Da vi begge to følte, vi endnu ikke havde oplevet samt set nok i dag, kørte vi op til Øresundsakvariet …

… der ligger meget tæt på Øresund på Strandpromenaden 5 i Nordhaven i Helsingør, og havde vi vist, at gåafstanden fra parkeringpladsen, hvor bilen havde hygget sig, imens vi besøgte Helsingør Bymuseum samt vi gik lidt rundt på egen hånde i den gamle hyggelige købstad, og hen til Øresundsakvariet ikke var længere end maximalt 500 meter, så var vi gået derhen i stedet for at tage bilen.

Allerede inden vi gik indenfor, fotograferede jeg en spændende fisk …

… eller retter en træ skulptur, der skal forestillen en tangnål, der er beslægtet med søhesten.

🙂

Øresundsakvariet, der er et lille lokalt saltvandsakvarium, hører lige som Zoologisk Museum, Geologisk Museum, Botanisk Have samt Botanisk Museum under Københavns Universitets museer og det har specialiseret sig i at vise det spændende og farverige dyre- og planteliv, der findes i Øresund samt de omkringliggende farvande.

Da Øresunds biotoper ikke er så forskellige fra andre havområder omkring Danmark, vil man derfor under et besøg på akvariet få et ganske godt generelt indtryk af de danske fisk samt øvrige havdyr i deres naturlige omgivelser samtidigt med man får et indblik i den fantastiske og for langt de fleste menneskers vedkommende fuldstændig ukendte verden, som udfolder sig på bunden af de danske fjorde og have.

Øresundsakvariet er indrettet med tre forskellige typer af akvarier … biotopakvarier, der er helt præcise rekonstruktioner af miljøer fra Øresunds bund, temaakvarier, hvor man for eksempel sætter fokus på særlige interessante perioder i de enkelte dyrs livsforløb, samt de to meget populære røreakvarium, der er åbne akvarier, hvor de besøgende har mulighed for at røre ved dyrene.

De to rørebassiner er for henholdsvis børn og voksne, og man må gerne røre ved fiskene samt havdyrene, bare man ikke tager dem op af vandet, hvis man altså tør det og man ikke er bange for at blive våd. Voksne må gerne røre dyrene samt fiskene i børnebassinet og børnene må gerne røre fiskene i voksebassinet, hvis de ellers kan nå op til dets kant.

Det er for øvrigt en god ide at huske en eller anden form for håndklæde, så man har mulighed for at tørre sine hænder og underarme efter besøget, hvilket vi desværre lige havde glemt, det er altså ikke så nemt at blive tør ved hjælp af et par små papirlommetørklæde.

Øresundsakvariet er et lille, men rigtigt flot og virkeligt hyggeligt akvarium. Det syntes vi sidste gang vi besøgte det, og det syntes vi også i dag, hvor vi så besøgte det for anden gang.

Lige for tiden er Øresundsakvariet under ombygning …

… og når ombygningen en gang er vel er overstået, skulle akvariet meget gerne fremstå som et både utraditionelt samt meget spændende saltvandakvarium, hvor man på meget tæt hold kan opleve de mange både farvestrålende samt spændende fisk, havdyr og planter, der lever i Øresund samt de omkringliggende fjorde og have.

På grund af den omtalte ombygning er der lige for tiden kun mulighed for at besøge Øresundsakvariet forhal og derfor fik vi 25% rabat på entreen samt en fribillet til akvariet. Vi skal bare nå at bruge dem inden den 31. december i år, så det håber vi, at vi når.

🙂

Selv om vi i dag kun kunne komme til at besøge Øresundsakvariets forhal, fik vi alligevel brugt næsten to timer, da forhallen er en spændende oplevelse. Det er i den, man finder det store flotte aflangt rørebassin for børn samt barnlige sjæle …

… og selvfølgelig havde jeg begge hænder samt underarme godt ned i det. Det er fremstillet i tre niveauer, så børn i alle højder kan røre ved dyrene i det. Akvariets sammensætning af fisk, havdyr og planter er for øvrigt tænkt ud fra, hvad der kan tåle at blive rørt ved og ikke ud fra en biologisk biotop.

Det store flotte biotopakvarium …

… med blandt andre laks og torsk fra Øresund.

Det rigtigt store og meget spændende ottekantede rørebassin for voksne …

… rummer ikke mindre end 10.000 liter saltvand og det er fremstillet som et biotopakvarium, der viser et rev i Kattegat. Selvfølgelig havde jeg også begge hænder samt underarme godt nede i.

😉

Endeligt er der også tre små runde akvarier med forskellige former for gopler ( læs: vandmænd ) …

… og vi brugte begge to meget tid på at fotografere samt studere de spændende dyr.

Min Skat startede med at studere de spændende og store fisk i det store biotopakvarium …

… imens jeg gik på fotosafari i rørebassinet for børn. Jeg benyttede mig også af muligheden for at prøve at klappe en fladfisk, holde et søpindsvin i mine hænder samt opleve hvordan kammuslingerne flygter fra søstjerne, og endelig fik jeg også lov til at fodre en krabbe med rejer.

Det var nu ikke alle børnerørbassinets beboer, der var lige glade for at stille op til fotografering, men det lykkedes da for mig, at få et rimeligt godt billed af denne lille gruppe røde konksnegle …

… der er rasper, det vil sige, at de med deres tunger rasper alger af blandt andet sand, sten og vandplanter. Røde konksnegle lever i alle farvande i Danmark og hos en fuldvoksen konksnegl er sneglehuset cirka 11 til 14 centimeter højt. De store sneglehuse er rødgrå, imens de små sneglehuse er med rødelige.

Lige som andre havsnegle ånder konksnegle ved hjælp af gæller, den har dog et ånderør, som den får ilt igennem på det lave vand. Den bevæger sig ved hjælp af sin fod og hvis den bliver forskrækket, kan den lukke indgangen til sit hus med et låg. Konksnegle er også rovdyr samt ådselsæder og de spiser helst døde fisk samt levende muslinger. Deres naturlige fjender er bunddyr samt fisk som for eksempel havkat.

For øvrigt tager der en konksnegl flere uger at lægge æg, så det har taget lang tid at ligge alle disse æg.

🙂

Den blodrød søstjerne …

… nejede pænt for mig, imens blå- og hjertemuslingerne …

… lå helt stille, imens jeg fotograferede dem. Det samme gjorde rødspætterne …

… der er rigtigt godt kamufleret …

… rødspætterne, der hovedsageligt lever af muslinger og orme, opnår ved tre til fire års alderen deres mindste mål på 27 centimeter, men de kan vokse sig så store som op til en hel meter. De kan om nogen kaldes for den danske "nationalfisk".

En træt og noget bleg blodrød søstjerne …

… der holder en lille pause.

Blåmuslingerne …

… er vores mest almindeligste havmuslinger. De kan dog leve i både brak- og saltvand. Blåmuslingerne er stor muslinger, der bliver op til 10 centimeter lange, og de er meget let at kende … for deres ovale skal er glat, blåsort eller rødviolet udvendig samtidigt med den spidser noget til i den ene ende og indvendig er den hvid med perlemor. Blåmuslinger lever af mikroskopiske organismer.

Jeg prøvede at lægge en lille søstjerne ovenpå en hjertemuslig …

… og dermed fik jeg vist min Skat, at muslingerne godt kan bevæge sig, hvis de føler sig truet.

Min Skat og jeg gik hen til det store og meget spændende rørebassin for voksne …

… hvor vi begge to brugte lang tid på at fotografere de to sømrokker både oppefra …

… samt nedefra …

… og jeg aede den ene af dem på snuden …

… vi faldt i snak med den ene af de tilstedeværende havbiologer og hun fortalte os, at især hunsømrokken var meget kontaktsøgende. Så det har nok været hende, jeg flere gange kælede med.

Sømrokke er helt almindelige i både Kattegat, Nordsøen og Øresund, hvor de hovedsageligt lever på den bløde bund helt ned til 100 meters dybde. Ganske lige som alle andre rokker samt hajer lægger sømrokkerne æg, der er indesluttet i en hornkapsel og man finder ofte disse æg skyldet op på strandene. Sømrokkernes føde er især krabsdyr, men de spiser også gerne små fisk.

Min Skat og jeg blev ved at at finde gode motiver i det store rørebassin top såvel som bund …

… og her er nogle ganske få af de rigtigt mange billeder, vi nåede at tage under dagens besøg …

De grå og de røde knurhaner stillede op til et lille gruppebillede …

… de har for øvrigt fået deres navn, fordi de ved hjælp af deres svømmeblære kan frembringe en knurrende lyd, der undertiden kan høres, når de efter fangsten ligger på skibets dæk.

Når jeg besøger akvarier samt zoologiskehaver, så tænker jeg altid over, om det er os, der betragter dyrene, fiskene og fuglene eller som i dette tilfælde dyrene og fiskene …

… der betragte os ?

Jeg fik ikke noget egentlig svar på mit spørgsmål, men den havbiolog, som vi faldt i snak med, kunne fortælle mig, at hun mange gange føler, at fiskene ligger mærke til hende samt at nogle af dem og især sømrokkerne gør noget konkret for at komme i kontakt med hende og hendes kollegaer.

Der er noget fascinerende ved at kigge ned i et stort akvarium …

… og sådant ser fiskene lidt fra oven af …

Helt præcist hvad det er, ved jeg ikke, men jeg ved, at det sker hver gang, jeg besøget en eller anden form for akvarium. Det er bestemt ikke fordi, jeg ikke holder af fisk, for det gør jeg. Jeg holder måske bare lidt for meget af dem ?

Det meget korte af det meget lange er, at når jeg i et stykke tid har gået rundt i et akvarium, imens jeg meget nøje har fotograferet samt studeret alle fiskene, så lige pludseligt sker der det, at de levende og svømmende fisk begynder at ændre sig eller retter jeg begynder at se dem som garvede, kogte, marinerede, røgede eller stegte samtidigt med jeg begynder at bliver sådan rigtigt drønhammerende sulten og min mave begynder at knurre højlydt.

Det er så sådant cirka på dette tidspunkt af besøget, at min Skat plejer at forslå, at nu skal vi havde nået at spise eller nu kører vi hjem.

😉

Rødspætterne …

… kan virkeligt være meget svære at få øje på og især, når de har gravet sig ned i bundens sand …

… man kan dog se begge deres øjne, når de ligger skjult i bundens sand. Dette skyldes at rødspætternes ene øje flytter sig, når rødspætterne vokser sig store.

Til at starte med har rødspætterne deres øjne på hver sin side af deres hoved ganske ligesom alle andre fisk, men efterhånden som rødspætterne vokser op, flytter det ene øje om på den anden side af hovedet til det andet øje. Det ser mærkeligt ud, men det er meget praktisk, for på den måde kan rødspætterne se, hvad der sker, selvom de ligger gravet ned i sandet på bunden.

Det er forskelligt, hvilket øje der holder flyttedag, så nogle rødspætter har øjnene på den venstre side af kroppen, og andre har øjnene på højre side.

🙂

Endeligt er der jo de tre små runde akvarier med gopler. I det ene finder man vandmænd …

… og disse stammer fra de små polypper, der sidder på stenene i det store ottekantede vokserørebassin.

Vandmændene gennemløber et livsforløb, der starter med en kønnet formering, idet hanvandmændene smider deres spermier i det frie vand. Disse bliver så optaget af hunvandmændene. Æggene udvikler sig inde i hunvandmændenes indre og senere omdannes disse æg til planulalarver, der sætter sig fast på havbunden som en polyp. Næste år fra januar måned til april måned udvikler hver polyp sig så til cirka tyve små nye vandmænd.

Vandmændene er lige som deres slægtninge brændmændene …

… forsynet med nældeceller, hvormed de kan lamme deres bytte, der primært er små planteorganismer samt mindre fisk.

Nældecellerne hos almindelige vandmænd er dog ikke i stand til at trænge igennem huden hos mennesker og det er derfor, man ikke mærker deres stik.

I det sidste af de tre akvarier med gopler finder man dræbergopler …

… der fejlagtigt er blevet indført i de danske farvande fra Afrika via ballastvand, og de får i disse år skyld for at kunne ødelægge økosystemet fuldstændigt.

Dræbergopler er ribbegopler og de er egentlige polypdyr, der er opbygget af to cellelag med et gelelag imellem, de bliver cirka fem til ti centimeter lange. I princippet er de bygget lige som stikkelsbærgopler og foruden at svømme ved hjælp af deres fimreplader, kan de også svømme med munden bagud ved hjælp af rytmiske slag med deres store lapper. Deres fangarme er ganske korte og byttet bliver ligesom fejet ind i deres mund ved hjælp af lapperne.

Man ved det ikke, men man tror, at dræbergoplerne ernærer sig af plakton, men også stikkelsbærgopler står nok på deres menukort. Man ved også meget lidt om dræbergoplerne formering, men de har formodentlig nok et polypstadium ligesom vandmændenes.

🙂

Vi brugte lige knap og nap to times tid på at hygge os med at gå rundt og kigge på samt røre ved fisk, havdyr samt planter, og det på trods af at vi rent faktisk kunne komme til at se på i alt fire akvarier og så de to store rørebassiner, der alle seks befinder sig i akvariets forhal, da resten af Øresundsakvariet jo er lukket på grund af en ombygning. Vi har dog allerede nu aftalt, at vi skal derop igen og vi glæder os til at se, hvor flot det er blevet, når den nuværende ombygningen er færdig.

🙂

Man kan læse samt se mere om Øresundsakvariet på www.oresundsakvariet.ku.dk.

Peter har også skrevet om vores besøg på Øresundsakvariet og man kan se de bedste af de billeder, han tog under vores besøg, her.