Da vi allerede et par gange har haft nattefrost og vi fik vinterens første sne …
… i løbet af i går aftes samt i nat og der er lovning på mere af den slags i løbet af den kommende uges tid, blev min Skat enige med sig selv om, at han nok hellere måtte give bilen dens vinterdæk på i stedet for at forsætte med at køre rundt på sommerdækkene.
Det må vel siges, at være en god start på den opgave, at starte med at bære vinterdækkene op fra deres sommerhi i vores kælderrum, og da vores kælderdøre er både stramme og tunge i det, hjælp jeg min Skat med at holde diverse kælderdøre for ham.
Til al held viste det sig, at sommerdækkene ikke havde nået at sætte sig rigtigt godt fat på hjulene, så de var relative nemme at få af denne gang …
… hvor er det nu lige, at man skal anbringe dunkkraften …
… det var det andet bagdæk …
… så mangler vi kun de to fordæk …
… de var til al held lige så samarbejdsvillig som de to bagdæk …
… nu er det næsten overstået …
… og det tog ham kun en lille times tid.
Så nu gør det ikke så meget, hvis der kommer frost og sne, for nu er i hvert fald bilen klar til det.
🙂