jeg jo ikke nå at hygge bare en lille bitte smule om dig her til morgen, før du skal gå" svarede jeg. "OK, det må du selv om. Står op hvis du har lyst til det, men jeg slår uret fra og sover videre" svarede han.

Så det gjorde vi begge to og det havde vi også rigtigt meget behov for, da vi begge to har et meget stort søvnunderskud, der ikke er blevet mindre af, at ingen af os har sovet særligt godt hele natten.

Jeg stod op ved 8:00 tiden, hvorefter jeg lige ringede til min Skat arbejde for at fortælle dem, at han er syg i dag, og efter jeg havde spist noget morgenmad, gik jeg ind i sengen til min Skat igen og så sov vi videre til klokken var næsten 11:45.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Fabians og Sankt Sebastians dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Fabians og Sankt Sebastians dag.

Ifølge legende blev Sankt Fabian i år 236 udnævnt til pave Fabian den 1., da en flok kristne var forsamlet i Rom for at vægle en ny biskop, pludseligt satte en due sig på Fabians hoved og på trods af at han var en fremmed i byen samt at der var flere kendte mænd imellem kandidaterne til det ledige embede, så tog man det som et tegn på, at han skulle udpeges til det høje embede, hvilket han besad frem til sin død den 20. januar 250.

Det siges, men det vides ikke med sikkerhed, at pave Fabian den 1. døbt kejser Philip Araberen og hans søn, at han stod for byggearbejdet i katakomberne, at han styrkede kirkens organisering i Rom samt at han udnævnte embedsmænd til at registrere martyrernes bedrifter.

Rent faktisk ved man ikke ret meget med sikkerhed om pave Fabian den 1., men der dog tegn på, at hans embedsperiode havde stor betydning i den kristne kirkes tidlige historie samt at han blev højt værdsat af Cyprianus, der var biskop af Karthago.

Pave Fabian den 1. led martyrdøden under kejser Decius' forfølgelser af kristne den 20. januar 250, og han blev begravet i Callistus' katakomber, hvor der er fundet et mindesmærke for ham.

Ifølge legende var Sankt Sebastian officer i kejser Diocletians hær af livvagter samt hemmeligt kristen, men da dette i år 286 blev afsløret, blev han dømt til døden ved skydning og derfor blev han overgivet til mauretanske bueskyttere, der bandt ham til et træ samt efterfølgende gennemborede ham med pile, men på trods af at han blev ramt af adskillige pile, så døde han ikke.

Det siges, at en enke plejede ham tilbage til livet, men at kejser Diocletian endnu en gang dømte ham til døden og denne gang skulle han dræbes af kølleslag. Bagefter blev Sankt Sebastians lig smidt i en kloak, hvor det blev fundet af en from kvinde, der drømte, at Sankt Sebastian bad hende om at begrave hans lig i nærheden af katakomberne.

I gamle dage troede man, at … safterne begynder at stige i alle væksterne på Sankt Fabians og Sankt Sebastians dag … og det er jo dejligt at vide, at på trods af vinternes frost og sne, så er forårets godt nok meget langsomt ved at ankomme til vores breddegrader.