Så er det allerede blevet fredag morgen igen. Min Skat har taget hul på denne uges forhåbentligt allersidste arbejdsdag og jeg sidder for femte gang i denne uge foran min computer, hvor jeg skriver lidt på min blog, imens jeg nyder min morgenmad og min morgenthe.
Taget i betrækning at vi efterhåndens er nået til slutningen af november måned, er vejret forholdvis rimeligt her til morgen, hvor temperaturen udenfor ligger lige over frysepunktet. Ifølge DMI kommer solen nok ikke til at skinne ret meget her i Roskilde i løbet dagen, selv om det lige nu er stjerneklart, da det stort set vil komme til at regne eller sne det meste af dagen. Men på trods at den mildt skrevet dårlige vejrmelding kan vi vel godt glæde os over … det er lige før, det er weekend !!!
🙂
Jeg håber virkelig, at det bliver en rigtigt dejlig fredag med efterfølgende weekend, som venter os alle sammen. Jeg vil i hvert fald gøre alt, hvad jeg kan, for at det skal blive det for dem, jeg holder af, dem, som jeg møder i løbet af denne dag, samt mig selv.
🙂
Nu har jeg lige modtaget en lille e-mail fra min Skat, så ved jeg, at han er kommet vel ind til sit job, hvor han er gået i gang med dagens arbejdsopgaver. Så tror jeg, at jeg vil stoppe mit bloggeri for denne gang og så vil jeg gå i gang med noget fornuftigt. Så bliver det spænende at se, hvor meget af det, som jeg har sat mig for, at jeg vil nå i løbet af i dag, jeg rent faktisk også kommer til at nå.
Indtil videre er det med sådant nogenlunde rimelighed lykkedes for mig at nå de tinge, som jeg havde sat mig for, at jeg ville nå i denne uge. Jeg har godt nok ikke nået det alt sammen, men lidt har vel også ret ?
Dette får mig til at håbe på, at det måske begynder at vende for mig igen og denne gang til noget bedre, så jeg måske har noget mere energi i den kommende uge, så jeg dermed også har overskudet til at nå noget mere af alt det, som jeg gerne vil have klaret.
Min blog bærer også præg af, at jeg ikke rigtigt har haft hverken energi eller overskud i denne uge, for jeg har stort set slet ikke fået skrevet på den i løbet af de sidste dages tid og jeg har slet ikke nået at skrive bare et eneste lillebitte indlæg fra min liste, sådant som jeg ellers havde håbet på, at jeg ville have både overskud og tid til.