Sidste gang jeg besøgte min Skats tante, lovede jeg hende, at vi nok skal nå at ses mindst en gang mere før jul og da jeg er af den opfattelse, at man ikke skal love nogen noget med mindre man rent faktisk har i sinde at holde det, så ringede jeg til hendes i fredags for at høre, om hun havde lyst samt overskud til at se mig. Det første havde hun, men det andet havde hun desværre ikke, da hun om aften skulle have lejligheden fuld af gæster og derfor så aftalte vi, at jeg skulle besøge hende i dag.

Så da jeg havde hængt langt det meste af dagens anden samt sidste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet i stuen samt jeg havde strøget resten af det, hvorefter det blev hængt til eftertørring på det lille tørrestativ på døren ind til soveværelset, og jeg havde lukket for varme i hele lejligheden samt jeg havde sat både den ene af altandørene, vinduet i badeværelset, vinduet i køkkenet og vinduet i soveværelser i udluftningsposition, gik jeg hjemmefra.

Jeg startede med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte skraldespanden i den ene af de fire opstillede containere til dagrenovation, hvorefter jeg gik via stamvejen og Køgevej, hvor jeg lige smuttede rundt om Baggegårdens Bageri for at købe en kanelstang, ind til Roskildes centrum nærmere bestemt til min Skats tante og hendes for længst voksne, men dog stadigvæk hjemmeboede datter, der holder lang juleferie i år.

Vi nåede at hygge os samme i et par timer, før min Skats tante skulle gå, da hun skulle til sin fodterapeut og vi aftale, at vi så kunne følges ad lidt af vejen. Lige før vi skulle gå, gav min Skats tantes datter mig tre højst uventede julegaver …

… nemlig en stor julegave til min Skat og to små julegaver til mig, hvilket jeg synes, er utroligt sødt af hende, da vi jo som sådant slet ikke er på julegaver med hinanden.