Vi blev enige om, at vi på vej tilbage til bilen ville gå via Sankt Jørgensbjerg …

… da vi lige ville se, om der var ænder i gadekæret …

… som ligger på Toftegade lige præcist ud for Brøndegade.

Der var ænder eller rettere der var en and med sine otte ællinger …

… de svømmede rundt ude i vandet …

… men da vi kom lidt tættere på dem, svømmede de over til den anden side af gadekæret …

… hvor de gik i land …

… og derefter gik de i gang med at pudse sig …

… så de kunne blive rigtigt fine, før de blev fotograferet …

… af både min Skat …

… og mig.

Det vil nu sige, det var kun anden og de syv af ællingerne, som stillede pænt op til et gruppebillede, den ottende af ællingerne …

… valgte at gå sine egne veje.

😉

Vi forsatte ned af Brøndegade …

… hvorfra der er god udsigt til Sankt Jørgensbjerg Kirke …

… der ligger højt oppe på toppen af Sankt Jørgensbjerg med en dejlig udsigt over Roskilde Fjord. Kirkens ældste dele er koret og skibet, der stammer helt tilbage fra 1000-tallet og som er opført af frådesten.

Sankt Jørgensbjerg Kirke er faktisk det ældste stykke bevarede stenarkiektur i Danmark og noget helt enestående ved den er de slanke rundstave på hjørnerne og midt på skibet langside. Sådanne nogle rundstave kendes ellers kun fra trækirker og de har givet Sankt Jørgensbjerg Kirke tilnavnet "den forstenet kirke".

Sankt Jørgensbjerg kirke har igennem tiden fungeret både som havnekirke, hospitalskirke og sognekirke.

🙂

Selve byen Sankt Jørgensbjerg ligger i den nordvestlige del af Roskilde. Navnet stammer fra sagnet om Ridder Jørgen, der tjente i den romerske hær, og som i år 303 led martyrdøden, fordi han ikke ville afsværge sin kristentro. Ridder Jørgen blev æret som helgen og "nødhjælper".

Omkring år 1000 lå der udenfor Roskilde en mindre by, som i folkemunde blev kaldt for Roskilde Havneby, men den havde egentligt ikke noget rigtigt navn. Det var her, handelsskibene lagde til og det var her søfolkene lodsede varer og boede, imens de var i Roskilde.

I slutningen af 1100-tallet blev der anlagt et spedalskheds hospital i kirkens nærhed. Det kom til at hedde Sankt Jørgensgård, da Sankt Jørgen var de spedalskes skytshelgen. Hospitalet havde meget stor indflydelse på kirken og sognet. Langsomt fik kirken navn efter hospitalets helgen og blev kaldt Sankt Jørgens Kirke på Spedilsbjerg.

Det blev altså ikke munke, der holdt til ved kirken, men de syge ( de spedalske ) dem der var udstøt af samfundet.

Sankt Jørgensbjerg var tidligere stedet for den fattige del af Roskildes befolkning og i folkemunde var det et "fattigbjerg". I dag betragtes "bjerget" som en lille, men noget eksklusiv del af Roskilde.

Ludvig Holberg har haft boet på Sankt Jørgensbjerg. I et brev, der er datere år 1815, skrev daværende domprovst Andreas Birch, at Ludvig Holberg på grund af et svagt helbred rekreerede sig på "bjerget" en sommer. Denne sommer gik ind i Danmarks Historien, da Ludvig Holberg benyttede tiden til at skrive historien om "Jeppe på Bjerget".

🙂

De skæve bindeingsværkshuse og festlige gadespejle skaber en ret så charmerende stemning i dette lidt usædvanlige roskildedensiske landsbymiljø, hvor man kan se mange flotte detaljer som for eksempel denne garage …

… der er bygget i helt samme stil som "hovedhuset" …

Næsten lige meget hvor i Sankt Jørgensbjerg man befinder sig, så er der en mere end flot udsigt til Roskilde Fjord.

🙂

Man kan læse mere om Sankt Jørgensbjerg Kirke og by på www.sjk.dk.