Dagsarkiv: mandag, 10. november 2008, 20:30

Kys frøen


Hverdagen.

Jeg fik taget mig så meget sammen, at jeg fik fyldt vaskemaskinen op med en kulørt finvask på 40 grader, så den kunne vaske, imens jeg selv gik i bad. Jeg nåede at tale i telefon med Anne i lidt over en times tid, før jeg tømte vaskemaskinen og hængte det nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet inde i stuen samt stille mig at stryge de ting, som blive pænest, hvis de bliver strøget i våd tilstand, hvorefter de blev hængt til eftertørring på det lille tørrestativ på soveværelsedøren.

Jeg nåede at tale i telefon med Wivi i næsten en halv times tid, før jeg gik rundt om containeren med papir, rundt om containeren med pap samt ind til Roskildes centrum for at handle ind. Jeg startede med at gå i Netto, hvor jeg kom til at købe en æske med seks grønne glaskugler, hvoraf den ene kan ses her …

2008/11/10/001.jpg

… de er så tilpas anderledes og utraditionelle, at de lige vil passe helt perfekt til vores juletræ. Jeg gav 30,00 kroner for dem alle seks, hvilket er en helt rimelig pris, især hvis man sammenligner med, hvad den slags koster i andre butikker.

Jeg forsatte hen til Bog & Ide, hvor jeg købte tre små ting, der er på tilbud i denne uge og som jeg skal bruge til næste års pakkekalendere. I skal altså ikke komme her og sige, at jeg ikke er i rimelig god tid. Jeg var lige rundt om TP Musik efter endnu en lille julegave, før jeg gik via Roskilderingen til Aldi og derfra gik jeg hjem, hvor jeg startede med at satte de nyindkøbte varer på plads.

Bagefter spiste jeg frokost, før jeg fik ryddet til side, vasket op, tørret af, stillet på plads samt satte vaskemaskinen i gang med en kulørt bomuldvask på 60 grader. Så ringede min mobiltelefon, det var Mor 2006, som lige ville høre, hvordan det går hos os samt hyggesnakke lidt, hvilket vi nået at gøre i lidt over en halv times tid og som altid var det ganske hyggeligt at tale med hende. Vi fik lige nået at indhente en hel del forsømt, før min Skat kom hjem og vi kørte ud til Farmor.

Vi nåede lige at have nogle ganske få minutter sammen herhjemme, før min Skat kørte til træning og jeg stillede mig at stryge resten af det tøj, som jeg havde hængt til tørre på vingetørrestativet inde i stuen om formiddagen, hvorefter jeg tømte vaskemaskinen samt hængt den kulørte bomuldvask til tørre. Derefter stillede jeg mig at pakke de sidste fødselsdags- og julegaver ind samt fik fordelt dem i diverse poser …

2008/11/10/002.jpg

… så de nu er lige klar til at blive afleveret de helt rigtigt steder.

Så ringende min mobiltelefon, det var Solsikkens-Sang, som ringede til mig og vi talte sammen i lidt over en times tid, hvilket var rigtigt hyggeligt. Hvorefter jeg lige fik ordnet diverse småting, før min Skat kom hjem fra træning og jeg gik i gang med at dække bord, imens han tilberedte vores aftensmad.

Nu har vi så lige fået spist vores aftensmad samt aflivet opvasken og lige om lidt så er både min Skat og jeg gået i seng, for vi er begge så trætte lige nu, at vi dårligt nok kan holde os vågne og hvorfor skulle vi så blive oppe ?

Doven


Hverdagen.

Vejet er gråt og trist igen i dag. Det skyldes jo nok, at det om ikke ret lang tid ikke længere er efterår, men derimod vinter. Dertil kommer så, at det småregner igen i dag. Jeg er godt nok ved at være mere end træt af dette grå og kedelig vejr. Jeg kan mærke, at jeg længes efter noget solskin og helst fra en klar blå himmel, så jeg kan komme ud og nyde naturen via mit kamera.

Indtil videre har jeg været doven i dag. I morges lige efter min Skat var taget af sted til sit arbejde, tog jeg min morgenmad samt min morgenthe med ind i soveværelse, hvor jeg satte mig foran min computer og begyndte at skrive på min blog.

Indtil videre er det blevet til, at jeg har nået at skrive ikke mindre end otte små manglede indlæg på min blog, men nu må jeg så også heller se at komme i gang med noget mere fornuftigt. For i løbet af i dag skal jeg meget gerne nå at vaske samt stryge mindst to maskinefulde tøj, pakke de sidste fødselsdags- og julegaver ind, nå rundt om containerne med papir og pap, handle ind, samt helst en hel masse mere, men lad os nu se, hvor meget af det planlagte jeg rent faktisk får taget mig sammen til at nå.

Måske skulle jeg lige skrive et lille manglede indlæg mere på blog, før jeg går i gang med dagens opgaver.

😉

Mortens aften


Hverdagen.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Mortens aften, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Mortens aften og i morgen er det Mortensdag, og lige som med så mange andre af vores mærkedage og øvrige højtider påbegynder vi fejringen aften før altså den 10. november.

Mortensaften kendetegnes jo som bekendt ved, at man i mange hjem serverer ande- eller gåsesteg. Det er nu en ret ny stik her i landet, for i gamle dage havde man ikke råd til at spise fjerkræ på gårdene, det skulle enten afleveres til herremanden eller sælges i købstaden.

Jeg vil fortælle lidt mere om Morten Bisp i morgen, hvor det er Mortens dag.