Dagsarkiv: mandag, 22. januar 2018, 5:30

En iskold morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus 0,8 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til minus 0,9 grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end iskoldt nok.

Vinden blæser forsat med fem meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kold, solfattig samt måske også våd vinterdag.

Smut …


Hverdagen.

… og så var årets tredje hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.

Til gengæld kan vi jo så begge to glæde os over, at der til al held kun er fem arbejdsdage til den kommende weekend samt at der kun er ni hele arbejdsuger altså i alt kun 45 arbejdsdage tilbage, før vi kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.

Man ved, at det er mandag …


Hverdagen.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.