Arkiver

Listen


Hverdagen.

Min blog er først og fremmest mit fristed, for jeg slapper af samt hygger mig gevaldigt med at skrive på den, samtidigt med den er min dagbog, mit fotoalbum samt min scrapbog. Den er kort fortalt stedet, hvori jeg skriver småt og stort om løst og fast i min hverdag. Der hvor jeg skriver om både de gode ting samt de dårlige ting i mit liv. Der hvor jeg skriver om alt det, der gør mig glad og som får mig til at føle, at jeg er i live og at jeg ikke kun lever. Der hvor jeg tillader mig at skrive om det, som jeg er ked af. Der hvor jeg giver mig selv lov til at sætte ord på mine allerinderste følelser og tanker. Der hvor jeg viser mine sidste nye kreative udfoldelser samt de sidste nye ænder, der er kommet ind i min "lille" samling, frem.

Jeg er faktisk altid fuldstændigt 100% ærlig om alt det, som jeg skriver om på min blog og hvorfor skulle jeg ikke også være det ?

Min blog er jo en del af mig og selv om jeg så ikke skiver om alt i mit liv, så kommer dog trods alt stort set 99% af det hele med på min blog i en eller anden form. Så de faste læser af min blog kommer nok med tiden til at kende mig rigtigt godt. Nogle vil måske mene, at jeg er alt for ærlig på min blog, men på den anden side har jeg altså ikke lyst til at behage andre, hvis det kræver, at jeg skal mishage mig selv og kan folk ikke lide det, de læser her på bloggen, kan de jo bare lade være med at læse med.

Faktisk har jeg slet ikke lyst til at være andet end den pige, som jeg rent faktisk er inderst inde. Det er den pige, der bliver sluppet ud i 100% fri dressur på denne blog. For hun har alt for længe på grund af andres underlige og i bund samt grund fuldstændigt ligegyldige holdninger samt meninger været spæret inde, og hun vil så gerne ud samt have lov til at være sig selv.

I dag er det for eksempel fire uger siden, min Skat og jeg var en tur i Tivoli, da vi gerne ville se, hvordan der var blevet pyntet op til Halloween derinde i år og på et eller andet tidspunkt, når jeg får det fornødne overskud samt den fornødne tid til det, vil jeg også gerne skrive om den tur. Dette vil jeg ikke, fordi jeg tror, der er nogen, som gerne vil læse det indlæg, men fordi jeg på den måde har mulighed for at kunne vende tilbage til den hyggelige aften, som min Skat og jeg tilbragte i hinandens selskab inde i Tivoli, imens vi nød årets Halloween udsmykning, ved at genlæse det indlæg.

Det er derfor jeg skriver alle indlægene på min blog … af hensyn til mig selv og ikke af hensyn til mine eventuelle læsere.

I dag har jeg så sådant bare for sjovt, men også for at jeg dermed har noget at gå efter, brugt det meste af formiddagen på at skrive en "lille" liste over hvilke indlæg, jeg godt kunne tænke mig at skrive på min blog, og de handler stort set alle som en om en eller anden form for god oplevelse, som min Skat og jeg har haft i fællesskab i løbet af indeværende år – dog har der lige sneet sig tre indlæg fra vores sommerferie sidste år med ind på listen.

Min "lille" huskeliste endte med at komme til at indeholde ikke mindre end 140 små samt især store indlæg, og så må tiden vise, hvor mange af dem jeg rent faktisk kommer til at skrive. Mit nuværende udgangspunkt er, at jeg hellere end gerne vil skrive dem alle sammen og hvorfor skulle jeg så ikke også gøre det ?

Det bedste af det hele er, at jeg ikke har nogen som helst form for stressende deadline på, hvornår jeg skal være færdigt med at skrive alle disse 140 indlæg. Så jeg kan skrive dem i lige præcist den rækkefølge og i lige præcist det tempo, som jeg har løst til.

Jeg glæder mig allerede til at komme i gang med at skrive alle disse 140 forskellige små og store indlæg, også selv om det så kun kommer til at blive til et lille indlæg i ny samt næ, og der måske kommer til at gå lang tid, før jeg har fået skrevet dem alle sammen.