Det er meget sjældent som i stort set aldrig, at jeg kan få lokket en ønskeseddel ud af min Skat, så når det endeligt lykkedes for mig, så vil jeg selvfølgeligt prøve på at opfylde bare nogle få af hans ganske få ønsker. Da jeg samtidigt med det også trængte til at se lidt andet end Roskildes centrum, så besluttede jeg i morges, at dagen i dag skal bruges på julegaveshopping.
Så ved 9:45 tiden, da jeg havde hængt dagens allerførste samt eneste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet i stuen og jeg havde lukket for varme i hele lejligheden samt jeg havde sat både den ene af altandørene, vinduet i badeværelset, vinduet i køkkenet og vinduet i soveværelser i udluftningsposition, gik jeg hjemmefra.
Jeg startede med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte skraldespanden i den ene af de fire opstillede containere til dagrenovation, hvorefter jeg gik rundt om containeren til pap, der står ved stamvejen, så jeg lige kunne fordre den, før jeg forsatte ad stamvejen samt Køgevej ind til Roskilde Station. I dag var jeg heldig, for jeg ankom til Roskildes Station ved 10:12 tiden og det regionaltog, der skulle være kørt fra Roskilde Station klokken 10:03 var forsinket, så det kørte først derfra klokken 10:15.
Jeg stod af regionaltoget på Høje Tåstrup Station og derfra tog jeg så med S-bus 400 til Ishøj Station, hvorfra der jo kun er nogle ganske få meter til Ishøj Bycenter. Jeg indrømmer hellere end gerne samt helt uden at stamme mig over det, at jeg sådant helt generelt ikke bryder mig om centre og slet ikke storcentre, jeg syndes de er både ensformige samt kedelige og Ishøj Bycenter er altså ikke undtagelsen, der bekræfter den regel.
Jeg ved ikke, om det bare er mig, der er i alt for meget julestemning igen i år, men det er lige som om, at ingen rigtigt har gidet at gøre sig ulejlighed med hensyn til at pynte bare lidt op til jul i år og havde det ikke været for et lille snelandskab med travle nisser …
… der var anbragt på centrets torv, så kunne det lige så godt havde været en dag i midten af januar eller februar måned. Jeg gik en runde i hele centret og det eneste sted samt også den eneste af butikkerne, jeg gik i ind, var hos Bilka, hvor jeg dels fik købt lidt julegodter, der var sat ned til cirka halv pris, samt nogle få julerelaterede ting, der var sat ned til højst halv pris og som jeg skal bruge til næste års pakkekalendere.
Det vil sige, jeg kom faktisk også til at solde lidt, da jeg kom til at købe to små søde keramik pindsvin …
… der var sat ned fra 15,00 kroner per styk til en rund tier per styk og selv om jeg jo allerede har fået pakket alt efterårs- samt Halloween pynten væk, så ved jeg, at de fremover vil få en fast plads et eller andet sted i mine efterårs- og Halloween landskaber.
Jeg var så heldig, at det klip på mit fire-zoners-klippekort, der havde bragt mig til Ishøj Bycenter også kunne bringe mig derfra. Det vil sige, det bragte mig nu ikke helt hjem, men kun til næste stop på turen, der blev City 2, hvilket der kommer lidt mere om i det næste indlæg.