Arkiver

Så meget Halloween pynt ? – Del 2


Hverdagen.

Så er jeg lige blevet helt færdigt med at pakke alt vores Halloween pynt væk. Jeg begyndte på den opgave i torsdags, hvor jeg stort set nåede at pakke en kasse, det sammen nåede jeg i fredags, men så nåede jeg ikke at forsætte med opgaven i løbet af weekenden. For i lørdags var vi blandt andet en tur rundt om Poul og Sweetheart med deres julegaver samt en tur i Zoologisk Have, og i går begyndte vi at planlægge, hvordan julegaven til min Skats lillesøster skal se ud. Der skal nok komme noget mere om den gave, når og hvis vi når at få den færdig i tide.

Det vil sige, at jeg nu kun mangler at vaske og stryge alle de små og store sorte lyseduge samt mellemlæsservietter og så bagefter få dem pakket ned. For det skal også lige klares, før jeg er helt færdigt med at pakke alt vores Halloween pynt ned for i år.

Jeg har samlet Halloween pynt i cirka ti år. For det er jo desværre en relativ ny ting, at man kan købe Halloween pynt her på vores bredegrader. Jeg var dog godt klar over, at jeg efterhåndens har nået at samle en hel del, men at det var blevet til så meget, at det nu fylder ikke kun en …

2008/11/24/103.jpg

… eller to …

2008/11/24/102.jpg

… men hele tre grå SmartBokse på 31 liter …

2008/11/24/101.jpg

… det havde jeg nu ikke regnet med. Eller rettere skrevet … jeg havde regnet med, at der var meget mere tom plads i alle tre kasser end, hvad det rent faktisk er tilfældet. Så der er altså ikke ret meget plads til at udvide vores samling af Halloween pynt, men mindre vi købe en grå SmartBoks på 31 liter mere, for hvor skal jeg ellers gøre af alle de Halloween ting, som jeg har tænkt mig selv at fremstille ?

😉

Dertil kommer så, at alle lysedugene samt mellemlægsservietterne kommer til at skulle ligge i en grå SmartBoks på 15 liter. For de er nødt til at få en kasse for sig selv, da der ikke er plads til dem i de tre store kasser.