Månedsarkiv: januar 2009

Varme muffins


Hverdagen.

Så har min Skat lige taget de nybagte muffins …

2009/01/31/101.jpg

… ud af ovnen og lige om lidt så er de blevet kolde nok til, at vi kan spise dem, imens vi forsætter med at sidde ved hver sin computer, hvor vi er ved at få ryddet lidt op i de mange billeder, som vi efterhåndens har nået at fotografere, og måske får en af os også nået at skrive et lille bitte indlæg i løbet af dagen.

🙂

Muffins


Hverdagen.

Min Skat synes, at vi har behov for at blive lidt forkælet i dag, især fordi ingen af os har det alt for godt. Så derfor er han lige gået ud i vores køkken for at tilberede en gang muffins ala Peter til os.

🙂

Først skulle dejen røres sammen, derefter skulle den hældes ned i bageformene …

2009/01/31/001.jpg

… så "legede" min Skat med lidt kakao …

2009/01/31/002.jpg

… og nu mangler de så kun at komme til at hygge sig i den varme ovn i et kvarters tid, så er de forhåbentlig lige til at spise.

I dag er det ni år siden …


Hverdagen.

… at min Skat og jeg mødtes for første gang. Det skete, da personalechefen i det firma, som han er ansat i, viste mig rundt i forbindelse med en ansættelse-samtale, som jeg havde været til. Denne samtale fandt sted dagen før, jeg skulle påbegynde et otter ugers vikariat som receptionist hos dem.

De otte uger gik meget hurtigt også selv om de endte med at blive til fjorten måneder.

🙂

Hvis der var en eller anden, som den dag havde fortalt min Skat og mig, at det ville ende med, at vi ville blive kærester, flytte sammen og så videre, så tror jeg helt ærligt ikke, at nogen af os havde troet på det, men sådant er der jo så meget …

🙂

Skat … jeg elsker dig og det håber jeg, at du er klar over.

🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂 🙂

Til Jyderup og hjem igen


Hverdagen.

Da Heidi ( der her på bloggen er mest kendt som en tredjedel af familien i Jyderup ) har vinterferie i denne uge, havde vi aftalt, at vi ville prøve på, om vi kunne nå at se hinanden en af dagene. Hvilket vi så gjorde i dag, da jeg tog til Jyderup.

Jeg fristes næsten til at skive, at som altid når man skal ud at se med DSB, så blev det desværre noget af en negativ oplevelse. Fordi togene ikke kører efter køreplanerne, men derimod mere som de helt selv har lyst til. Så ledelse var regionaltoget til Kalundborg med afgang fra Roskilde Station klokken 9:16 forsinket med 17 minutter, så vi først kom afsted klokken 9:33, oveni det lykkedes det så for toget af blive yderligere 20 minutter forsinket under turen til Jyderup Station. Så det var godt, at jeg havde taget et nøgle garn og en hæklenål med i min taske, så jeg havde noget, jeg kunne fortage mig …

2009/01/30/001.jpg

… både imens jeg sad og ventede på Roskilde Station og senere, da jeg sad i toget mod Jyderup. Jeg hæklede for øvrigt også under hjemturen.

Lige præcist sådant som vi havde aftalt det, mødtes Heidi og jeg på Jyderup Station. Vi startede med at gå en tur rundt i Jyderups centrum, hvor vi så på butikker, før vi gik hjem til Heidi, hvor vi spiste frokost ved spisebordet ude i køkkenet, før vi satte os ind i den ene af sofaerne inde i stuen, imens vi fik ordnet verdens situationen både den globale og især den meget lokale, imens vi hyggesnakkede sammen.

Der er jo noget om, at tiden går meget hurtigt, når man hygger sig og det var der også hyggeligt, at vi sådant for en gangs skyld havde mulighed for at snakke sammen kun os to. Der blev da også vendt nogle ting, som vi normalt ikke pleje at have mulighed for at tale om, fordi vi kun er to blandt mange, der sidder rundt om bordet.

Ingen vi fik set os om, var klokken nået at blive lidt i 17:00, Så Brian og Heidi kørte mig til Jyderup Station, så vi var nogenlunde sikre på, at jeg kunne nå toget mod Roskilde, hvis det kørte til tiden. Hvilket det rent faktisk gjorde, men til gengæld nåede det at blive 25 minutter forsinket under turen fra Jyderup Station til Roskilde Station. Dermed nåede klokken også at være næsten 18:45, før jeg var hjemme.

Jeg synes, at det er alt for ringe, at togene kører så dårligt i forhold til køreplanerne. For så billig er det altså heller ikke at tage toget. I dag kostede det mig 110,00 kroner at komme fra Roskilde Station til Jyderup Station og retur igen. Det er bestem ikke noget, som jeg har råd til at gøre ret tit.

Endelig langt om længe …


Hverdagen.

… er det blevet fredag morgen igen. Min Skat har taget hul på denne uges forhåbentligt allersidste arbejdsdag og jeg sidder for femte gang i denne uge foran min computer, hvor jeg skriver lidt på min blog, imens jeg nyder min morgenmad og min morgenthe.

Der er uger, hvor man glæder sig lidt mere til, det skal blive weekend, end hvad man normalt plejer at gør det, og denne uge er helt sikkert en af dem, hvor vi virkelig har længest efter, det atter skulle blive weekend, og i denne uge begyndte vi faktisk nedtællingen til den kommende weekend allerede mandag morgen.

Så nu håber jeg, at vi begge to kommer til at slappe lidt af samt hygge os både sammen og hver for sig i den kommende weekend, for det har vi godt nok begge to et meget stort behov for.

Nu har jeg lige modtaget en lille e-mail fra min Skat, så ved jeg, at han er kommet vel ind til sit job, hvor han er gået i gang med dagens arbejdsopgaver. Så tror jeg, at jeg vil stoppe mit bloggeri for denne gang og så vil jeg gå i gang med noget lidt mere fornuftigt. Så bliver det spænende at se, hvor meget af alt det, som jeg har sat mig for, at jeg vil nå i løbet af i dag, jeg rent faktisk også kommer til at nå.

Indtil videre er det med sådant nogenlunde rimelighed lykkedes for mig at nå stort set alle de tinge, som jeg havde sat mig for, at jeg ville nå i løbet af denne uge. Jeg har godt nok ikke nået det alt sammen, men lidt har vel også ret ?

God fredag med efterfølgende weekend til jer alle sammen der ude i Blog-land.

Stor brun keramik and


Hverdagen, Ænder.

Da Poul helt ekstra ordinert havde taget en fridag i dag, fordi han skulle havde aflæst både vand og varme, var vi blevet enige om, at vi ville benytte os af muligheden for at komme til at ses. Så derfor tog jeg ind til ham i formiddags.

Vi havde aftalt, at jeg skulle komme så tidligt som over hovedet taget muligt. Da jeg havde lovet ham, at jeg ville hjælpe ham med at flytte lidt rundt på tingene ( blandt andet skulle vi tømme det indbyggende skab i entreen, da det er så "smart" at den ene af de tre målere, der skal aflæses, sidder der ), så varme-mesteren kunne komme rundt i hans alt for lille lejlighed, samt at jeg lige skulle gøre lidt rent, da han stadigvæk er meget svag efter den slemme omgang influenza, som han har haft "glæde af at hygge sig med" i de sidste to ugers tid.

Jeg gik hjemmefra ved 8:00 tiden og for en gangs skyld var der ingen aflysningen og kun små forsinkelser på både regionaltoget til Høje Tåstrup Station, S-bussen til Ballerup Station og S-toget til Herlev Station. Så derfor var jeg inde hos Poul allerede ved 9:45 tiden.

Vi startede med at flytte lidt rundt på de løse ting, som står på gulvet både i entreen og i stuen, så det gav lidt lettere adgang for varmemesteren, når hun skulle aflæse måleren på varmeapparatet. Derefter fik jeg lige let og overfladisk støvsuget i stuen, entreen samt badeværelset, hvorefter jeg gik rundt containerne med blandt andet dagrenovation, glas, pap og papir på vej over til Fakta på Banges Torv. Hvor jeg lige gik en lille runde, imens jeg så på de øvrige butikker over på torvet, før jeg gik ind i Fakta for at handle lidt ind.

I genbrugsbutikkens vindue, fik jeg øje på denne flotte keramik and …

2009/01/29/101.jpg

… som godt nok var lidt halv dyr efter min mening, når man nu tænker på, at der er tale om genbrug, for den kostede 40,00 kroner, men nu har den så fået et både nyt og meget kærligt hjem i Roskilde hos min Skat og mig.

🙂

Poul og jeg var næsten lige blevet færdige med at løse de alle de mange opgaver, som vi skulle, før varmemesteren kunne komme til at aflæse diverse målere, da det ringende på hans hoveddør. Det var varmemesteren, som kom cirka fem minutter før det tidliste tidspunkt, der var varslet.

Det gjorde jo så ikke så meget, for der var jo nogen hjemme og da hele aflæsningen tog under fem minutter, så betød det jo kun, at Poul og jeg havde lidt tid til at hjælpes ad med at blandt andet at putte tingene tilbage på plads i det indbyggede skab i entreen.

Min Skat kom ved 14:15, for vi havde aftalt, at han skulle hente mig, når han kørte hjem fra arbejdet. Dels går det meget hurtigere at komme fra Herlev til Roskilde i bil og dels skal der jo bruges nøjagtig den sammen mænge benzin på turen uanset om der er en eller to personer i bilen, og så kunne jeg jo lige så godt spare de penge, som jeg ellers skulle havde brugt på at komme hjem med de offentlige transpor-midler. Dertil kommer, at når vi nu fulgte ad hjemad, fik vi lidt mere tide sammen, end hvad vi ellers ville havde haft mulighed for at få i dag.

🙂

Hvordan kan det være …


Hverdagen.

… at en ( læs: mig ), der jo ellers er kendt for at være i rigtigt god tid med hensyn til løsningen af diverse opgaver og som for eksempel stort set altid har nået at fremstille, købe samt pakke stort set alle årets advents-, kalender- og julegaverne ind, længe før stort set alle andre endnu er bare nået at komme i tanke om, at de skal til at komme i gang med opgaven, aldrig når at overføre mærkedage, aftaler med mere fra det gamle års kalender til det nye års kalender …

2009/01/29/001.jpg

… før vi er nået til slutningen af januar måned eller begyndelse af februar måned i det nye år ?

Det ved jeg rent ud skrevet faktisk ikke, men nu kan jeg så glæde mig over, at jeg her til morgen endelig langt om længe fik taget mig så meget sammen, at jeg ikke alene gik i gang med opgaven, men at den rent faktisk nu er blevet løst. Så nu håber jeg, at jeg er lidt tidligere på den med hensyn til løsningen af denne opgave næste gang. For det kan da ikke passe, at jeg skal være bagud med den hvert år.

:-O

Sankt Valerius dag


Hverdagen.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Valerius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Valerius dag og ifølge legende var han omkring år 300 biskop i Saragossa i det nordøstlige Spanien. Biskop Valerius stammede desværre så voldsomt, at hans menighed ikke gad at bruge tid på at høre på ham og derfor lod han sin diakon Vincent, der jo blev mindet den 22. januar, holde sine prædikener.

Den daværende romerske guvernør, der var kendt for sin grusomme forfølgelse af de kristne, gjorde sit yderste for at udrydde kristendommen samt især dens tilhængere og han befalede derfor at både biskop Valerius og hans diakon Vincent skulle arresteres.

Vincent blev udsat for de allermest grusommste former for totur, før han led martyrdød, men biskop Valerius blev derimod kun forvist til Anet vest for Paris, hvor han senere døde i fred. Nogle beretninger påstår dog, at han senere vendte tilbage til Saragossa, hvor han forsatte sit virke som biskop, og ifølge nogen kilder skulle han derfor senere have lidt martyrdøden.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med Sankt Valerius dag.

God morgen onsdag


Hverdagen.

Så er det allerede blevet onsdag igen og dermed er vi endnu en gang nået til midten af en arbejdsuge.

Jeg ved ikke rigtigt, hvad der er galt med mig, men lige for tiden så føler jeg, at tiden simpelhen bare flyver af sted og jeg har mere end svært ved at følge med den. Jeg skulle vel ellers som sådant have muligheder nok for at kunne følge med tiden lige for tiden, hvor jeg jo er 100% fuldtids hjemmegående.

Årsagen er jo nok, at jeg bruger det meste af tiden på at komme til bunds i samt på andre måder få løst alle de alt for mange både små og store hængepartier, som efterhåndens havde nået at hobe sig op i vores hjem, og at ting tager tid samt at visse ting tager meget mere tid, end man måske lige er klar over eller vil være ved.

En times tid senere …


Hverdagen.

… for så lang tid tog mig faktisk at løse den "hyggelige" lille opgave med at skille de sammenfiltrede kroge ad. Nu er de så ikke kun blevet skilt ad, de er også blevet sorteret …

2009/01/27/101.jpg

… da de store kroge er blevet lagt ned i små klare lynlåsposer med 50 kroge i hver og de små kroge er blevet lagt ned i små klare lynlåsposer med 75 stykker i hver.

Da jeg jo skulle foretage mig et eller andet, imens jeg sad og skilte disse kroge ad, kom jeg til at tælle dem samtidigt med at de blev lagt ned i diverse små poser og dermed fandt jeg så ud af, hvor "få" ting, der i grunden har været på vores juletræ anno 2008, hvor stort se alle vores totalt 180 store og 558 små kroge var i brug.

Så kan jeg virkeligt godt forstå, at vi brugte det meste af en dag på at pynte juletræet og at vi brugte stort set lige så lang tid på at tage pynten af juletræet.