Jeg har været nogenlunde flittig i dag, for da min Skat og jeg havde nydt vores frokost samt jeg havde ryddet til side, vasket op, tørret af og stille på plads efter både vores morgenmad samt vores frokost, gik jeg i gang med at tørre støv af inde i stuen og for en sjælden gangs skyld har jeg haft alle mine dejlige ænder ude af vitrinerne så begge dele kunne bliver afstøvet.

Da jeg havde holdt en kort pause, imens jeg nyd et lille stykke chokolade, fandt jeg de seks flade hvide Kassett papkasser, der rummer alle mine små søde polystrone baby-tumle-nisser fra Pobra, frem, og dermed fandt jeg også de små kælke- og skibakker, min Skat fremstillede til vores snelandskaber for fire års tid siden.

Der er jo tale om snelandskaber og selv om de er befolket med et sandt mylder af små glade samt meget travle nisser, så får de altså lov til at være fremme til slutningen af januar eller starten af februar måned, før de bliver pakket væk.

Det skyldes dels at på denne måde får min Skat og jeg så lov til at glæde os over alle de mange herlige små søde baby-tumle-nisser, jeg efterhånden har nået at få eller købe, og dels at vinteren jo officielt i hvert fald ifølge kalenderen varer lige til og med udgangen af februar måned. Jeg indrømmer dog hellere end gerne, at jeg personligt håber, at vi får en meget lun vinter, der meget tidligt vil bliver efterfulgt af et lunt forår.

Min Skat startede med at finde ud af, hvor kælkebakken og skibakken …

… skal være i år og derefter gik han i gang med at beklæde dem begge to med lidt vat …

… så nu mangler vi kun at få lagt et stykke hvidt psykisk ustabilt ( læs: nervøst ) velour ovenpå både kælke- og skibakken samt de tre reoler, der på den måde med lidt god vilje vil bleve omdannet til tre hvide snelandskaber, alle vores små søde baby-tumle-nisser kan hygge sig i.