Så er det allerede blevet torsdag morgen igen og jeg kan ikke rigtigt fatte, hvor tiden bliver af. Dette skyldes jo nok, at jeg lige for tiden igen er inde i en lidt dårlig periode. Hvor jeg føler, at jeg ikke rigtigt når noget som helst, da jeg mangler energien til at foretager mig bare lidt af alt det, som jeg gerne vil have klaret, fordi jeg føler mig træt og uoplagt.
I dag kommer jeg nok heller ikke til at bruge dagen på noget fornuftigt ud over at vaske og stryge en enkelt maskinefuld tøj. For Wivi har lovet, at hun vil komme på besøg i dag, hvilket jeg glæder mig til, for det er så sjældet, vi har mulighed for at ses. Jeg ved endnu ikke, om hun og jeg skal ud at gå en god lang tur, imens vi handle lidt ind samt kigger på butikker, eller om vi kun kommer til at bruge dagen herhjemme i min Skats og min lejlighed, imens hun og jeg hyggesnakke, men uanset hvad så håber jeg, at vi får en god dag sammen.
🙂
Så skal jeg bare lige huske, at hun skal have pakkekalenderen samt julegaverne til Fakse med sig, når hun tager herfra. For så mangle vi kun at få afleveret julegaverne til Farmor samt til USA. Åh … hvor er det altså lækkert at vide, at vi stort set allerede har fået overstået hele den del af årets juleræs.