I dag tager jeg hul på hele fem ugers ferie og selv om det måske ikke gør den store forskel, da jeg jo stadigvæk er 100% fuldtidshjemmegående, så har jeg nu under ingen omstændigheder tænkt mig at give afkald på den ferie og især de feriepenge, som jeg helt ærligt har været ved at knogle mig selv ihjel for at optjene i løbet af arbejdsåret 2007.
Når mine fem ugers ferie så en gang er overstået, så tager min Skat og jeg hul på vores ti dage lange påskeferie, som vi begge to ser frem til med stor længelse. For det er godt nok ved at være meget længe siden, vi afsluttede vores juleferie.